Denne ph.d.-afhandling undersøger, hvordan kontroversielle aspekter indgår i historieundervisningen som narrativer og brudstykker af narrativer, der produceres i spændingsfeltet mellem læremidler, den relationelle undervisningskontekst og den meningsskabelse mellem nutid og fortid, der etableres kollaborativt i klasserummet. Narrativ repræsentation og produktion i et sociokulturelt perspektiv informerer og styrer den teoretiske ramme for undersøgelsen. Kontroversielle aspekter i historien som sociokulturel praksis rejser spørgsmål om hvorfor, hvornår og af hvem en historisk begivenhed, person, handling eller et fænomen er eller blev betragtet som værende kontroversielt.

Afhandlingen bygger på et etnografisk inspireret klasserumsstudie af 3 lærere og 5 klasser i grundskolens overbygning i Syddanmark. Det overordnede formål med klasserumsstudierne er at undersøge, hvad der fortælles om det kontroversielle lærer og elever imellem, og hvordan dette kan være med til at forklare og forstå kontroversielle narrativers funktion i historieundervisningen.

Projektmedarbejder

Hildegunn Johannesen

Kulturakademi har til formål at undersøge mødet mellem danske og tyske skoleelever, der deltager sammen i undervisningsforløb på museer, hvor de skal samarbejde om et fagligt emne uden at kende hinanden på forhånd. Projektet befinder sig således i krydsfeltet mellem sociologi, interkulturel pædagogik og museumspædagogik og undersøger selve elevinteraktionen og de pædagogiske rammer herfor. Med henblik på at finde potentialerne for sådanne elevmøder anlægges et kulturteoretisk 'Ähnlichkeitsperspektiv', der sætter ligheder mellem eleverne i centrum og dermed eksplorativt undersøger, hvilket udbytte eleverne kan drage af samværet i en læringsmæssig kontekst trods de sproglige barrierer mellem dem. Potentialerne taler ind i en dannelsesmæssig kontekst.

Projektmedarbejder

Katrine Fleckner Gravholt

Gennem et kvalitativt casestudie og konstruktionistisk grounded theory undersøger projektet, hvordan organisatoriske rutiner skaber forskellige betingelser for læsevejlederes understøttelse af læreres databrug. Projektet skaber viden om, hvordan læsevejledere navigerer og forhandler forskellige organisatoriske rutiner for databrug i folkeskolen, og leverer ny og dybdegående viden om samspillet mellem organisatoriske rutiner og læsevejledere. Den viden vil være til gavn for professionelles databrug i et skoleudviklingsperspektiv generelt og for læsevejledning mere specifikt.

Projektmedarbejder

Karina Kiær

En etnografisk undersøgelse af forældresamarbejdet i børnehave og skole omkring skolestart med særligt fokus på familier med etnisk minoritetsbaggrund. Projektet tager afsæt i et forældreperspektiv, men er inspireret af institutionel etnografi, hvilket betyder at også de omkringliggende strukturer, som udgør betingelserne for samarbejdet undersøges, men med et klart afsæt i den enkelte families oplevelser.

Projektmedarbejder

Helle Møller Winum

Om projektet

Med forskningsprojektet SPUF -Specialpædagogiske udfordringer i folkeskolen - er det hensigten at få afdækket aktuelle udfordringer og tendenser i det specialpædagogiske felt. SPUF bestræber sig på at dokumentere, hvordan skoler, skoleledelser, pædagoger og lærere samt kommunale aktører løser specialpædagogiske udfordringer både i det almen samt i det specialpædagogiske miljø.

SPUF har et særligt fokus på, hvordan aktører som elever og forældre oplever skolens tilbud til elever med særlige behov eller i udsatte positioner og hvorledes skoles hverdag bærer præg af denne praksis. Det bliver derudover undersøgt, hvorledes sammenhængen mellem praksis og kommunernes Børne- og ungepolitikker manifesterer sig.

Projektmedarbejdere

Helen Laustsen
Kim Nielsen

Om projektet

Forskningsprojektet undersøger, hvordan viden cirkulerer i professionelle læringsfællesskaber (PLF) for læsevejledere.
Forskning har vist, at PLF er betydningsfuld for videndeling af professionelle, i Danmark er der endnu sparsom med forskning i PLF i relation til læsevejledning (Bates & Morgan, 2018; Marsh et al., 2015; Spillane et al., 2016; Stoll et al., 2006).

Gennem interviews undersøges, hvordan viden skabes, konstrueres og cirkulerer mellem kommunale PLF’er og læsevejledningspraksisser på skoler. Projektet har et praksisteoretisk perspektiv og sociomaterielt perspektiv (Fenwick & Nerland, 2014), som giver mulighed for at undersøge både mennesker og materialiteter, som fx læremidler og forskningsvidens betydning for læsevejlederes vidensskabelse specifikt og for læsevejledningen generelt.

Projektmedarbejder

Karina Kiær

Om projektet

Projekt i samarbejde med universitetet i Island.
Studiet har til formål at give en beskrivelse af strukturen og implementeringen af to programmer for højbegavede og talentfulde elever, som blev gennemført i Island i 2007-2011. Derudover undersøges deltagernes oplevelser og betydningen af projektet for dem.

Projektmedarbejder

Lilja Kristinsdóttir

Om projektet

I dette studie undersøges lærerstuderendes brug af fagsprog i deres undervisningspraksis og deres faglige samtaler med elever.
Udgangspunkt og fokus ligger i de studerendes samtaler om egne videooptagelser af deres egen undervisning.  

