Bliv bioanalytiker

01

Bliv bioanalytiker

Løs gåder på celleniveau

Bioanalytikerne er sundhedsvæsenets detektiver. Vores analyser er vigtige. Hvilken type infektion har du i halsen? Virker denne behandling på bakterien? Er der ondartede celler i modermærket? Det er nogle af de spørgsmål, vi finder svar på. Det er bioanalytikerens svar, der hjælper lægen med at stille en diagnose, undersøge om en behandling virker eller følge udviklingen i en kronisk sygdom.

Som bioanalytiker arbejder vi oftest i kulisserne, og vi kender aldrig svaret på forhånd. På bioanalytikeruddannelsen lærer vi at finde svaret gennem bioanalyse. Uddannelsen er for dig, der er nysgerrig, præcis og gerne vil arbejde inden for sundhedsområdet.

Fakta om bioanalytikeruddannelsen

Beliggenhed :
Esbjerg
Varighed :
3,5 år
Praktik :
52 uger

Vi øver vores håndværk i laboratoriet

Det særlige ved vores fag er, at der altid er et menneske bag de prøver, som vi undersøger. Uden bioanalysen vil en diagnose bare være gætværk. På bioanalytikeruddannelsen gætter vi ikke. Vi sætter en ære i at levere præcise og valide svar. Vi bruger derfor meget tid i laboratoriet, så du kan øve dit håndværk.

Du lærer at undersøge, fortolke og formidle resultater fra biologisk materiale såsom urin, blod og vævsprøver. Og vi har en tæt kobling til praksis, så når du er færdiguddannet bioanalytiker, er du klar til at indgå på lige fod med dine kollegaer i laboratoriet.

Mød en studerende

Josefine læser til bioanalytiker

Jeg oplever, at samarbejde fylder rigtig meget på bioanalytikeruddannelsen. Man arbejder sjældent helt alene. Man kan godt arbejde selvstændigt, men der er stadig nogen omkring en. Det gælder både på skolen og i praktikken.

Læs mere

Mød en underviser

Bioanalytikeruddannelsen er et samspil

En del af vores studerende lander faktisk deres første job i den sidste del af uddannelsen. Jobmulighederne afhænger af faglig interesse, ambitioner, og af hvordan den studerende har begået sig under praktikopholdene.

Læs mere

02

Adgangskrav & optagelse

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Søg optagelse her

Studiestart

Bioanalytikeruddannelsen har studiestart i september.

Optag

Bioanalytikeruddannelsen optager 65 procent i kvote 1 og 35 procent i kvote 2.

Adgangskvotient

Er du nysgerrig på, hvad adgangskvotienten var ved det seneste optag? Find adgangskvotienten for kvote 1-optaget her.

Kvote 1: Adgangskrav og optagelse

Kvote 1: Adgangskrav til bioanalytiker

For at søge optagelse på bioanalytikeruddannelsen gennem kvote 1 skal du have en af følgende eksamener:

Studentereksamen (STX)
Højere forberedelseseksamen (HF)
Højere handelseksamen (HHX)
Højere teknisk eksamen (HTX)
Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)
Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)

Og du skal have bestået matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.

Kvote 1: Det skal du vide

Du kan søge om optagelse gennem kvote 1, hvis du har en adgangsgivende gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF).

Ansøgningsfrist kvote 1: 5. juli kl. 12.00

I kvote 1 bliver du optaget alene på baggrund af dit karaktergennemsnit fra din adgangsgivende eksamen. Har du bestået flere gymnasiale eksamener, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din adgangskvotient ved at tage hf-enkeltfag.

Adgangskvotienten kan variere fra år til år. Den afhænger af, hvor mange ansøgere og studiepladser, der er det pågældende år.

Hvis du er i tvivl, om dit gennemsnit er højt nok til at komme ind via kvote 1, kan du vælge at søge om optagelse via kvote 2 i stedet for. Søger du gennem kvote 2 med en gymnasial eksamen, vil din ansøgning automatisk blive vurderet både i kvote 1 og kvote 2.

Har du en International Baccalaureate (IB) skal du søge gennem kvote 2. Det er uanset, om den er taget i Danmark eller i udlandet, eller om det er en udenlandsk gymnasial eksamen, der ikke kan omregnes. I alle tilfælde skal du søge gennem kvote 2.

