• Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

UC SYD Forskning

Forskningsprogrammet for socialt arbejde, forvaltning og socialpædagogik

Netværksinddragelse og socialt arbejde

Hverken den systematiske netværksinddragelse eller anbringelse i slægt og netværk foregår i det ønskede omfang. Hvorfor sker det ikke og hvordan vi kan forstå og håndtere de løbende mikrofaglige udfordringer og deres rammebetingelser som fag-personerne og borgerne oplever i forbindelse med netværks inddragelse og netværksanbringelse?

Indholdsoversigt
Læs om Forskningsprogrammet for socialt arbejde, forvaltning og social pædagogik

Indhold

Indholdsoversigt
01

Netværksinddragelse og socialt arbejde

Systematisk inddragelse af familie og netværk i socialforvaltningens arbejde med udsatte børn og unge har været et fokus i Danmark de seneste 20 år. Det ser vi bl.a.  i Socialministeriets kvalitetsprojekt på anbringelsesområdet (KABU) 2002-2005 , Anbringelsesreformen 2005  og Barnets Reform 2011 . 

Folketinget har siden de to reformer ønsket, at myndighedsrådgiverne systematisk skulle inddrage familie og netværk (§47 SEL) og først afsøge mulighederne for anbringelse i barnets netværk (Vejledningen til § 52 SEL). Ligesom at barnet har fået ret til samvær med forældre, søskende, bedsteforældre, venner, mfl. under anbringelsen (§ 71 SEL). 

Hverken den systematiske netværksinddragelse eller anbringelse i slægt og netværk foregår i det ønskede omfang. Spørgsmålet er ikke kun, hvorfor det ikke sker, men snarere hvordan vi kan forstå og håndtere de løbende mikrofaglige udfordringer og deres rammebetingelser som fag-personerne og borgerne oplever i forbindelse med netværks inddragelse og netværksanbringelse.

02

UC SYDs eksperter

Vil du vide mere om netværksinddragelse og socialt arbejde , er du velkommen til at kontakte vores eksperter.

Bo Morthorst Rasmussen

Docent

Bo Morthorst Rasmussen (BMRA)

Ekspert i samarbejde på tværs, professionsudvikling, og følgeskab og udvikling af det sociale og socialpædagogiske arbejde.

Bo er docent for Forskningsprogrammet socialt arbejde, forvaltning og socialpædagogik

Læs mere
Sabina Jæger

Lektor

Sabina Jensen Jæger (SAJJ)

Sabina Jæger forsker i netværksinddragelse og socialt arbejde - bl.a. i den gode netværksanbringelse, og inddragelses metoder. I øjeblikket forsker hun i mænds roller i familiesager i forhold til inddragelse.

Udover at forske, underviser hun på Socialrådgiveruddannelsen og på Efter- og videreuddannelsen på Den sociale diplomuddannelse primært i udsatte børn og familier og inddragelse og ICS. 

Læs mere
03

Til dig, der arbejder med netværksinddragelse og socialt arbejde i hverdagen 

Netværksinddragelse stiller større krav til socialrådgiverne og andre professionelles grundfaglighed end et samarbejde kun med borgeren eller forældremyndigheden og barnet. Kompleksiteten, koordineringen og konfliktniveauet øges ofte. Men det er også her at barnet eller borgeren som regel får en blivende hjælp og støtte.

Når det ikke lykkes at inddrage såvel borgeren eller barnet, forældrene og de betydningsfulde i deres slægt og netværk i definition og løsning af problemet, så kan UC SYD bidrage  med den aktuelt bedste viden på området og få den koblet til den aktuelle praksis.

De sidste 20 års forskning og udvikling  på UC SYD viser, at uanset hvilke tilgange, modeller eller metoder fag-personerne anvender, så kan de ikke løse alle inddragelsens udfordringer. Selv familierådslagningsmodellen fordrer løbende opmærksomhed og mikrofaglig opkvalificering.

Vores forskning viser bl.a., at arbejdet med mindsettet, børne- og borgerperspektivet, systematik, socialfaglig ledelse, grundfaglighed og feedback kan være et godt udgangspunkt for lokal forandring og nytænkning.

Sådan arbejder vi med netværksinddragelse og netværksanbringelse

På UC SYD arbejder vi med netværksinddragelse på flere måder. Her får du fire eksempler på hvordan vi griber det an:

  1. For det første arbejder vi på socialrådgiver- pædagog- og administrationsbachelorud-dannelserne med en undersøgende tilgang til praksis, hvor de studerende lærer at forholde sig professionelt til empiriske data, som de selv eller andre har indsamlet.
     
  2. For det andet er vi optaget af, hvordan du som professionel på tværs af fag, uddannelse, institutioner og sektorer kan samarbejde og lære af andre fagpersoner for at styrke velfærden og inddrage samfundsborgerne.
     