Der undersøges, hvorvidt analyse af studerendes egen undervisningspraksis vha. videoanalyse bidrager positivt til de studerendes bevidsthed om mundtlighed og deres forståelse af fagsprog og -begreber i dansk, naturfag, samfundsfag og historie.

Formålet er at udvikle læreruddannelsen, forske i fagsprog og øge undervisningskvaliteten på læreruddannelsen og i skolen.

Projektmedarbejder

Nadine Malich-Bohlig

Om projektet

Projektet sigter mod udvikling af lærerstuderendes pædagogiske dømmekraft og autoritet, når de møder dilemmaer i praksis.

Autoritet kræver god dømmekraft, som udvikles gennem eksperimenterende handling og refleksion over praksissituationer.

Projektet vil undersøge, hvordan praksisfortællinger og feedback kan kvalificere de studerendes opmærksomhed og refleksion over autoritet og dømmekraft i dilemmafyldte praksissituationer.

Projektmedarbejder

Rikke Osbahr Ebsen

Om projektet

Projektet tager afsæt i: Hvad karakteriserer de lærerstuderende som er i både faglig og social trivsel, og hvordan understøtter selve læreruddannelsens organisation denne type af studerende?

Hvilke muligheder kan dette fokus åbne op for i forbindelse med vore bestræbelser på at fastholde studerende og etablere transfer mellem uddannelse og praksis – med særligt henblik på etablering af bevidste rollemodelsfunktioner?

Projektmedarbejder

Søren Bøjgaard Andersen

Om projektet

Dette projekt retter fokus på skolen og dens kultur, som mere end et mødested for eleverne og en ramme om fagene.

De seneste års fokus på den enkelte elevs udbytte, output styring og skolen som middel til økonomisk vækst, skolens tilpasning til den enkelte elev (inklusion) og læreren som afgørende for elevernes karakterer (klasseledelse og relationskompetence) har nedtonet måske lige frem overset, hvad skolens kultur, samværsformer, traditioner og årshjul yder til samarbejdet med forældre, elevernes tilhør og deltagelse i skolen, deres trivsel og karakterdannelse.

Projektmedarbejder

Kirsten Andersen

Om projektet

Med Bekendtgørelse for ny læreruddannelse skal der fremadrettet på landets professionshøjskoler gennemføres mindst en årlig studiefaglig samtale for hver studerende.

Målet med samtalerne er at give feedback og vejledning i forhold til den studerendes uddannelsesforløb, faglige udvikling og motivation. Der bliver altså lagt op til ændringer af vejledningspraksis på læreruddannelsen, men spørgsmålet er, hvordan denne vejledningspraksis konkret udspiller sig.

Nogle teoretikere fx Sultan (Mathiasen, 2023) argumenterer for, at det hovedsageligt er gennem fællesskaber, at vi danner mening og oplever tilhørsforhold. Dette må også gøre sig gældende for tilhørsforhold af faglige fællesskaber og faglig identitet. Med den forståelse kunne det derfor give mening at gennemføre den studiefaglige samtale som kollektiv vejledning.

Projektet er et designbaseret studie der altså vil undersøge, hvordan man kan skabe rum for kollektive studiefaglige samtaler.

Projektmedarbejder

Tine Hedegaard Bruun

Om projektet

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan elever og lærere i danske grundskoler oplever undervisning i grøn omstilling og på den baggrund udvikle nye kvalitetskriterier for undervisning i grøn omstilling og bæredygtighed.

Projektmedarbejder

Thomas R.S. Albrechtsen 

Om projektet

Naturfagsakademiet er et ambitiøst program. Ved at indgå forskningsmæssigt i de professionelle læringsfællesskabers dynamik, situation og samspil vil dette projekt dokumentere vidensøkologien i NAFA.

Projektet vil udvikle en forskningsbaseret begrebsliggørelse og dokumentation af den fælles vidensproduktion, organisatoriske læring og kapacitetsdannelse, der foregår i Naturfagsakademiet - med særligt fokus på læreruddannelse og med henblik på fremadrettet at styrke naturfagsdidaktikken i den danske grundskole.

Succeskriterier for projektet er: 1) udvikling af en relevant, forskningsbaseret forståelse af NAFA som vidensøkologi, herunder 2) identifikation og brug af en kombination af forskningsmetoder, som er konsistent med grundlaget for NAFA og som har som mål at kunne dokumentere en udvikling over tid.

Projektmedarbejder

Thomas R.S. Albrechtsen 

Om projektet

Formålet med forskningsprojektet er at dokumentere og diskutere læreruddannelsesaktiviteter i det partnerskab, som igennem nogle år er blevet etableret i universitetsskolen på UC SYD og sammenligne dem med lignende initiativer nationalt såvel som internationalt.

Projektets forskningsspørgsmål er: Hvordan beskriver deltagerne (læreruddannere, skolelærere, lærerstuderende og skoleledelser) deres erfaringer med at engagere sig i universitetskolen?  Hvilken læreruddannelsesdidaktik har universitetsskolen brug for?

Projektmedarbejder

Dorthe Carlsen

Om projektet

Projektet foretager en pædagogisk-filosofisk undersøgelse af kedsomhedens gråtone og dens potentiale som en potent katalysatorisk gråzone for menneskets dannelse.

Projektmedarbejder

Frank Juul Agerholm