Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Fællesskabende didaktik – didaktisk ledelse af klassefællesskaber

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Lær at arbejde med fællesskabende didaktik i din klasseledelse

  • Få ny viden om didaktisk ledelse af klassefællesskaber, og lær at omsætte det til praksis
  • Lær ikke bare at skabe fællesskaber, men også at rammesætte feedback og respons på samarbejdet

Vil du være med til at skabe inddragende fællesskaber, hvor elever kan løfte fagligt mere ved at arbejde sammen? Så kan du forvente at blive klædt godt på til at opnå det mål med ny viden og metoder fra modulet i fællesskabende didaktik og didaktisk ledelse af klassefællesskaber.

Med din nye viden om sammenhængen mellem relationer, kommunikation og læring bliver du i stand til at træffe didaktiske valg, der styrker læringsfællesskaber og elevrelationerne. Anvendelsen af din nye viden er selvfølgelig meget afhængig af konteksten, og derfor vil du få en grundig indføring i forskellige forståelser og tilgange til at arbejde med faglige, sociale og kulturelle fællesskaber i skolen. Igennem konkret refleksion med din egen praksis og arbejdsplads vil du også kunne omsætte din nye viden til konkrete didaktiske valg i og udenfor klasseværelset.

Du vil ofte arbejde med både respons og feedback for at styrke dit eget og andres didaktiske designs. Målet er at skabe de bedste læringsfremmende relationer og didaktiske fællesskaber, hvor flere får mulighed for at deltage med deres egne kompetencer. Det vil du også lære på modulet.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Hvordan du kan understøtte elev-elev relationer der styrker elevernes læreprocesser gennem didaktiske valg. 
  • Lær at udvikle didaktisk design til at skabe læringsfællesskaber med øgede deltagelsesmuligheder. 
  • Få ny viden om sammenhænge mellem elevens læreprocesser og det sociale liv i elevgruppe samt de faglige, sociale og kulturelle fællesskabsdynamikker i skolen. 
  • Hvordan du anvender og fagligt begrunder didaktisk design, der understøtter kollaborative læreprocesser samt dialogiske undervisningsformer, der understøtter læringsfremmende relationer og fælles konstruktion af viden. 
  • Lær at analysere og didaktisk rammesætte elevsamarbejde, faglige elev-elev samtaler, samt respons- og feedbackformer. 

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Du har formentlig nogle års undervisningserfaring eller pædagogisk erfaring, og vil gerne styrke den didaktiske udvikling i skolen. Med dette modul kommer du ud med nogle eftertragtede kompetencer i forhold til at skabe inddragende og kollaborative klassefællesskaber, og du vil lære at omsætte det til praksis i dit nuværende eller fremtidige arbejde.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Læringsmål 

Den studerende 

  • kan gennem didaktiske valg understøtte elev-elev relationer, der styrker elevernes læreprocesser 
  • kan udvikle didaktisk design til at skabe læringsfællesskaber med øgede deltagelsesmulighede 
  • har viden om sammenhænge mellem elevens læreprocesser og det sociale liv i elevgruppe 
  • har viden om faglige, sociale og kulturelle fællesskabsdynamikker i skolen 
  • har viden om sammenhænge mellem relationer, kommunikation og læring
  • kan anvende og fagligt begrunde didaktisk design, der understøtter kollaborative læreprocesser 
  • kan anvende og fagligt begrunde dialogiske undervisningsformer, der understøtter læringsfrem-mende relationer og fælles konstruktion af viden 
  • kan analysere og didaktisk rammesætte elevsamarbejde, faglige elev-elev samtaler, samt respons- og feedbackformer
Hvordan bedømmes jeg på modulet?

På modulet bliver du bedømt ved en ekstern prøve.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Fællesskabende didaktik – didaktisk ledelse af klassefællesskaber

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information