Søg via optagelse.dk senest 5. juli kl. 12.00

Kvote 1: Krav til dokumentation

Du kan læse om krav til dokumentation her.

Kvote 2: Adgangskrav og optagelse

Kvote 2: Adgangskrav til bioanalytiker

For at søge optagelse på bioanalytikeruddannelsen gennem kvote 2 skal du have en af følgende eksamener:

Gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, GIF, ) eller EUX med matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.

eller

Fire eller fem gymnasiale enkeltfag med dansk A, engelsk B, matematik C og enten bioteknologi A eller både biologi C og kemi C.

eller

Erhvervsuddannelse til hospitalsteknisk assistent med speciale i neurofysiologi eller social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2). Herudover skal du have bestået fagene matematik C, dansk C, naturfag C, engelsk D og enten bioteknologi A eller kemi C.

eller

Godkendt udenlandsk eksamen med fagene matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.

eller

Kvalifikationer der efter en individuel kompetencevurdering kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

De specifikke adgangskrav skal være beståede.

Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering. Læs mere om supplering på ug.dk

Kvote 2: Vurderingskriterier til bioanalytiker

Vi vurderer dig på disse kriterier i kvote 2

I kvote 2 bliver du vurderet på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer og erfaringer. Vi medtager maksimalt 12 måneders aktiviteter samlet set.

Vi tager udgangspunkt i følgende vurderingskriterier:

karaktergennemsnittet i den adgangsgivende eksamen
(gældende fra optagelsen 2023 karaktergennemsnittet i følgende fag: kemi, matematik, fysik, biologi, dansk og bioteknologi)
enkeltfag udover den adgangsgivende eksamen
højniveaufag taget som supplering af adgangsgivende eksamen
efter- og videreuddannelse f.eks. akademi- eller diplomuddannelse
erhvervsarbejde (min. 30 timer pr. uge i mindst 6 måneder)
udlandsophold, højskoleophold eller militærtjeneste (min. fire sammenhængende måneder)
frivilligt arbejde
gennemført en kort videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse
Uddannet laborant
gennemført den teoretisk del af laborantuddannelsen.

Optagelsessamtaler

Du vil kunne blive indkaldt til en kvote 2 samtale. Det vil kunne ske i perioden ultimo maj/primo juni.

Det kan dreje sig om kvote 2-ansøgere med karakteren 4 eller derunder i uddannelsens adgangskrav (matematik C og kemi C eller Naturvidenskabelig faggruppe eller bioteknologi A) samt de ansøgere, der endnu ikke har en karakter i fagene. Til mødet fortæller vi om uddannelsen, mens der også vil være en lille test med spørgsmål inden for kemi, matematik og biologi samt en skrivetest for at vurdere skriftsproget i dansk. Vi bruger mødet og testene i forbindelse med udvælgelsen om optagelse på uddannelsen.

Du har ikke pligt til at deltage i optagelsessamtalen. Hvis du ikke ønsker at deltage, vil din ansøgning blive bedømt alene på den fremsendte dokumentation. Optagelse sker på baggrund af en samlet vurdering af opfyldelse af adgangskrav, opnåede kvalifikationer, erfaringer og optagelsessamtalen.

Kvote 2: Det skal du vide

Ansøgningsfrist kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Kvote 2 er for dig, der:

har en adgangsgivende gymnasial uddannelse, men er i tvivl om dit gennemsnit er højt nok til at nå årets adgangskvotient.
har en udenlandsk eksamen, hf-enkeltfag eller en anden adgangsgivende eksamen.
ikke opfylder uddannelsens adgangskrav men har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med de formelle krav. I den situation skal du søge om en individuel kompetencevurdering.

Søg via optagelse.dk senest 15. marts kl. 12.00

Kvote 2: Krav til dokumentation

Du kan læse om krav til dokumentation her.

Ansøgningsproces

Sådan søger du

Søg via optagelse.dk

Vil du gerne tage en uddannelse hos os, skal du søge ind gennem optagelse.dk.

Du skal søge under “videregående uddannelse” på siden og derefter finde den specifikke uddannelse, som du gerne vil søge.

