Gå til hovedindhold

Vanskeligt helende sår – Den diabetiske fod

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Få dybdegående viden om håndtering af vanskeligt helende sår

  • Få indsigt i evidensbaseret viden om at håndtere og identificere kroniske sår.  
  • Bliv klædt på til at dokumentere og evaluere et samlet forløb ud fra både patientens og et samfundsøkonomisk perspektiv. 

At leve med et vanskeligt helende og behandlingsresistent sår kan reducere livskvalitet og levetid. Derfor er det vigtig, at du kan se og hurtigt identificere, hvornår der er tale om et kronisk og behandlingsresistent sår. Og ikke mindst, at du kan håndtere det bedst muligt.

Det kræver, at du har indsigt i den viden og de metoder, som ifølge forskningen virker. Den viden får du på modulet Vanskeligt helende sår. Du lærer teknikker og metoder i diagnostik, behandling og monitorering af sårheling. Du bliver klædt på til at vurdere og begrunde handlemuligheder. Du får viden, som du kan bruge til fortsat at udvikle kvaliteten af det samlede forløb for de ramte borgere og patienter.  

Den viden og dine kompetencer vil styrke dig i dit daglige arbejde - både i mødet med borgere/patienter og i forhold til kolleger og andre faggrupper. Du vil kunne påtage dig fagligt medansvar for forløb for mennesker med vanskeligt helende sår.

Det lærer du på modulet:

  • Evidensbaseret viden om vanskeligt helende sår. 
  • Metoder og teknologier til diagnosticering. 
  • Om behandlingsprincipper og produktvalg. 
  • At kvalitetsudvikle, skabe og implementere innovative processer, ideer og indsatser. 
  • Om sundhedsøkonomi og dokumentation af den sundhedsfaglige indsats af forløbet. 
  • Om patient- og borgerperspektivet.  

Modulet er en del af Sundhedsfaglig diplom - i Professionspraksis, men kan også tages selvstændigt.

Ønsker du et samlet forløb med alle tre moduler skal du være opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser og det er de først tilmeldte der får en studieplads på såruddannelsen.

Hvem henvender modulet sig til? 

Modulet henvender sig til sundhedsprofessionelle som for eksempel sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, radiografer, bioanalytikere eller på anden vis ansatte i sundheds- og socialsektoren. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Læringsmål  

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering  

Viden  

At studerende kan  

  • dokumentere evidensbaseret viden til diagnosticering og behandling af vanskeligt helende sår.  
  • anvende viden om dokumentation af kvalitetsudvikling af den sundhedsprofessionelle indsats.  
  • dokumentere viden om menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser af vanskeligt helende sår.  

Færdigheder  

At studerende kan  

  • håndtere teknikker og metoder i diagnostik, behandling og monitorering af sårhelingsprocesser.  
  • vurdere og begrunde handlemuligheder med anvendelse af evident viden.  
  • kvalitetsudvikle det samlede forløb til borgere/patienter med vanskeligt helende sår.  

Kompetencer  

At studerende kan  

  • implementere resultater af kvalitetsudvikling af sårforløb i egen praksis.  
  • påtage sig fagligt medansvar for behandlingsforløbet til mennesker med vanskeligt helende sår. 
  • dokumentere og evaluere udviklingen af det samlede forløb til borgere/patienter med vanskeligt helende sår.  

Indhold 

  • Evidensbaseret viden om vanskeligt helende sår.  
  • Metoder og teknologier til diagnosticering.  
  • Behandlingsprincipper og produktvalg.  
  • Kvalitetsudvikling og innovative processer.  
  • Implementering af nye ideer og indsatser.  
  • Sundhedsøkonomi.  
  • Patient-/borgerperspektiver. 
  • Dokumentation af den sundhedsfaglige indsats af forløbet.  
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet? 

Du afslutter modulet med en intern prøve, som bedømmes efter 7-trins-skalaen. 

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Vanskeligt helende sår – Den diabetiske fod

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information