Hvorfor flyver flyvemaskinen? Hvorfor er verden rund? Hvorfor skal vi sove? Hvorfor findes der så mange sprog? Hvordan kommer stemmen i telefonen og hvorfor rødmer vi når vi lyver?
Spørgsmål der ikke findes lette svar på, men som optager børn i deres undren over verden.
Forelæsninger for børn om alt ‘Mellem Himmel og Jord’ tager spørgsmålene op.
Se hele forelæsningsrækken.
Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig forelæsningsrækken, da alle pladser er optaget.
UniversityKids - Danmarks første børneuniversitet
Tanken med ‘University Kids’ er bevidst at fremme en klassisk universitetsstemning med forelæsninger, og herigennem at motivere børn og lærere til fælles samtaler omkring åbne spørgsmål og problemstillinger. Sigtet med børneuniversitetet er også at tilbyde et undervisnings- og læringsmiljø, som vil kunne udgøre et spændende supplement til folkeskolen.
Målgruppen er elever i 4. og 5. klasse.
Idéen bag
Idéen bag etableringen af et børneuniversitet ved University College Syd er at bygge bro mellem på den ene side faglige og abstrakte temaer og på den anden side børnenes umiddelbare nysgerrighed og interesse for deres omverden.
Forelæsningsrækken er arrangeret af UC Syd i samarbejde med Kolding, Haderslev og Aabenraa kommuner.
KontaktUdviklingschef Alexander von Oettingen, avo@ucsyd.dk
Videncenterleder Leo Komischke-Konnerup, lkk@ucsyd.dk
Projektsekretær Michaela Wagner, mwa@ucsyd.dk, +45 7322 7145