Du sender din elektroniske ansøgning med dit NemID. Har du ikke et NemID, kan du bestille et på nemid.nu. Har du ikke et dansk CPR-nr., skal du stadig søge digitalt via optagelse.dk. Du skal blot ansøge uden login.

Husk at oplyse om tidligere uddannelse eller beskæftigelse. Læs mere om, hvad du har pligt til at oplyse her.

Brug for hjælp?

Du finder hjælp til at udfylde din ansøgning på optagelse.dk her. Og er du stadig i tvivl om noget, du ikke kan finde svaret på, så kontakt os og lad os hjælpe dig.

Følg din ansøgning

nemStudie er stedet, hvor du kan følge status på din ansøgning til en af vores uddannelser. Når du har søgt ind på en uddannelse hos os gennem optagelse.dk, sender vi dig automatisk en e-mail, hvor vi beder dig om at oprette en bruger på nemStudie.

Det er vigtigt, at du opretter dig på portalen, for det er her, vi giver dig besked, hvis vi f.eks. mangler dokumentation i forbindelse med din ansøgning eller kan tilbyde dig en studieplads. Læs mere om nemStudie.

Vigtigt at vide, når du søger optagelse

Hvad er en standby-plads?

Standby-pladser er en form for venteliste, hvor du kan blive tilbudt en studieplads, hvis en anden studerende takker nej til sin plads. Det kan være en studieplads til sommerstart eller eventuel vinterstart, hvis uddannelsen har studiestart der. Bliver du ikke tilbudt en studieplads i dette studieår, er du garanteret en plads næste år, hvis du søger optagelse der. Det kan derfor være en god ide at sætte kryds ved standby-plads, når du udfylder dit ansøgningsskema.

Du søger en standby-plads ved at vælge ”ja” i afkrydsningsfeltet ”jeg ønsker at søge en standbyplads”, når du udfylder din ansøgning på optagelse.dk.

Konsekvenser for din ansøgning

Hvis du bliver tilbudt en standby-plads, vil du ikke blive tilbudt en studieplads på en af dine andre søgte uddannelser eller uddannelsessteder, der står lavere på din prioriteringsliste.

Du skal derfor overveje, inden du sætter kryds i standby, om du ønsker at fraskrive dig muligheden for at blive optaget på en af dine lavere prioriteter. Man kan ikke både få tilbudt en standby-plads og en studieplads.

Læs mere om standby-pladser på ug.dk.

Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

Du får svar på din ansøgning den 26. juli.

Du får kun ét svar. Du får ét tilbud om en uddannelsesplads eller en standby-plads fra det uddannelsessted, du er kommet ind på. Det vil sige, hvis du kommer ind på din tredje prioritet, får du ikke afslag tilsendt fra dine andre prioriteter.

Hvis du ikke er optaget på nogen af de uddannelser, du har søgt, får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) via e-boks.

Bliver du tilbudt en studieplads hos UC SYD, modtager du besked gennem nemStudie, hvor du skal bekræfte, om du ønsker studiepladsen. Bekræfter du ikke pladsen inden for fristens udløb, tilbyder vi pladsen til en anden ansøger.

Kan jeg søge efter ansøgningsfristen?

Blev du ikke optaget på et studie, eller fik du ikke ansøgt inden for fristen, kan du søge ind efter den 26. juli, hvis vi har ledige pladser. Her finder du en oversigt over ledige pladser.

Kan jeg søge betinget optagelse?

Har du ikke opfyldt adgangskravene til uddannelsen inden den 5. juli kl. 12:00, har du stadig mulighed for at komme i betragtning til en studieplads betinget af, at du opfylder adgangskravene inden studiestart på uddannelsen.

Det kan f.eks. være fordi, at du læser et suppleringsfag, afslutter en erhvervsuddannelse eller er udenlandsk statsborger og skal supplere med Studieprøven.

Afslutter du HF-enkeltfag senere end sommerstart, kan det være en god idé at holde øje med siden for ledige studiepladser.

Når du søger optagelse, skal du i din ansøgning på optagelse.dk angive hvornår eksamen, suppleringskurset eller uddannelsen forventes afsluttet. Derudover skal du vedhæfte dokumentation på, at du er i gang.

