Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

UC SYD Forskning

Forskning i velfærdssamfundets vilkår og muligheder

Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis

Vi skaber ny viden om og forsker i de borgernære indsatser inden for det somatiske, det psykiatriske og det sociale område med de tilhørende kliniske forhold.

01

Om forskningsprogrammet

I Forskningsprogrammet Sundhedsfaglig Praksis udforsker vi forskellige dimensioner af den sundhedsfaglige praksis, som vi uddanner professionsbachelorer til. Sundhedssektoren er i konstant forandring og tilbyder sundhedsindsatser til mennesker i alle aldre og livsfaser. Der er i stigende grad behov for viden om sundhedsfremme og forebyggelse for såvel børn og unge, som ældre og gamle, ligesom der er behov for udvikling af personcentreret og i pleje og omsorg, behandling, rehabilitering og palliation, der er tilpasset den enkelte. 

Bliv endnu klogere på forskningen

Forskning tæt på de sundhedsfaglige professioner

Vores forskning har til formål at understøtte, at de sundhedsfaglige bachelorer får og skaber viden om sundhedsfaglige problemstillinger og at fremme løsninger på de sundhedsmæssige udfordringer fremtiden bringer. Derfor tager vores forskning afsæt i højaktuelle problemstillinger i praksis for, at nye indsigter og viden kan udvikle sundhedsfaglig praksis. 

Borgere og patienter i centrum

Den stigende andel af børn og unge med mistrivsel og den stigende andel af kronisk syge og multisyge, er centrale udfordringer, der fordrer ny viden og nye måder at organisere og udføre sundhedsindsatser på. De sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere, jordemødre samt ernærings- og sundhedsbachelorer, vi uddanner, skal i stigende grad tilbyde sundhedsindsatser, i det nære, der hvor mennesker bor, i skoler, på arbejdspladser, i sundhedshuse og nærhospitaler og hos praktiserende læger.

Derfor har mennesker med sundhedsudfordringer eller som er i risiko herfor, krav på at møde dygtige sundhedsprofessionelle, der har indsigt i de komplekse sammenhænge, der har indflydelse på menneskers helbred og levede liv. 

Et bredt fokus på sundhed 

Vi er optaget af at udvikle nye tilgange til samskabelse og brugerinddragelse i forebyggelse, pleje, behandling, rehabilitering og palliation, ligesom vi er optaget af menneskers forskellige muligheder for at klare sundhedsudfordringer. Programmets projekter handler om og udforsker bl.a.:

  • Pleje, behandling, rehabilitering og palliation
  • Forebyggelse og sundhedsfremme 
  • Bruger- og patientinddragels
  • Pårørende 
  • Udvikling, afprøvning, implementering og evaluering af komplekse interventioner herunder også teknologiske løsninger
  • Det kommunale sundhedsvæsen, herunder opgaveglidning og dets konsekvenser for professionsuddannelser 
  • Bevægelse hos børn og unge
02

Ph.d.-projekter

Empowerment in Stroke rehabilitation and everyday life

Grundet bedre medicinsk behandling og en aldrende befolkning vil antallet af folk som lever med langvarige følger af stroke højest sandsynligt stige. Kortere indlæggelsestider betyder, at mere rehabilitering foregår i kommunerne. Dermed opstår der behov for nye løsninger til at støtte stroke-overleveren og dennes pårørende.

Brugerinvolvering har vist sig at øge stroke-overleverens empowerment og autonomi. Yderligere har informations og kommunikationsteknologier (ICT) vist sig at have potentiale som et alternativ og supplement til eksisterende stroke-rehabilitering. Desværre understøtter mange eksisterende ICT-løsninger ikke person-centreret og sammenhængende stroke-rehabilitering. 

Formål med projektet
Det overordnede mål med projektet er ved hjælp af brugerinvolvering at udvikle og teste en ICT-løsning til at støtte stroke-overleverens og den pårørendes oplevelse af sammenhæng og empowerment indenfor person-centreret stroke-rehabilitering.

