Denne ph.d.-afhandling undersøger, hvordan kontroversielle aspekter indgår i historieundervisningen som narrativer og brudstykker af narrativer, der produceres i spændingsfeltet mellem læremidler, den relationelle undervisningskontekst og den meningsskabelse mellem nutid og fortid, der etableres kollaborativt i klasserummet. Narrativ repræsentation og produktion i et sociokulturelt perspektiv informerer og styrer den teoretiske ramme for undersøgelsen. Kontroversielle aspekter i historien som sociokulturel praksis rejser spørgsmål om hvorfor, hvornår og af hvem en historisk begivenhed, person, handling eller et fænomen er eller blev betragtet som værende kontroversielt.

Afhandlingen bygger på et etnografisk inspireret klasserumsstudie af 3 lærere og 5 klasser i grundskolens overbygning i Syddanmark. Det overordnede formål med klasserumsstudierne er at undersøge, hvad der fortælles om det kontroversielle lærer og elever imellem, og hvordan dette kan være med til at forklare og forstå kontroversielle narrativers funktion i historieundervisningen.

Projektmedarbejder

Hildegunn Johannesen

Kulturakademi har til formål at undersøge mødet mellem danske og tyske skoleelever, der deltager sammen i undervisningsforløb på museer, hvor de skal samarbejde om et fagligt emne uden at kende hinanden på forhånd. Projektet befinder sig således i krydsfeltet mellem sociologi, interkulturel pædagogik og museumspædagogik og undersøger selve elevinteraktionen og de pædagogiske rammer herfor. Med henblik på at finde potentialerne for sådanne elevmøder anlægges et kulturteoretisk 'Ähnlichkeitsperspektiv', der sætter ligheder mellem eleverne i centrum og dermed eksplorativt undersøger, hvilket udbytte eleverne kan drage af samværet i en læringsmæssig kontekst trods de sproglige barrierer mellem dem. Potentialerne taler ind i en dannelsesmæssig kontekst.

Projektmedarbejder

Katrine Fleckner Gravholt

Gennem et kvalitativt casestudie og konstruktionistisk grounded theory undersøger projektet, hvordan organisatoriske rutiner skaber forskellige betingelser for læsevejlederes understøttelse af læreres databrug. Projektet skaber viden om, hvordan læsevejledere navigerer og forhandler forskellige organisatoriske rutiner for databrug i folkeskolen, og leverer ny og dybdegående viden om samspillet mellem organisatoriske rutiner og læsevejledere. Den viden vil være til gavn for professionelles databrug i et skoleudviklingsperspektiv generelt og for læsevejledning mere specifikt.

Projektmedarbejder

Karina Kiær

En etnografisk undersøgelse af forældresamarbejdet i børnehave og skole omkring skolestart med særligt fokus på familier med etnisk minoritetsbaggrund. Projektet tager afsæt i et forældreperspektiv, men er inspireret af institutionel etnografi, hvilket betyder at også de omkringliggende strukturer, som udgør betingelserne for samarbejdet undersøges, men med et klart afsæt i den enkelte families oplevelser.

Projektmedarbejder

Helle Møller Winum