På UC SYD kan du søge betinget optagelse på alle uddannelser på nær jordemoder og bioanalytiker.

Udenlandsk ansøger eller udenlandsk eksamensbevis?

Har du en udenlandsk eller international eksamen (IB), skal du søge ind på uddannelsen gennem kvote 2 på optagelse.dk. Dette gælder også, hvis du er fra Storbritannien uanset statsborgerskab.

Hvis du søger ind på baggrund af en udenlandsk eksamen, opfordrer vi dig til at få din eksamen vurderet hos Uddannelses- og Forskningsministeriet, inden du søger. På den måde får du papir på dit eksamensbevis, som du kan bruge i hele landet, både når du søger arbejde eller uddannelse. Vi har også mulighed for at vurdere dit adgangsgrundlag, men så vil du muligvis ikke kunne bruge den til at søge uddannelser andre steder i landet.

Du kan også undersøge, om din udenlandske gymnasiale eksamen kan ligestilles med en dansk gymnasial eksamen i eksamshåndbogen.

Søger du ind med et udenlandsk eksamensbevis skal vi bede dig om at få det oversat til et nordisk sprog eller engelsk. Du skal således, når du ansøger vedhæfte både en kopi af originalt eksamensbevis og en oversættelse af beviset.

Sprogkrav
Når du søger om optagelse på en uddannelse, der udbydes på dansk, skal du dokumentere, at du har de nødvendige kundskaber i dansk. Du skal både mundtligt og skriftligt være i stand til at gennemføre uddannelsesaktiviteter og aflægge prøver på dansk.

Er du udenlandsk ansøger eller har et udenlandsk eksamensbevis, skal du have bestået Studieprøven i dansk (modul 6 i danskuddannelse 3) inden studiestart eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk.

Dette gælder dog ikke, hvis du er nordisk statsborger, idet du opfylder sprogkravet dansk gennem den adgangsgivende eksamen, som du har bestået i dit hjemland.

Søger du ind på fysioterapeutuddannelsen, skal du have bestået Studieprøven med minimumskarakteren 4 i alle dele af prøven inden studiestart på uddannelsen, eller du skal dokumentere tilsvarene kundskaber i dansk.

Betaling for uddannelse (Studieafgift)
Som borger uden for EU/EØS er det grundlaget for din opholdstilladelse, der er afgørende for, om du er berettiget til at tage uddannelsen gratis eller om du selv skal betale for uddannelsen.

For at kunne vurdere, hvorvidt du er berettiget til gratis uddannelse, er det vigtigt, at du sammen med din ansøgning om optagelse vedhæfter følgende dokumenter:

Kopi af opholdskortet (både forside og bagside)
Kopi af opholdsbrevet fra myndighederne
Evt. ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse (hvis opholdstilladelsen udløber inden studiestart)

Ændring af opholdsgrundlag
Ændres grundlaget for din opholdstilladelse i løbet af din studietid, har du pligt til at oplyse og dokumentere det ændrede grundlag, således at vi kan vurdere, hvorvidt dine rettigheder til en statsfinansieret uddannelse er ændret.

Ændres opholdsgrundlaget i løbet af et semester således, at du er berettiget til en statsfinansieret uddannelse, vil deltagerbetalingen først bortfalde fra det kommende semester.

Ændres opholdsgrundlaget i løbet af et semester således, at du ikke længere er berettiget til en statsfinansieret uddannelse, skal der betales deltagerbetaling fra det kommende semester.

Bortfalder forælders opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9a, er du stadig berettiget til at færdiggøre den pågældende uddannelse.

Har du en kandidatuddannelse?

Har du en gennemført en dansk såvel som en udenlandsk kandidatuddannelse, kan du som udgangspunkt godt blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige studiepladser på uddannelsen.