Projektets faser 

  1. Fase: Viden genereret via et scoping review, samt relevante stakeholders oplevelser (stroke overleveres, pårørendes, terapeuters) vedrørende inddragelsen af ICT-løsninger i stroke rehabilitering (2015-2020). 
  2. Fase: Udvikling af en person-centreret ICT-løsning gennem 4 workshops med relevante stakeholders. Løsningen testes i 8 casestudier på tværs af sektorgrænser. ICT-løsningen tager udgangspunkt i den kendte app-løsning “MitSygehus”, og vil blive tilpasset målgruppens ønsker og behov (2021-2022).
  3. Fase: En proces-evaluering gennemføres med fokus på stroke overlevernes og de pårørendes oplevelse af sammenhæng og empowerment gennem bruges af ICT-løsningen, samt terapeuternes oplevelser og erfaringer med inddragelsen af ICT-løsningen til at understøtte rehabiliteringsprocessen (2022-2023).

Design and metode
Projektet har et kvalitativt design, med inddragelse af Experience-Based Co-Design i udviklingsfasen, samt Medical Research Council’s guidelines vedrørende evaluering. Data analyseres med brug af Charmaz´ constructivist grounded theory tilgang.

Foreløbige resultater
Inddragelsen af ICT er ikke blot en nødvendighed i samfundet i dag, men patienter og deres pårørende oplever ICT-løsninger værende af større betydning efter stroke. Inddragelsen af ICT-løsninger

  • giver patienten og den pårørende en oplevelse af tryghed
  • kan fremme aktivitetsniveauet
  • kan hjælpe til at kompensere for deficits
  • kan hjælpe til at bevare og optage nye sociale relationer
  • kan støtte til bedre informationsniveau
  • kan forbedre kommunikationen til de sundhedsprofessionelle.

Terapeuterne på sygehusene og i kommunerne inddrager ICT løsninger allerede i vurderingsfasen, og foreslår, at ICT-løsninger kan inddrages i endnu højere grad med henblik på mere person-centreret rehabilitering, herunder bedre og mere individualiseret information (også til den pårørende), bedre kommunikation med patienten/pårørende/tværsektorielt, individualiseret træningsprogram, samt bedre overblik over hele rehabiliteringsforløbet.

Terapeuterne forslår inddragelsen af en app-løsning som kan favne større dele af rehabiliteringsforløbet til denne målgruppe som ofte har komplekse rehabiliteringsforløb.

Et scoping review vedrøende hvilke apps der eksisterer til stroke rehabilitering og hvor i rehabiliteringsforløbet disse understøtter den stroke-ramte er gennemført. 36 artikler blev inkluderet, hvoraf 20 understøtter vurderingsfasen, 13 understøtter træningsdelen. Kun 3 artikler inddrager app-løsninger til at understøtte udskrivningen og deltagelse i hverdagslivet. Ingen af de inkluderede artikler inddrager stroke-ramte med svære kognitive og motoriske deficits. 

Phd studiet er forankret i ”Forskningsenheden for Rehabilitering” under Klinisk Institut på SDU.

Projektmedarbejder

Mille Nabsen Marwaa

Muskuloskeletal sundhedstilstand og sundhedsfremme ved danske Erhvervsfiskere - En registerbaseret analyse med brug af data om livstids-erhvervsbeskæftigelse og muskuloskeletale lidelser

Om projektet

Formålet er at beskrive, undersøge og skabe et bedre evidensgrundlag om den muskuloskeletale sundhedstilstanden og behovet for sundhedsfremmende indsatser hos danske erhvervsfiskere i det udviklende og udfordrende arbejdsmiljø.

