Jeg er rigtig glad for at læse på sygeplejerskeuddannelsen. Det er meget udfordrende både fagligt og personligt. Man kommer ud i situationer, hvor både teori og praksis bliver kombineret i forbindelse med plejen af patienten.
Det har været fantastisk at komme på forskellige afdelinger i praktik og opleve, hvordan det er forskellige steder. Man får lov til at prøve en masse forskelligt og får lov til at være med i hele sygeplejeforløbet. Eksempelvis på barselsgangen, hvor man kan komme med til forundersøgelser, selve fødslen og plejen bagefter.