I særlige tilfælde er det dog muligt at søge dispensation for kandidatuddannelsen. Det kan fx være i forhold til:

helbredsmæssige årsager, hvor du ikke længere kan anvende din tidligere gennemførte kandidateksamen. Du skal til ansøgningen vedlægge dokumentation fra lægen, som bekræfter dette.
hvis du ikke længere kan opnå autorisation til anvendelse af uddannelsen på arbejdsmarkedet.
hvis uddannelsen er målrettet en helt specifik profession på arbejdsmarkedet, som er bortfaldet eller i al væsentlighed overflødiggjort. Det er ikke tilstrækkeligt grundlag for at meddele dispensation, at den gennemførte kandidatuddannelse ikke længere udbydes, at uddannelsens studieordning er ændret eller at uddannelsens niveau, jf. kvalifikationsrammen, er blevet ændret. Der kan her lægges vægt på udtalelse fra tidligere uddannelsesinstitution, hvis en sådan kan gives eller en udtalelse fra en faglig organisation i forhold til, hvorvidt ansøgers uddannelse kan anvendes på arbejdsmarkedet.

Dispensationsansøgningen skal være uploadet til din ansøgning inden fristen 15. marts kl. 12.00.

Din ansøgning vil i øvrigt blive vurderet ud fra uddannelsens vurderingskriterier i kvote 2.

Hvad betyder reglen om nedjustering af karaktergennemsnit for mig?

Fra 2022 gælder nye regler, når en gymnasial eksamen suppleres via gymnasial supplering (GSK), hf-enkeltfag, supplerende overbygningsforløb (SOF) eller lignende. Det betyder, at karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen kan blive nedjusteret (genberegnet), når der søges om optagelse på en videregående uddannelse.

Nedjustering finder sted, hvis:

både den gymnasiale eksamen og suppleringsfag er afsluttet den 1. maj 2022 eller senere.
der suppleres med fag for at du kan opfylde de specifikke adgangskrav til uddannelsen.
karaktererne fra suppleringsfagene trækker karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen ned.
du søger optagelse via optagelse.dk i kvote 1.

Reglen om nedjustering gælder således på bioanalytikeruddannelsen, da du her skal opfylde specifikke adgangskrav for at blive optaget.

Hvis du søger optagelse på forskellige uddannelser med forskellige specifikke adgangskrav, kan du opleve, at der ved vurderingen af din ansøgning bliver taget udgangspunkt i forskellige gennemsnit.

Genberegningen af det digitale eksamensbevis sker automatisk.

Vil du vide mere? Så læs mere på UddannelsesGuiden.

Sprogkrav når faget foregår på engelsk

Hvis du vælger et eller flere uddannelseselementer på engelsk i uddannelsen, stilles der krav om, at du kan dokumentere kundskaber i engelsk svarende til engelsk B-niveau i Danmark. Hvis du ikke har dette, tilbyder UC SYD at gennemføre en engelsktest svarende til samme kompetencemæssige niveau, som du skal have bestået for at kunne deltage i faget.

03

Uddannelsens opbygning

Regler og rammer for uddannelsen

Vi har samlet de dokumenter, der kan være vigtige for din uddannelse. Find eks. studieordninger, praktikbeskrivelser og studieaktivitetsmodeller her.

Læs mere

Det tager tre et halvt år at blive bioanalytiker. Uddannelsen består af syv semestre, hvor du lærer en masse om bioanalyse inden for humanbiologi, human patofysiologi og biomedicin. Du lærer, hvordan du formidler resultater og om sammenhængen mellem bioanalyse, diagnose og behandling.

Uddannelsen er bygget op omkring fire fagområder:

Sundhedsvidenskab hvor du bl.a. lærer om sygdomme, forebyggelse og sundhedsfremme.
Naturvidenskab hvor du bl.a. lærer om fysiologi, mikrobiologi og vævslære.
Samfundsvidenskab hvor du bl.a. lærer om sundhedsvæsenets opbygning.
Og en mindre del består af humanistiske fag, hvor du bl.a. lærer om kommunikation.

Bioanalytikeruddannelsen er tæt koblet til praksis. Udover klasseundervisning og gruppearbejde har vi eksterne undervisere fra praksis såsom læger, bioanalytikere og patienter. Det kan f.eks. være en patient, der har haft leukæmi, som fortæller om forløbet. Derudover bruger vi en del tid i laboratoriet. Her undersøger vi biologisk materiale på samme måde som på sygehusene, vi øver os i at lave EKG, og vi bærer uniform med korte ærmer af hygiejniske årsager. Vi lærer principperne for bioanalytikerens arbejde på studiet, så du er godt forberedt, når du skal ud på sygehuslaboratorierne og lægehusene i Sydjylland for at lære det i praksis.

