Gå til hovedindhold

UC SYD Forskning

Forskningsprogrammet for barndomspædagogik, bevægelse og sundhedsfremme

Sundhedsfremme i dagtilbud

Sundhedsfremmende indsatser skal bidrage til et pædagogiske miljø, hvor legen er grundlæggende, og hvor pædagogisk personale inddrager børnenes perspektiver i både tilrettelagte og spontane aktiviteter.

01

Sundhedsfremme i dagtilbud

De første leveår har afgørende betydning for udviklingen af børns livsduelighed. Derfor spiller sundhedspædagogik i dagtilbud en central rolle i arbejdet med at mindske ulighed i sundhed.

På UC SYD arbejder vi for at koble sundhedsfremmende indsatser på dagtilbudsområdet til dagstilbuddets opgave med at drage omsorg for alle børns trivsel, dannelse, læring og udvikling.

Det betyder blandt andet, at sundhedsfremmende indsatser skal bidrage til et pædagogiske miljø, hvor legen er grundlæggende, og hvor pædagogisk personale inddrager børnenes perspektiver i både tilrettelagte og spontane aktiviteter.

På UC SYD tager vi udgangspunkt i en bred, positiv og holistiske forståelse af sundhed. Vi forstår børns fysiske, sociale og mentale sundhedstilstande som tæt forbundne og under indflydelse af de miljøer og fællesskaber, som børnene fungerer i.

Vi er med til at fremme det gode sunde børneliv gennem undervisning af pædagogiske personale, udviklingsarbejde, eksperimenterende projekter og forskning. I det arbejde har vi de sidste år haft særlig fokus på bevægelse som sundhedsfremme.

02

UC SYDs ekspert

Vil du vide mere om sundhedsfremme i dagtilbud, er du velkommen til at kontakte vores ekspert.
 

Lektor

Lise Hostrup Sønnichsen (LHOS)

Resumé

Lise Hostrup Sønnichsen er ergoterapeut med speciale i børn, master i børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser samt cand.pæd.

Fra 2020 og tre år frem er hun ph.d. studerende, hvor hun forsker i legende kvaliteter og kropslighed i Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen. 

03

Til dig, der arbejder med sundhedsfremme i dagtilbud

Fra forskningen ved vi, at institutioners bevægelseskultur og det pædagogiske arbejde har betydning i forhold til at fremme små børns glæde ved bevægelse. Små børn tænker med kroppen og har brug for et læringsmiljø med mulighed for at danne mange forskellige erfaringer gennem sansning og bevægelse.

Gode bevægelseskompetencer og glæden ved at være fysisk aktiv har betydning for opbygning af børns sundhedshandlekompetence og deres muligheder for at deltage og udtrykke sig i leg med andre børn. Den viden, som børn opnår ved at sanse og bevæge sig i verden, er tilmed det fundament, som de senere bygger videre på i grundskolen og resten af livet.   

Et pædagogisk fokus på udviklingen af børns bevægelsesfærdigheder og deres glæde ved at bevæge sig er derfor særligt betydningsfuldt i relation til børn i dagtilbud.

Vi samarbejder med kommuner om at udvikle god bevægelsespædagogik i dagtilbud gennem

  • skræddersyet uddannelsesforløb
  • rådgivningsforløb
  • pædagogiske diplomforløb
  • forskningsarbejde
  • udviklingsprojekter.
Hoppeline - bevægelse og læring på dagtilbudsområdet

Hoppeline er et eksempel på et udviklings- og forskningsprojekt med fokus på sundhedsfremme gennem bevægelse og læring på dagtilbudsområdet. Projektet er landsdækkende og rummer både udvikling af praksis, forskning og involvering af studerende.

Hjertet i Hoppeline er den fælles, fantasifulde kropslige og legende pædagogiske bevægelsesaktivitet og herunder den gode pædagogiske formidling gennem kropslig kommunikation, sprog, billeder og musik.

Sund pædagogik – refleksion og udvikling af mad- og bevægelseskultur

Dialogvæktøjet Sund Pædagogik er et eksempel på et udviklingsarbejde, som vi i UC SYD har udviklet i samarbejde med kommunale institutioner. Værktøjet kan facilitere personalegruppers diskussion af de rutiner og vaner, der præger måltidskulturen og bevægelseskulturen i jeres institution.

Det praksisnære indhold giver jer som personalegruppe mulighed for at opnå en fælles forståelse af hvilke hæmmende og fremmende faktorer, der præger hverdagens sundhedspædagogiske arbejde og give indsigt i, hvordan I kan skabe fremtidige læringsrum for voksne og såvel som børn.

