Netværksinddragelse og socialt arbejde
Systematisk inddragelse af familie og netværk i socialforvaltningens arbejde med udsatte børn og unge har været et fokus i Danmark de seneste 20 år. Det ser vi bl.a. i Socialministeriets kvalitetsprojekt på anbringelsesområdet (KABU) 2002-2005 , Anbringelsesreformen 2005 og Barnets Reform 2011 .
Folketinget har siden de to reformer ønsket, at myndighedsrådgiverne systematisk skulle inddrage familie og netværk (§47 SEL) og først afsøge mulighederne for anbringelse i barnets netværk (Vejledningen til § 52 SEL). Ligesom at barnet har fået ret til samvær med forældre, søskende, bedsteforældre, venner, mfl. under anbringelsen (§ 71 SEL).
Hverken den systematiske netværksinddragelse eller anbringelse i slægt og netværk foregår i det ønskede omfang. Spørgsmålet er ikke kun, hvorfor det ikke sker, men snarere hvordan vi kan forstå og håndtere de løbende mikrofaglige udfordringer og deres rammebetingelser som fag-personerne og borgerne oplever i forbindelse med netværks inddragelse og netværksanbringelse.
UC SYDs eksperter
Vil du vide mere om netværksinddragelse og socialt arbejde , er du velkommen til at kontakte vores eksperter.
Til dig, der arbejder med netværksinddragelse og socialt arbejde i hverdagen
Netværksinddragelse stiller større krav til socialrådgiverne og andre professionelles grundfaglighed end et samarbejde kun med borgeren eller forældremyndigheden og barnet. Kompleksiteten, koordineringen og konfliktniveauet øges ofte. Men det er også her at barnet eller borgeren som regel får en blivende hjælp og støtte.
Når det ikke lykkes at inddrage såvel borgeren eller barnet, forældrene og de betydningsfulde i deres slægt og netværk i definition og løsning af problemet, så kan UC SYD bidrage med den aktuelt bedste viden på området og få den koblet til den aktuelle praksis.
De sidste 20 års forskning og udvikling på UC SYD viser, at uanset hvilke tilgange, modeller eller metoder fag-personerne anvender, så kan de ikke løse alle inddragelsens udfordringer. Selv familierådslagningsmodellen fordrer løbende opmærksomhed og mikrofaglig opkvalificering.
Vores forskning viser bl.a., at arbejdet med mindsettet, børne- og borgerperspektivet, systematik, socialfaglig ledelse, grundfaglighed og feedback kan være et godt udgangspunkt for lokal forandring og nytænkning.
Sådan arbejder vi med netværksinddragelse og netværksanbringelse
På UC SYD arbejder vi med netværksinddragelse på flere måder. Her får du fire eksempler på hvordan vi griber det an:
- For det første arbejder vi på socialrådgiver- pædagog- og administrationsbachelorud-dannelserne med en undersøgende tilgang til praksis, hvor de studerende lærer at forholde sig professionelt til empiriske data, som de selv eller andre har indsamlet.
- For det andet er vi optaget af, hvordan du som professionel på tværs af fag, uddannelse, institutioner og sektorer kan samarbejde og lære af andre fagpersoner for at styrke velfærden og inddrage samfundsborgerne.
- For det tredje forsker vi i netværksinddragelsens mange forskellige udfordringer for dig som fag-personer, dine ledere og din institution
- For det fjerde arbejder vi med netværksinddragelse ud fra et forvaltnings- og ledelsesmæssigt perspektiv, hvor vi også ser på, hvordan ledere og forvaltninger kan være med til at optimere inddragelsen af borgerne, herunder netværksinddragelse.
Vi underviser i, holder oplæg om og forsker i netværksinddragelse og netværksanbringelse og er på denne måde med til at understøtte de kommuner og fag-personer, som ønsker at arbejde i denne retning.
Tre gode råd i forbindelse med netværksinddragelse
Det siger forskningen om netværksinddragelse og socialt arbejde
Den nordiske og internationale forskning har gennem de sidste 20 år vist, at inddrages de betydningsfulde voksne fra barnets slægt og netværk i definition og løsning af problemerne, så klarer barnet sig bedre og får en bedre støtte fra både det private og professionelle netværk.
Når det gælder børn anbragt i deres slægt og netværk, så klarer de sig ligeledes bedre end børn anbragt ved professionelle. Forskningsresultaterne viser bl.a., at børn i netværksanbringelser
- har færre mentale og adfærdsmæssige problemer
- har højere trivsel
- har færre brud i anbringelsen
- har tættere kontakt med deres familie
sammenlignet med børn anbragt i familiepleje ((Vinnerljung 1993, Egelund & Hestbæk 2003, Mehlbye 2005, 2011, Scan-napieco & Hegar 1999, Winokur et.al. 2007, 2009, 2014, 2018, Kanisha et.al 2016, Higgins et.al 2016, Connolly et al. 2017 Washington et.al 2018)
UC SYDs forskningsmæssige bidrag til netværksanbringelse og soicalt arbejde
Relateret viden
Øget trivsel, deltagelse og forståelse fra familie og netværk. En større kvantitativ analyse af familierådslagning i Esbjerg Kommune, 2014-2020. Rasmussen, Bo Morthorst og Sandgaard, Anne-Mette. 2021
Familierådslagning i Esbjerg Kommunne 2014-2018. Rasmussen, Bo Morthorst og Sandgaard, Anne-Mette (2018) . Esbjerg. UC SYD
Tværprofessionelt samarbejde. Rasmussen, Bo Morthorst (2019) . Kbh: DJØF Forlag. Artikel i antologien Velfærdsprofessioner red. Hans Henrik Hjermitslev. Kbh: DJØF Forlag
Børnefokus, barnetsperspektiv og børneperspektiver i familierådslagning. Rasmussen, Bo Morthorst og Sandgaard, Anne-Mette (2019) . Esbjerg: UC SYD.
Etik i samarbejdet på tværs -det handler om at gøre hinanden gode. Rasmussen, Bo Morthorst (2019) …Kbh: Reitzel Forlag. Artikel i antologien Professionsetiske udfordringer i socialt arbejde red Hemme, Christine. Kbh: Reitzels Forlag
Netværksinddragelse og familierådslagning - Socialrådgivernes mikrofaglige udfordringer og behov for viden. Rasmussen, Bo Morthorst og Jæger, Sabina (2019) N. Esbjerg: UC SYD
Socialfaglig ledelse – Socialfaglig usikkerhed er måske den største ledelsesudfordring. Rasmussen, Bo Morthorst (2019) . Odense: Artikel i Tidsskriftet Social Udvikling nr. 5, 2019
Kontakt
Vil du vide mere om netværksinddragelse og socialt arbejde, er du velkommen til at kontakte os.