Praktik

Du kommer i praktik hele seks gange i løbet af uddannelsen, og din første praktikperiode ligger allerede på første semester. I din praktik deltager du i det daglige arbejde i afdelingen. Du bliver tilknyttet en bioanalytiker, som vejleder dig og sammen sørger I for, at du når dine læringsmål. I løbet af din uddannelse kommer du i praktik på forskellige afdelinger med forskellige specialer, så du kan spore dig ind på, hvor dine interesser og talenter ligger. Du får tildelt en praktikplads for hver periode og skal ikke selv søge den.

Internationale muligheder

Hvis du ønsker at tage praktikken i udlandet, har du god mulighed for det på femte, sjette eller syvende semester. På femte semester kan du gennemføre hele eller dele af semestret i udlandet. Det er oftest den tværfaglige del af praktikken, der tages i udlandet, og denne ligger i uge 35-41. På sjette semester har du også mulighed for at tage dele af semestret i udlandet. Her ligger opholdet typisk i ugerne 13-26. Syvende semester består af et valgfrit element, som du også kan tage i udlandet.
Vi har aftaler med praktiksteder i Malaga, Bruxelles, Tromsø, Birmingham, Thorshavn samt Asembo Bay i Kenya, men du har også mulighed for at komme i praktik andre steder, hvis du selv skaber kontakten til et laboratorie.

Gode muligheder for at læse videre

Får du lyst til at læse videre, har du gode muligheder med en professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Du kan f.eks. læse en kandidat i folkesundhedsvidenskab, sundhedsfaglige eller naturvidenskabelige kandidatuddannelser. Ved nogle kandidatuddannelser skal du supplere med enkelte fag for at blive optaget. Kontakt de enkelte universiteter for at høre nærmere.

04

Studieliv

En lille uddannelse i et stort studiemiljø

Vi er en lille uddannelse, hvor studerende og undervisere kender hinanden godt. Vi har et tæt sammenhold på tværs af årgange, og vi holder f.eks. julefrokost sammen, hvor vi også inviterer laboranterne.

Vi er en del af Campus Esbjerg, som rummer 11 andre uddannelser heriblandt lærer, jordemoder, sygeplejerske og pædagog. I Esbjerg er der 60 uddannelser, og det er en aktiv studieby med gode muligheder for bolig og en del arrangementer for studerende.

Der er et rigtigt godt sammenhold på bioanalytikerstudiet, og vi ser også hinanden udover timerne og går i byen sammen. Underviserne er gode, og jeg synes, vi lærer noget nyt hele tiden.

Vladyslav, studerende

Instagram

Følg bioanalytikeruddannelsen på Instagram

Få et indblik i studielivet og undervisningen på bioanalytikeruddannelsen på Campus Esbjerg.

Følg med her

Du bliver taget godt imod

Når du starter på studiet, bliver du tilknyttet en tutor i en gruppe. I mødes den første dag og taler sammen, hvor du kan stille alle dine spørgsmål og høre om studielivet på vores uddannelse. Studerende fra tredje semester arrangerer en introdag med stafetløb med bioanalytiske poster, som plejer at være rigtig sjovt. Posterne kan bl.a. være at samle et molekyle eller sætte alle organerne på plads i en torso på tid. Dagen slutter af med fællesspisning i fredagsbaren, Stuen, hvor alle bioanalytikerstuderende, nye som gamle, møder op.

Social og faglig studietur

Vi tager på studietur sammen og har bl.a. været i London, Amsterdam og Edinburgh. Turen er en blanding af sociale arrangementer og faglige besøg. Vi har tidligere besøgt forskningslaboratorier, naturhistorisk museum og udlandets svar på statens seruminstitut. Studieturen er med egenbetaling.

Kom og mød os

Åbent hus 2025

Er du i tvivl om dit uddannelsesvalg? Så kom til Åbent Hus, deltag i Studiepraktik, bliv studerende for en dag eller deltag i nogle af vores andre events. Så bliver du klogere på dit valg.

Læs mere

Kom og mød os

Bliv studerende for en dag

Kom og prøv at være studerende på UC SYD, og følg en helt almindelig undervisningsdag.