  3. For det tredje forsker vi i netværksinddragelsens mange forskellige udfordringer for dig som fag-personer, dine ledere og din institution
     
  4. For det fjerde arbejder vi med netværksinddragelse ud fra et forvaltnings- og ledelsesmæssigt perspektiv, hvor vi også ser på, hvordan ledere og forvaltninger kan være med til at optimere inddragelsen af borgerne, herunder netværksinddragelse.  

Vi underviser i, holder oplæg om og forsker i netværksinddragelse og netværksanbringelse og er på denne måde med til at understøtte de kommuner og fag-personer, som ønsker at arbejde i denne retning.

Tre gode råd i forbindelse med netværksinddragelse

Netværksinddragelse et mindset og en rettighedstilgang

Det er helt afgørende at I anskuer inddragelse, herunder netværksinddragelse ud fra et med-borgerperspektiv: Her er en åben og reel deltagelse i definition af problem og løsning en del af det gode sociale samarbejde og en forudsætning for den gode proces med de rigtige helhedsorienterede løsninger. 

Få kendskab til de permanente udfordringer og deres håndtering

I vil løbende have udfordringer bl.a. med koordinering, kommunikation, styring, ledelse, ansvar, fælles sprog, konflikter, det socialfaglig skøn, osv.

Et godt råd er, at I tager fat på inddragelsens permanente udfordringer og øver jer i en reflekteret håndtering af dem. Mikrofaglighed og socialfaglig ledelse er helt centralt. 

 

Barnets eller borgerens eget perspektiv og rammesætningen er centralt

I familierådgivningen vil det være barnet og barnets ’indefra’ og ’udefra’ perspektiv, der er i centrum, så barnets behov og ønsker er udgangspunktet. Det er ikke forældrene eller andre personers behov og perspektiv.

Når I inddrager alle de betydningsfulde i barnets liv, bør I styre og rammesætte det med barnets behov og ønsker i centrum. Det sker ikke af sig selv og derfor kan modeller med en indbygget ramme og systematik som familierådslagning være en god ide for jer.

Få del i den nyeste viden

Den forskningsviden, vi udvikler på UC SYD, bliver en del af undervisningen på vores diplom- og akademiuddannelser. Her vil du møde undervisere, der også forsker og deler deres viden med dig.

Er du interesseret i nye kompetencer og viden indenfor det sociale område, kan du læse mere om dine muligheder og se moduler og specialiserede fagområder under Den sociale diplomuddannelse.

04

Det siger forskningen om netværksinddragelse og socialt arbejde

Den nordiske og internationale forskning har gennem de sidste 20 år vist, at inddrages de betydningsfulde voksne fra barnets slægt og netværk i definition og løsning af problemerne, så klarer barnet sig bedre og får en bedre støtte fra både det private og professionelle netværk. 

Når det gælder børn anbragt i deres slægt og netværk, så klarer de sig ligeledes bedre end børn anbragt ved professionelle. Forskningsresultaterne viser bl.a., at børn i netværksanbringelser

  • har færre mentale og adfærdsmæssige problemer
  • har højere trivsel
  • har færre brud i anbringelsen
  • har tættere kontakt med deres familie

sammenlignet med børn anbragt i familiepleje ((Vinnerljung 1993, Egelund & Hestbæk 2003, Mehlbye 2005, 2011, Scan-napieco & Hegar 1999, Winokur et.al. 2007, 2009, 2014, 2018, Kanisha et.al 2016, Higgins et.al 2016, Connolly et al. 2017 Washington et.al 2018)  
 

UC SYDs forskningsmæssige bidrag til netværksanbringelse og soicalt arbejde

Familierådslagning sætter som model barnet i centrum

Familierådslagning er en af de modeller, der har en systematik, der gør at barnet kommer i centrum og bliver forstået af egen familie og får et handlerum i familien.

Vi har gennem de sidste 20 år fulgt familierådslagning i Danmark med forskellige forsknings og udviklingsprojekter. Det er helt tydeligt, at beslutningsmodellen fastholder et børnefokus. Der hvor de professionelle er meget opmærksomme på barnets ’indefra’ perspektiv, oplever barnet en større forståelse og hjælp fra deres egen familie og netværk.

Det har enorm betydning for børnene og er ofte en lettelse og giver dem et handlerum, så de kan blive aktører i eget liv.

Udfordringer med at bruge netværksinddragelse

Der er udfordringer med at få rådgivere og myndighedsindehavere til at sige ja til netværksinddragelse, men nogle fag-personer og kommuner har fundet løsninger.

Det kan være fyldt med skam og skyld for forældrene at inddrage deres familie og netværk i deres problemer, men når de gør det, så er det ofte en lettelse ikke at stå alene med problemerne. Men det kræver et vis mod at sige ja. Det kan de dygtige socialrådgivere og samordnere hjælpe dem med.