Med andre ord, så tilbyder Sund Pædagogik en kontekstnær og seriøs faglig ramme for dialog og diskussion. Værktøjet tilbyder jer en struktur til at gennemføre pædagogiske innovative eksperimenter som aktiviteter og tiltag, hvor I arbejder direkte med at skabe forandring.

I kan downloade værktøjet gratis på Hoppeline.dk, og I kan supplere med undervisning fra UC SYD.

Krop, bevægelse og kommunikation

Krop, bevægelse og kommunikation er et eksempel på et pædagogisk diplommodul, som vi kan målrette det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Det er altid muligt at bestille kortere uddannelsesforløb uden eksamen og adgang til ECTS points

Gå på rumvandring efter en sundhedsfremmende bevægelseskultur

Find en stor tom væg eller tavle og sæt post-it sedler op med navne på alle de rumi institutionen, som er relevante i relation til bevægelseskultur – f.eks.

  • Uderum/Legeplads,
  • Stuerne
  • Fællesrum/aktivitetsrum
  • Gangarealer/garderobe
  • Badeværelser
  • Køkken

Inddel jeres personalegruppe i mindre grupper på tre-fire deltagere og instruér grupperne i at besøge de forskellige rum på skift.

Lav en plan for hvilken gruppe, der begynder hvor, og hvor mange rum, hver gruppe skal nå. Afsæt minimum 9 min. til hvert rum.

Information til grupperne under rumvandringen

  1. Diskutér med udgangspunkt i jeres eget faglige perspektiv, hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer god bevægelseskultur i rummet (3 min.)
  2. Diskuter dernæst ud fra et børneperspektiv (3 min.).
    • hvilke muligheder for bevægelsesmæssige udfordringer og glæde rummet tilbyder
    • hvilke sociale, psykiske og fysiske begrænsninger rummet sætter.
  3. Vælg et-tre værdier, som I ønsker skal være gældende for det pædagogiske arbejde i dette rum.
  4. Skriv de valgte værdier på post-it- sedler. (3 min.)

Brug 9 min. til hvert rum. Indstil gerne alarmen på en telefon og gå videre til det næste rum, når den ringer.

Efter rumvandring

  1. Grupperne samler sig i en fælles gruppe og aflægger referat af dialogen for hvert rum.
  2. Herefter laver I en brainstorm over ideer til eksperimenter for de enkelte rum. Alle skriver ideer ned på post-it sedler og hænger dem på væggen eller tavlen under sedlen for det pågældende rum.
  3. Forsøg i fællesskab at lave kategorier for ideerne på post-it sedlerne.
  4. Formuler på den baggrund i fællesskab et-tre pædagogiske eksperimenter.
  5. Knyt to-tre tovholdere til hvert eksperiment, som har ansvaret for at udarbejde en handleplan over eksperimentet.

Læs mere om rumvandring

 

Brug for et udviklingsbesøg?

Har du brug for viden og konkrete erfaringer til en sundhedsfremmede indsats i jeres daginstitution, så kommer vi gerne på besøg til en uforpligtende snak om jeres udfordringer og muligheder. Kontakt Anja Anderskouv

Få del i den nyeste viden

Den forskningsviden, vi udvikler på UC SYD, bliver en del af undervisningen på vores diplom- og akademiuddannelser. Her vil du møde undervisere, der også forsker og deler deres viden med dig.

Er du interesseret i nye kompetencer og viden indenfor det pædagogiske område, kan du læse mere om dine muligheder og se moduler og specialiserede fagområder under Den pædagogiske diplomuddannelse.

 

04

Det siger forskningen om videnstemaet

En af de mest betydningsfulde sundhedsfremmende gaver, vi kan give børn, er viden og positive handleerfaringer med, hvad der har betydning for at have det godt. Sundhedspædagogik er mulighedstænkning og har målgruppens egen medbestemmelse, deltagelse og handling i centrum.

Derfor skal sundhedspædagogikken tage sit udgangspunkt et sted, der giver mening for målgruppen (Jensen og Johnsen, 2010, p. 14).  Målgruppen i relation til dagtilbudsområdet omfatter bl.a. dagplejere og pædagogisk personale og ikke mindst børnene og deres forældre.

En dansk ph.d.-afhandling beskriver det at trives eller have det godt i børnehaven, som en subjektiv positiv oplevelse af væren, virkelyst og motivation for deltagelse, som i særlig grad kan knyttes til børns oplevelser i leg (Boye Koch, 2013).

Der kan også drages paralleller mellem en positiv tilstand af at være legende og begreberne velvære og livskvalitet, som er indeholdt i WHO´s sundhedsbegreb (WHO, 1948; Sønnichsen et al., 2013).