Erhvervsfiskere udfører arbejde i udfordrende og belastende stillinger; deres arbejde er præget af gentagende arbejdsbevægelser og anstrengende arbejdsstillinger samt er afhængig af en masse ydre faktorer såsom vind, regn og havets bevægelser. Fiskeri er ofte blevet betragtet som et af de farligste erhverv, som en konsekvens af den højere dødelighed samt en større procentdel af forskellige sygdomsbetingede hospitalskontakter. Gennem de sidste 20 år er et øget antal af sikkerhedsforanstaltninger blevet udviklet samt en række strukturelle ændringer i det fysiske arbejdsmiljø i fiskerisektoren er foretaget. Alligevel ses der ingen klar tendens til forbedring i fiskernes muskuloskeletale smerter i dag i forhold til tidligere.

Projektets primære fokus er at undersøge, hvilke dele af arbejdet gennem et livsforløb som erhvervsfisker hænger sammen med muskuloskeletale sygdomme? Mental sundhed, strukturelle ændringer i arbejdsmiljøet, levetid, arbejdseksponering og brug af smertestillende behandling vil undersøges i dybden.

Projektet består af flere dele: Først en udarbejdelse af en systematisk review omkring muskelskelet lidelser his erhvervsfiskere på verdensplan. Herefter en gennemførelse af en registerbaseret analyse for at undersøge hvilke dele af arbejdet som erhvervsfisker der er sammenhængende med muskelskelet lidelser. For at analysere de dynamiske og udfordrende arbejdsmiljø sammen med de kroniske arbejdsbelastninger der er til stede, vil teorier fra ”life-course epidemiologi ” såsom ”accumulation of risk”, ”critical period og chains of risk model” blive anvendt. Ideen er at koble tidsafhængige arbejdsmiljø informationer, hospitalsindlæggelser på grund af muskelskeletlidelser indsamlet via registerdata og strukturelle samt politiske ændringer i dansk erhvervsfiskeri over de sidste 30 år. Endeligt vil denne viden danne grundlag for nyt fokus på sundhedsfremmende indsatser.

Projektmedarbejder

Line Remmen

Pårørende – på forkant

Om projektet

Betydningen af pårørendekompetencer i forbindelse med ældre borgeres akutte hospitalsindlæggelser. Betydningen af pårørendes kompetencer for patientens forløb undersøges i tiden frem mod indlæggelsen, under indlæggelsen samt i forbindelse med udskrivelsen.

Projektmedarbejder

Eva Hoffmann

Sengebad – vand og sæbe eller vaskeservietter

Om projektet

At blive vasket har afgørende betydning for patienternes livskvalitet og kan medvirke til at forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner. Sengebade forbindes med vand og sæbe men vaskeservietter anvendes i stigende grad. Delstudie et: Hvad foretrækker patienterne - en interviewundersøgelse.
Delstudie to: RCT med vurdering af ændringer i bakteriefloraen før og efter" vask med vand og sæbe eller vaskeservietter.
Delstudie 3: En omkostningsmodel.                

Projektmedarbejder

Pia Lysdal Veje

03

Projekter

Angsten og utryghed hos borgere med svær KOL

Om projektet

Hvordan opleves og håndteres disse fænomener hos borgeren og hos de sundhedsprofessionelle både i det kommunale tilbud og på hospitals-niveau. Fund fra igangværende forskningsprojekt "Det sene palliative/terminale forløb for borgere med KOL i Sydvestjylland" (nr. 4511707) tyder på, at der hos borgere er en dominerende følelse af utryghed og angst, som kan opstå allerede fra diagnosetidspunktet. Vi ønsker i dette delprojekt en dybere analyse af de fænomener.

Projektmedarbejdere

Bodil Bjørnshave Noe
Marianne Reventlov Husted

Den rystende hjerne. Senfølger efter hjernerystelse

Om projektet

Senfølger efter hjernerystelse (Post Commotio Syndrom). Post Commotio Syndrom (PCS) udgør en belastning for patienter, pårørende og sundhedssystemer. Dette projekt bidrager med en yderligere afklaring af syndromet og diagnosticering. Med udgangspunkt i interventionsbehovet ønsker vi at udarbejde et Mixed methods litteraturreview, der klarlægger den eksisterende viden på området, med særligt fokus på den rehabiliterende tværfaglige indsats.