Socialrådgiverne kan af forskellige grunde fravælge denne inddragende beslutningsmodel, da de oplever, at det tager ekstra tid, er besværligt og de mister noget af styringen. 

Rådgivernes mindset, mikrofaglighed og den socialfaglige ledelse spiller en stor rolle

Rådgivernes mindset, mikrofaglighed og den socialfaglige ledelse spiller en stor rolle for antal og kvalitet. Vores undersøgelser viser, at så snart den socialfaglige ledelse ikke er opmærksom på netværksinddragelse, så falder den drastisk i antal og kvalitet.

Der er brug for en løbende ledelsesopbakning eller falder man tilbage til plejer, ligesom at det er mindsettet, der afgør om rådgiverne anvender netværksinddragende metoder og deres mikrofaglighed der er bestemmende for kvaliteten.

Det er de helt små elementer af grundfagligheden, der afgør om barnet, familien og netværket føler sig mødt, ved hvad de går indtil og om man på møderne får talt om det rigtige på den rigtige måde.

Systematisk og integreret netværksinddragelse er vanskeligt

At få den systematiske netværksinddragelse til at blive en integreret del af sagsforløbet er vanskeligt for kommunerne, og der kan være professionelle ’dark-horses’ i indsatserne.

Det er ikke alle rådgivere, der anvender systematisk netværksinddragelse og det er sjældent, at det tænkes ind i sagsforløbene fra start til slut,. Det bliver ofte noget for sig selv, der er familiens. Det er dels et uforløst potentiale som man i mange sammenhænge går glip af. Desuden er der forholdet til de andre professionelle indsatser i familierne eller omkring barnet, hvor de nogen gange og ubevidst modarbejder de private indsatser og dermed bliver de til ’dark-horses’.

Få netværksanbringelser i Danmark

Der er relativt få netværksanbringelser i Danmark sammenlignet med andre nordiske lande. Det  kan dels handle om markarbejderadfærd og dels at matchningsprocessen ofte bliver presset, såfremt der ikke forinden har været netværksinddragelse.

Vi har under overskriften ’den gode netværksinddragelse’ undersøgt to kommuners anbringelsespraksis og lavet interview i omkring ca. halvdelen af deres cases. De er i den forbindelse slående, at langt de fleste netværksanbringelser er på initiativ fra familien og ikke som en del af rådgivernes undersøgelse og inddragelse.

Når vi samtidigt ved, at vi i Danmark har betydeligt færre netværksanbringelser end sammenlignelige lande, har vi studeret vores datamateriale. Noget tyder på, at rådgiverne oplever det som mere besværligt, at det er vanskeligt at gå ind i det konfliktfulde rum fyldt med følelser og så at matchningsprocessen bliver for presset til, at man kan nå at inddrage slægt og netværk, hvis de ikke har været på banen inden.

05

Relateret viden

Øget trivsel, deltagelse og forståelse fra familie og netværk. En større kvantitativ analyse af familierådslagning i Esbjerg Kommune, 2014-2020. Rasmussen, Bo Morthorst og Sandgaard, Anne-Mette. 2021

Familierådslagning i Esbjerg Kommunne 2014-2018. Rasmussen, Bo Morthorst og Sandgaard, Anne-Mette (2018) . Esbjerg. UC SYD

Tværprofessionelt samarbejde. Rasmussen, Bo Morthorst (2019) . Kbh: DJØF Forlag. Artikel i antologien Velfærdsprofessioner red. Hans Henrik Hjermitslev. Kbh: DJØF Forlag

Børnefokus, barnetsperspektiv og børneperspektiver i familierådslagning. Rasmussen, Bo Morthorst og Sandgaard, Anne-Mette (2019) . Esbjerg: UC SYD.

Etik i samarbejdet på tværs -det handler om at gøre hinanden gode. Rasmussen, Bo Morthorst (2019) …Kbh: Reitzel Forlag. Artikel i antologien Professionsetiske udfordringer i socialt arbejde red Hemme, Christine. Kbh: Reitzels Forlag

Netværksinddragelse og familierådslagning - Socialrådgivernes mikrofaglige udfordringer og behov for viden. Rasmussen, Bo Morthorst og Jæger, Sabina (2019) N. Esbjerg: UC SYD

Socialfaglig ledelse – Socialfaglig usikkerhed er måske den største ledelsesudfordring. Rasmussen, Bo Morthorst (2019) . Odense: Artikel i Tidsskriftet Social Udvikling nr. 5, 2019

06

Kontakt

Vil du vide mere om netværksinddragelse og socialt arbejde, er du velkommen til at kontakte os.
 

Docent

Bo Morthorst Rasmussen (BMRA)

Resumé

Ekspert i samarbejde på tværs, professionsudvikling, og følgeskab og udvikling af det sociale og socialpædagogiske arbejde.

Bo er docent for Forskningsprogrammet socialt arbejde, forvaltning og socialpædagogik

Læs mere