Læs mere

I tvivl om uddannelse?

Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Og mangler du inspiration og gode råd? Så bliv klogere her.

Læs mere

05

Job & karriere

De fleste bioanalytikere arbejder i laboratorier på sygehuse f.eks. med analyse af blod- og vævsprøver. En mindre del er ansat i lægehuse, fertilitetsklinikker, sædbanker, biotekindustrien og i forskningslaboratorier.

Som færdiguddannet bioanalytiker har du gode jobmuligheder inden for flere laboratoriemedicinske specialer. Nogle specialer indebærer en høj grad af patientkontakt imens andre udelukkende foregår i laboratoriet. Nedenfor er eksempler på tre typer af arbejdsområder, du kan varetage.

Patologisk afdeling – forebyg kræft fra laboratoriet

På patologisk afdeling arbejder du udelukkende i et laboratorie. Du modtager prøver af organer, væv og celler med henblik på at diagnosticere eller forebygge f.eks. kræft. Det kan f.eks. være celleprøver i forbindelse med screening af livmoderhalskræft.

Forskningslaboratorie

Du kan arbejde med forskning på sygehuse, universiteter eller i medicinalindustrien, hvor du bidrager til at udvikle ny viden, medicin eller nye vacciner.

Klinisk biokemisk afdeling – når du vil være tæt på patienterne

Ønsker du et job, hvor du er tæt på patienterne, har du gode muligheder som bioanalytiker. På klinisk biokemisk afdeling møder du patienterne, når du tager blodprøver og laver elektrokardiografi (EKG). Du analyserer herefter prøverne i laboratoriet med henblik på diagnose og behandling af patienten.

Prøv kræfter med velfærdsledelse

Drømmer du om at blive en af fremtidens velfærdsledere?

Vil du gå forrest i udviklingen af velfærden? Vil du styrke de danske velfærdsprofessioner, som holder samfundet i gang? Så deltag i talentforløbet og udvikl dig selv på både et fagligt og personligt plan.

Læs mere

Du kan finde endnu flere jobmuligheder på denne liste fra Danske Bioanalytikere.

06

Økonomi

På bioanalytikeruddannelsen kan du forvente at have udgifter til:

leje af kitler på første og andet semester 1.000 kroner i alt
eventuel studietur (turen er valgfri)
køb af bøger det første år cirka 6.000 kroner

Flere af de bøger, som du køber det første år, kommer du til at bruge løbende gennem hele uddannelsen. Derfor kan du forvente, at udgiften til bøger er væsentlig mindre herefter. Der kan være penge at spare, hvis du vælger at købe bøgerne brugt.

Husk at søge SU, hvis du er SU-berettiget

Som studerende på en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb. Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august.

Betingelserne for at modtage støtte og de aktuelle satser findes på www.su.dk, hvor du også skal søge SU.

Vejledning om SU

Har du spørgsmål vedrørende SU og transport, så hjælper vores SU-vejledere dig meget gerne.

Er du kommende studerende? Kontakt os her.

Er du nuværende studerende? Kontakt os her.

Du kan også ringe til os.
Mandag-torsdag: 8-12

7266 2250

Dine muligheder for studiestøtte

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler i form af f.eks. IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol, et hæve-/sænkebord m.v.

Du kan finde flere informationer om studiestøtte her, og så kan du møde Sofie, der er ordblind og læser til lærer.

07

Spørgsmål & svar

Hvad er forskellen på en bioanalytiker og en laborant?

Bioanalytikeruddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse. Når du er færdig efter tre et halvt år, er du professionsbachelor. Laborant er en erhvervsakademiuddannelse og dermed en kort videregående uddannelse, som tager to et halvt år.

Bioanalytikerne på hospitalslaboratorier arbejder udelukkende med biologisk materiale såsom væv, blod, urin o. lign. Mange bioanalytikere tager også blodprøver. Det vil du lære i løbet af uddannelsen.

Laborantuddannelsen er mere målrettet industrien, hvor du undersøger f.eks. fødevarer, drikkevand, maling, asfalt og kosmetik. Du kan dog også arbejde med biologisk materiale og f.eks. være med til at teste og udvikle ny medicin.

