Administrations-bachelor

BLIV PROJEKTLEDER ELLER VEJLEDER ELLER HR-KONSULENT ELLER...

Hvordan er det at gå her? Studerende fortæller

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

Hvad får jeg?

Som professionsbachelor i offentlig administration bliver du godt rustet til at være "den bærende bjælke" i fremtidens Danmark. Du vil med uddannelsen være med til at finde fremtidens løsninger i fremtidens organisationer.

Det er en uddannelse med fokus på formidling, organisation og politik.

Hvad giver jeg?

Du giver din tid, din opmærksomhed og dine kræfter på uddannelsen til administrationsbachelor. I perioder får du rigtig travlt, og der bliver selvfølgelig stillet krav til dig. Der er eksaminer, der skal bestås, opgaver, der skal skrives, og undervisning, der skal følges. Men det er ikke bare pligter – det er også det, der gør, at du udvikler dig.

Hvad bliver jeg?

Administrationsbachelorer er fremtidens nøglemedarbejdere.

Med en uddannelse som administrationsbachelor er der rigtig mange muligheder for job og karriere, oftest inden for offentlig administration. Du får kompetencer til at løse en række administrative opgaver og udvikle nye arbejdmåder og muligheder. Din daglige kontaktflade vil være stor, og der vil typisk være mange bolde i luften. Du lærer at vurdere, analysere og tage ansvar og beslutninger inden for dine mangeartede opgaveområder.

Hvem er du?

Hvem siger, du skal være politiker for at gøre en forskel?

Du kan være med til at definere din egen rolle og udfordre dig selv og din karriere i fremtidens Danmark.

  • Uddannelsen henvender sig til unge med en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse indenfor kontorområdet.
  • Uddannelsen henvender sig også til de ikke helt unge, der måske efter flere år i offentlig administration har lyst til at videreuddanne sig og blive opkvalificeret til et bachelorniveau.
  • Uddannelsen retter sig mod administrative kernekompetencer indenfor samfundsvidenskab, forvaltningsret, økonomi, kommunikation og organisation.
"Jeg valgte uddannelsen, fordi den er så bred. Der er mange jobmuligheder, når man er færdig."

Tina, studerende

Siden er redigeret 14.05.2012 
Kom og få svar på dine spørgsmålÅbent Hus i 2012
Bliv administrationsbachelor her:
Esbjerg

Mette, studerende

Mette, studerende

Jeg synes, det er godt at læse til administrationsbachelor. Det er dejligt, at uddannelsen er så bred. Der er enormt mange muligheder. Selv er jeg lidt hooked på, at man kan gå ind i en lederstilling. Jeg vil gerne gå forrest for medarbejderne og sørge for, at de ved, hvad vores mål er. Respekt skal man gøre sig fortjent til gennem viden og kunnen.

Jeg synes, man kan mærke, at vi har mange undervisere udefra. De brænder for deres fag. Jeg kan godt lide, at de er engagerede i det, de laver.

Studiemiljøet er rart. I min klasse er vi meget sociale med flere klassefester, ture i biografen og andet, og vi er også sociale med andre på uddannelsen. Det giver et intimt miljø, at vi er så få. Generelt er her rart at være. Der er plads til alle, og alle er lige.