Ny videreuddannelse inden for beskæftigelse
29.01.12
Vi udbyder fra efteråret 2012 en ny ét-årig uddannelse i beskæftigelse.
Uddannelsen, som bærer navnet profilforløb i beskæftigelse og er en videregående voksenuddannelse (VVU), henvender sig især til ansatte på landets jobcentre.
Ved Uddannelsesministeriets godkendelse af den nye uddannelse den 26. januar udtalte uddannelsesminister Morten Østergaard i en pressemeddelelse:
- Jeg er glad for, at der nu findes en videregående voksenuddannelse med profilforløb i beskæftigelse, som understøtter, at medarbejdere i for eksempel jobcentre har de rette kompetencer til at varetage opgaverne på beskæftigelsesområdet. Mange ansatte inden for formidling af beskæftigelse har brug for et kompetenceløft, og det giver denne uddannelse mulighed for.
På University College Syddanmark kan du enten tage den fulde uddannelse eller dele af den, alt efter ønske.
Mere information
Få mere at vide om den nye uddannelse og dine muligheder - kontakt uddannelsesleder Poul Hjort Madsen (phma@ucsyd.dk / 7266 5217).
- eller læs om uddannelsen profilforløb i beskæftigelse - også kaldet akademiuddannelse i beskæftigelse - ved at følge dette link.
Læs mere om UC Syddanmarks tilbud inden for videreuddannelse eller om vores diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning.


Kommentarer