På begge uddannelser er du i praktik i et år. Laborantstuderende er i lønnet praktik det sidste år af uddannelsen. Bioanalytikerstuderende er i praktik seks gange (i alt 52 uger) og allerede efter de første ti uger på skolebænken.

Hvornår vælger jeg laboratoriemedicinsk speciale?

Det korte svar er, at det gør du, når du starter i dit første job. Men du har altid mulighed for at skifte speciale i løbet af din karriere.

På bioanalytikeruddannelsen bliver du uddannet til alle bioanalytikerens specialer herunder klinisk patologi, klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi, klinisk immunologi, klinisk neurofysiologi samt klinisk fysiologi og nuklearmedicin. I dine praktikperioder prøver du forskellige specialer af.

Når du bliver ansat i dit første job, bliver du oplært og specialiserer dig inden for jobbets område. Vælger du senere et job inden for et andet område, vil du igen specialisere dig inden for det nye område gennem oplæring.

Hvad er en professionsbachelor?

Der findes mange forskellige professionsbacheloruddannelser. Lærer, lyddesigner eller ergoterapeut er eksempler på professionsbacheloruddannelser, som du kan læse på UC SYD. Typisk uddannes du inden for en bestemt profession, et bestemt fag. Det kan være sygeplejerske, fysioterapeut eller noget helt tredje.
Du ved altså, hvad du bliver, og kan derfor også nemmere sælge dig selv, når du en dag er færdiguddannet og skal have et arbejde.

Praktik

Du bliver ikke kun klædt på med teori, du skal også ud og afprøve teorierne i den virkelige verden løbende igennem uddannelsen. Det gør, at du som færdiguddannet professionsbachelor er rustet til at gå direkte ind i dit første job. Du har nemlig allerede en masse erfaring.

Videreuddannelse

En professionsbachelor giver dig direkte adgang til en række kandidat- og masteruddannelser. Ønsker du på et tidspunkt at læse videre, kan du derfor til enhver tid gøre dette.

Hvad er en professionshøjskole / et University College?

En professionshøjskole er en uddannelsesinstitution for mellemlange, videregående uddannelser. Uddannelserne varer mellem 3 og 4 år. Uddannelserne giver dig titlen som professionsbachelor.

Kan jeg komme og besøge uddannelsen?

Ja - du kan ringe eller skrive til os og aftale et tidspunkt. Nogle uddannelser tager imod hele året, andre afholder Studerende for en dag-arrangementer et par gange om året, hvor du kan følge undervisningen sammen med andre interesserede.

En gang om året holder vi Åbent hus, og her er du meget velkommen. Vores Åbent hus-arrangement ligger altid i februar. Læs mere om det her.

08

Kontakt os

Vi er her for at hjælpe dig. Så kontakt os endelig hvis du har spørgsmål om optagelse, adgangskrav, valg af studie eller om selve uddannelsen.

Spørgsmål om optagelse, adgangskrav og ansøgning?

Har du spørgsmål om optagelse, adgangskrav, udfyldelse af din ansøgning, SU eller til valg af studie?

Kontakt os her

Spørgsmål til uddannelsen?

Har du spørgsmål til uddannelsen, om job- og karrieremuligheder eller vil du gerne komme og besøge os, så er du meget velkommen til at kontakte studievejlederen herunder.

Studievejleder på bioanalytiker

Jeanette Ingrid Løvbjerg Jørgensen
Studievejleder
jljo@ucsyd.dk
7266 2354

Andre kigger også på

Sundhed

Bliv laborant

Vil du lave kemisk og mikrobiologisk analysearbejde? Og teste og kvalitetssikre produkter, inden de når ud til forbrugerne? Tag uddannelsen til laborant.

Læs mere

Sundhed

Bliv sygeplejerske

Vil du hjælpe mennesker i både stabile, komplekse og akutte situationer? Være faglig dygtig, have overblik og give omsorg? Tag uddannelsen til sygeplejerske.

Læs mere

Sundhed

Læs ernæring og sundhed

Tag uddannelsen i ernæring og sundhed og lær at vejlede om sundhed, mad og måltider, og sæt gode spisevaner på menuen for den enkelte og store grupper.

Læs mere