Konference
Tak for en rigtig god konference.
Her slides fra oplægsholdere:
- Jon K. Lange, Red Barnet
- Flemming Moestrup, Ungdomsringen
- Pernille Stengaard og Finn Faurbye, Center for Undervisningsmidler Esbjerg
- Camilla Wøldike, Medierådet for Børn og Unge
ÅRETS KONFERENCE FOR PROFESSIONELLE OM GENERATION ONLINE
Hvad sker der, når mobbesituationen eskalerer online? Skal der være adgang til Facebook fra skolens eller institutionens computer? Hvad er det kreative ved at copy paste fra internettet? Hvem har ansvar for festbillederne fra teenagefesten i fredags?
Spørgsmålene er mange og forskellige, når internettet og mobilen blander sig i hverdagen med børn og unge. På konferencen ”Generation Online” kan du få nogle svar og mange værktøjer til at komme videre i arbejdet med bruge internettet og mobilen i dit arbejde med børn og unge.
Viden og værktøjer
Opgrader din viden om børn og unges liv på nettet, deltag i ”hands on” workshops og bliv bedre til at tage de digitale medier med i arbejdet, opgrader din viden om børn og unges liv på nettet, få hjælp til mediepolitikken eller del erfaringer med andre professionelle. Konferencen spænder over både de vidensformidlende til de praktiske indslag. Vælg selv dit program.
For alle
Konferencen er for alle, der arbejder med børn og unge i deres hverdag – nybegynderen og den erfarne, nytænkeren og den nysgerrige. Du kan være superbruger af medierne med brug for mere inspiration, du kan være novice og mangle værktøjerne eller måske vil du bare gerne vide noget mere om, hvad børnene laver, når de går online, eller opdage ting, du ikke vidste at du ikke ved. På konferencen er der plads til alle.
Tre temaer
Konferencen har fokus på tre gennemgående temaer:
- Digital mobning
- Positiv og kreativ brug af digitale medier
- Børn og unge som borgere og forbrugere i et digitalt samfund
Temaerne belyses gennem fælles oplæg og en række workshops. Der lægges op til refleksion og fælles drøftelser, og der vil være mulighed for at bringe dine erfaringer i spil.