Projektmedarbejdere

Mille Nabsen Marwaa

Det sene palliative/terminale forløb for borgere med KOL i Sydvestjylland

Om projektet

At beskrive aktuel praksis i relation til den sene palliative/terminale, tværsektorielle og tværprofessionelle pleje og behandling af borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i Sydvestjylland. Undersøgelsen forventes at kunne identificere udfordringer, dilemmaer og succeser, der er knyttet til organisering og samarbejde om sene palliative og terminale forløb. Aktuelle studie er et forstudie til et ph.d. projekt omhandlende tilrettelæggelse, afprøvning og evaluering af palliative tværsektorielle og tværprofessionelle indsatser for borgere med KOL.          

Projektmedarbejdere

Bodil B. Noe
Gitte Andsager Smorawski
Marianne Reventlov Husted

Hvilke typer af viden lægger kommunale beslutningstagere (administrative og politikere) vægt på, når de skal træffe beslutning om iværksættelse af borgerrettet forebyggelse eller sundhedsfremmende tiltag på ældreområdet?

Om projektet

Projektets overordnede formål er at afdække, hvilke typer af viden / data kommunale beslutningstagere – både på politisk og administrativt niveau – lægger til grund, når de træffer beslutninger, således at både administrationsbachelorer der udarbejder beslutningsgrundlaget og de sundhedsprofessionelle der producerer den kliniske evidens, der skal inddrages i beslutningsgrundlaget, bliver bedre klædt på.

Projektmedarbejdere

Charlotte Banke

Sammenhængende rehabilitering på tværs af sektorer – en etnografisk analyse

Om projektet

Et delprojekt under projektet Effektiv Rehabilitering på Tværs af Sektorer for Mennesker med Inflammatoriske Gigtsygdomme, der er etableret i et samarbejde mellem Kong Christian d. X’s Gigthospital, Forskningsenheden for Almen Praksis, IST, SDU, Sønderborg Kommune, Gigtforeningen samt patientrepræsentanter.                

Projektmedarbejder

Helle Feddersen

Smerteanamnese hos demensramte

Om projektet

Smerteanamnese hos demensramte - en overset udfordring i praksis. Via en systematisk litteratursøgning og individuelle interviews af 25-23 sundhedsprofessionelle i primær sektor, bliver der genereret viden om, hvordan sundhedsprofessionelle vurderer smerte hos borgere med Alzheimers demens. I en dansk kontekst foreligger der et videnshul, som med undersøgelsens gennemførsel kan forbedre mulighedsbetingelserne for smertelindring og dermed bedre livskvalitet hos målgruppen.

Projektmedarbejdere

Marie Toftdahl Sørensen
Dorte Buxbom Villadsen

04
05

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål? Kontakt

Bodil Bjørnshavce Noe fra UC SYD

Docent

Bodil Bjørnshave Noe (BBNO)

Ekspert i rehabilitering

Bodil Bjørnshave Noe forsker i borgernes rehabiliteringsoplevelser, og afprøver interventioner, der kan understøtte helbred og funktionsevne. Hun undersøger, hvordan det gode, sammenhængende rehabiliteringsforløb kan tilrettelægges og evalueres.

Bodil er oprindelig uddannet sygeplejerske, har undervist på sygeplejerskeuddannelsen på UC SYD og er nu docent i Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis

Julie Dalgaard Guldager

Docent

Julie Dalgaard Guldager (JDGU)

Ekspert i sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge.

Julie Dalgaard Guldager forsker både kvalitativt og kvantitativt. Hendes forskning er rettet mod mange aspekter af sundhedsfremme, men hun har et specielt fokus på bevægelse, fysisk aktivitet samt idræt i folkeskolen.

Julie er Docent i Sundhedsfremme og Forebyggelse for Forskningsprogrammet Sundhedsfaglig Praksis