Gå til hovedindhold

Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis – specielle sår

 Lær at bruge udviklings- og forskningsorienterede arbejdsmetoder til at supplere din daglige praksis  

  •  Lær hvordan du tager ansvar og indgår i samarbejde om udviklingsarbejde inden for din profession.

At arbejde med specielle sår handler ikke bare om at have den faglige viden til at behandle patientens sår korrekt. Det er lige så vigtigt, at du kan anvende udviklingsmetoder og forskningsresultater til at styrke din egen og dine kollegers praksis. På den måde kommer din ekspertise ikke bare dine patienter til gavn, men også dine kolleger.

Du vil på modulet fordybe dig i identifikation og behandling af en række specielle sår under overskriften; "Mennesket med specielle sår". Formålet er selvfølgelig at udvikle din konkrete sårpraksis, men undervisningen giver dig også et fagligt grundlag for at arbejde med udviklingsprojekter og forskning i relation til konkret sårbehandling.

Foruden at få de faglige kompetencer til at forebygge og behandle mennesker med specielle sår, så vil du arbejde med udviklingsprojekter i relation til konkret sårbehandling. Det udviklingsarbejde gør dig både i stand til at evaluere praksis og strategier for behandling af specielle sår, men åbner også døren for, at du kan arbejde med konkrete udviklingsprojekter.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Lær at indgå både i udviklingsprojekter og professionspraksis inden for specielle sår.
  • Hvordan arbejdsprocessen er i udviklingsprojekter; fra udarbejdelse af projektbeskrivelser, det metodiske arbejde i udviklingsprojekter til forståelsen af organisatoriske og politiske rammer i udviklingsarbejde.
  • Bliv i stand til at evaluere, formidle og implementere udviklingsarbejde inden for sårbehandling.
  • Få styrket din viden og faglige handlekompetencer til at forebygge og behandle mennesker med specielle sår.
  • Bliv kvalificeret til at evaluere strategier, der kan fremme effektfuldt samarbejde mellem de sundhedsprofessionelle, der arbejder med mennesker og specielle sår
  • Få viden om vurdering og principper for behandling af cancersår, infektioner i huden, kroniske sår, akutte og traumatiske sår for bare at nævne en håndfuld.
  • Hvordan du reflekterer over beslutninger omkring behandling, yderligere undersøgelse af huden samt vurdere henvisning til specialister.

Modulet er en del af Sundhedsfaglig diplom - i Professionspraksis, men kan også tages selvstændigt.

Ønsker du et samlet forløb med alle tre moduler skal du være opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser og det er de først tilmeldte der får en studieplads på såruddannelsen.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet er for dig, der gerne vil have en mere specialiseret funktion i forhold til at udvikle din professionelle praksis

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Modulet er obligatorisk for uddannelsesretningen SD Professionspraksis

Modulet sætter fokus på grundlaget for at arbejde udviklingsbaseret og forskningsorienteret med udviklingsprojekter i relation til en konkret praksis. Modulet kan med fordel gennemføres som et af de sidste moduler før afgangsprojektet.

Læringsmål

  • Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering kan

Viden

  • demonstrere viden om og reflektere over grundlaget for en udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis.
  • demonstrere viden om og indsigt i videnskabsteori, udviklings- og forskningsmetodik, herunder undersøgelsesmetoder i udviklingsarbejde.
  • demonstrere viden om og forståelse for udviklingsbaseret praksis samt formidlings- og implementeringsstrategier.

Færdigheder

  • anvende udviklings- og forskningsresultater i relation til praksis.
  • søge, udvælge, analysere og vurdere litteratur samt undersøgelses- og forskningsresultater af relevans for praksis.

Kompetencer

  • håndtere problemstillinger, der knytter sig til en udviklingsbaseret praksis, herunder etiske og juridiske aspekter.
  • håndtere og reflektere over valg af teoretisk forståelsesramme, metodeovervejelser samt analysemetoder i udviklingsarbejder i praksis.
  • påtage sig ansvar for at planlægge og indgå i samarbejde om udviklingsarbejde i praksis.

Indhold

  • Udviklingsprojekter og professionspraksis.
  • Arbejdsprocessen i udviklingsprojekter.
  • Udarbejdelse af projektbeskrivelser.
  • Metoder i udviklingsprojekter.
  • Organisatoriske og politiske rammer - herunder etiske og juridiske aspekter i udviklingsarbejde.
  • Evaluering, formidling og implementering i relation til udviklingsarbejde.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

 

Tilmeld dig her

Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis – specielle sår

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information