I en liiiiiiille båååååd, der gyyyynger…

Der er knap så meget Bamses Venner over dén mund, som ordene strømmer ud af. For søndagsoutfittet er skiftet ud med en våddragt, og robåden er skiftet ud med en kano. Der padles og padles. Her er der ingen, som kan ligge og chille dagen lang.

Alligevel er stemningen høj ude på vandet. Sådan rigtig fredagsagtig – minus øl og slik. Nogle synger, nogle griner, og nogle poserer til kameraet, som har travlt med at knipse billeder.

Men så kæntrer en af kanoerne, og lyden af Bamses Venner forstummer. Kun et par sekunder, indtil det bliver erstattet af grin.

Svømmelærer i en kystby

Det er Esbjergs kommende lærere, som i dag befinder sig midt på vandet. Efter corona-nedlukning og en lang sommerferie er de studerende netop startet på deres specialiseringsmodul, hvor de uddanner sig til svømmelærere. Her skal de afprøve og lære forskellige aktiviteter i og på vand, så de en dag selv kan undervise i det. 

-Vand er ikke et element, som alle folk føler sig sikre i, så jeg synes, det er en fed måde at kunne arbejde med børnene på. Du kommer til at bryde grænser med nogle, mens andre bare hopper i med det samme, siger Anne-Mette Breinholt, som forhåbentlig selv kan kalde sig svømmelærer efter det her modul.

For Anne-Mette og studiekammeraten Frederik Bannerholt er Esbjerg også en oplagt by at være svømmelærer i.

- Jeg elsker at komme ud og bevæge mig – og det er selvfølgelig også grunden til, at jeg læser til lærer med idrætsprofil - og så tager det her specialiseringsmodul som svømmelærer. Men nu har vi jo også fantastiske vandområder i Esbjerg, så det er ekstra fede rammer at bruge svømmelæreruddannelsen i, forklarer Frederik og bliver suppleret af Anne-Mette:

Studiestart på og i vandet

Normalt starter de studerende på skolebænken, inden de i løbet af semestret kaster sig over de forskellige vandaktiviteter. Men i år ser programmet noget anderledes ud, end det plejer. For klasseundervisningen er skiftet ud med tre intense dage i naturen. Først en dag ved stranden med kystlivsredning, så en dag i svømmehallen, overnatning i naturen og mad på bål – og til sidst en dag i kano.

-Det er fedt, at de har lagt et intensivt program med fuld fokus på vand. Der er stor forskel på havet, hvor du skal være særligt opmærksom på vind og bølger, og svømmehallen, hvor klorvandet kan udmatte, og søen, hvor du ikke kan bunde. Fordi vi prøver alle tre ting lige efter hinanden, kan du bedre sammenligne og drage paralleller, forklarer Anne-Mette.

Men det er ikke den eneste fordel ved tre dages introforløb i og på vandet. For i en tid, hvor corona gør det svært at være mange mennesker samlet indenfor, er naturen et genialt alternativ.

-Udover at tænke, at det ville blive en fed og anderledes start med et afbræk fra klasseundervisningen, kunne jeg godt se fordelen i at være udenfor i forhold til corona-restriktionerne. Bare dét at vi kan mødes fysisk, hvor andre starter bag computeren derhjemme. Og så er vi ikke bundet af helt så stramme regler, som hvis vi havde været indenfor. Så der har vi været ekstremt heldige, siger Frederik.

Styrker sammenholdet

I den kæntrede kano er to lærerstuderende ved at kæmpe sig op fra vandet. I dag skal de lære alt fra paddeltekniker, til hvordan de tømmer en kano for vand. Samarbejdsøvelser, som alle er med til at styrke sammenholdet.

-Turen har givet os mulighed for at blive rystet godt sammen som hold. Vi er kommet tættere på hinanden, og det har været tydeligt at mærke, at alle har haft ja-hatten på. Der er god energi og god lyst til det, vi bliver præsenteret for, fordi vi er fælles om interessen for at komme ud og lave noget med bevægelse. Også selvom vejret nu er skiftet, siger Frederik og kigger op mod himlen.

Fra himlen drysser dråber ned i vandet. Dråber, som hurtigt tager til i størrelse og i styrke. Og som kan få kampen om at komme op i kanoen til at føles endnu hårdere. 

Styr på sikkerheden

Men de to lærerstuderende kommer tilbage i kanoen igen – for en instruktør har lært dem, hvordan de skal lade sig hjælpe af et andet kanomakkerpar. Og fordi de allerede på dag 1 har prøvet kræfter med både selvredning og livredning, panikker de ikke over at blive kastet ud i en sø, hvor de ikke kan bunde.

-Jeg er mere tryg nu, når jeg tager til stranden med børn. Nu ved jeg, hvad jeg skal gøre i den enkelte situation. Og fordi jeg selv har prøvet det af, er det også nemmere at få eleverne til at føler sig trygge og se det fede i sådan en tur her. Jeg ved, hvad det indebærer, og hvad gevinsterne er ved det, siger Anne-Mette.

Sammen med de andre lærerstuderende er Anne-Mette og Frederik ikke kun blevet klogere på sikkerhed og samarbejde. De har også lært, hvordan en kanotur skal sættes sammen, så de som færdiguddannede lærere selv kan tage en klasse med.

-Vi har lært, hvordan vi skal planlægge en kanotur bedst muligt – hvad der skal bruges, hvad eleverne skal vide, og hvad vi selv skal undersøge, inden vi skal afsted. Så får vi faktisk en skitse, som vi selv kan bruge, når vi skal afsted med en klasse. Det er jo mega smart, uddyber Anne-Mette, inden Frederik supplerer:

Men har oplevelsen så været meget bedre end en normal studiestart? Anne-Mette svarer, lige så hurtigt som hun fik kæmpet sig op fra det kolde søvand:

-Alle burde få sådan en studiestart, hvor de bliver kastet lige ud i det. Det minder lidt om introdagene fra første år, hvor vi skulle lære hinanden at kende. Nu gør vi det bare, hvor vi samtidig er 100 procent fokuserede på faget. Men det føles ikke sådan, fordi det er så sjovt, det vi laver. Det er jo det fedeste.