Pædagogikkens betydning for børns aktive leg

Ifølge dansk idrætsforskning deltager førskole børn med størst entusiasme i tilrettelagte fysiske aktiviteter, når de får mulighed for selv at udforske og afprøve egne bevægelser, og når de inddrages i dialog (Herskind og Lysemose, 2015).

Der er størst sandsynlighed for, at børn fortsætter med at være fysisk aktive i deres selvvalgte lege efter en fælles pædagogisk tilrettelagt aktivitet, når pædagoger organiserer aktiviteten sådan, at børn kan deltage med forskellige grader af kompleksitet, og når pædagoger instruerer verbalt og kropsligt. (Værum Sørensen, 2013)

Samspil og relationer faciliteret af pædagogen

Desuden har meningsfulde samspil og relationer, der er faciliteret af pædagogen, betydning for relationer mellem børn, der ikke af sig selv ville tage initiativ til at indgå i samspil med hinanden (Værum Sørensen, 2013).

Ifølge Sundhedsstyrelsen må sundhedsfremmende bevægelsespædagogik give børn mulighed for selv at fortolke og udforske egne bevægelsesmuligheder (Sundhedsstyrelsen, 2016, p. 57).

Forskning i læringsmiljøets betydning for børns sproglige og følelsesmæssige sociale udvikling fremhæver betydningen af anerkendende voksne, der kan udnytte både planlagte og spontane læringssituationer til at udfordre det enkelte barn (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016).

Øjeblikkets mulige bevægelseslæringsrum

Norsk forskning i børns glæde ved bevægelse i uderummet fremhæver pædagogens evne til at få øje på øjeblikkets mulige bevægelseslæringsrum og fastholde disse læringsrum gennem nærvær og kropslig respons. Den evne har særlig betydning for de børn, som ikke af sig selv udviser glæde og initiativ til bevægelse (Bjorgen og Svendsen, 2015).

Børnehavens fysiske, psykiske og sociale miljø er sammen med dagligdagens aktiviteter og rutiner en del af de levevilkår og livsstilsrutiner, som har indflydelse på børns sundhed. Når pædagoger sætter regler for, hvordan børn må bevæge sig, og når de anerkender eller ikke anerkender børns bevægelsesinitiativer, må børnene underlægge sig denne sociale ramme lige så vel som de må underlægge sig en fysisk ramme (Herskind, 2007; Moser og Mortensen, 2009 ).

Mere viden om pædagogik, der inspirerer til fysisk leg

Det er ikke naturgivent, at børn leger sig til oplevelsen af socialt, mentalt og socialt velbefindende. Derfor har vi hos UC SYD særlig interesse i, hvordan de børn, som står uden for fysisk præget leg, kan blive hjulpet ind i den form for leg gennem pædagogik.

Sagt på en anden måde – vi er optaget af, hvordan man bedst pædagogisk understøtter, rammesætter, inspirerer og guider børn til aktive leg. Noget ved vi allerede, andet er vi ved at undersøge og rigtig meget ved vi ikke - endnu.

05

Relateret viden

Legens magi: om det professionelle arbejde med at forstå, inspirere, understøtte og rammesætte 1-6-årige børns leg. Sønnichsen, L. H. (red.) & Jørgensen, H. H. (red.) (2019) Kbh.: Akademisk Forlag. 

Børns forskellige roller i skolen og det at være og kunne. Sønnichsen, L.H. (2017) i: Schulz, A. og von Seelen, J. (red.): En skole i bevægelse. Læring, trivsel og sundhed. Akademisk Forlag, s. 81-96

Det pædagogiske arbejde med børns bevægelse i daginstitutionens uderum. Sønnichsen, L.H. (2017) i: Barn - forskning om barn og barndom i Norden, nr. 1/2017: 41-54

Børn og unges kropslige læring, udvikling og deltagelse i bevægelsesaktiviteter. Sønnichsen, L.H. (2015) i: Sørensen, M. (red.): Skole- og fritidspædagogik. Akademisk Forlag

Bevægelsesglæde i småbørnsgrupper  Sønnichsen, L.H., Rasmussen, M.K. & Etzerodt, T. (2016)mar. 2016 I : VERA. 74, 6 s.
 

06

Kontakt

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
 

Forskningschef

Jesper von Seelen (JVSE)

Resumé

Jesper er chef for forskningen på UC SYD og ansvarlig for at UC SYD lever op til den forskningsforpligtigelse, der følger med forskningsmidler. Bl.a. er Jesper ansvarlig for at forskningen på UC SYD lever op til gældende retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis.