Gå til hovedindhold

Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Lær at udvikle specifikke og generelle sprogindsatser for børn  

  • Få viden om data og metoder til evaluering og dokumentation af sproglig praksis. 
  • Bliv i stand til at samarbejde med kolleger, forældre, ledelse og øvrige relevante samarbejdspartnere om specifikke og generelle sprogindsatser. 

Vil du være med til at facilitere de pædagogiske forandringsprocesser, som styrker børns sprog? På dette modul kommer du til at arbejde med vejledning, dokumentation og samarbejde, og du får indsigt i teorierne bag læring og forskellige metoder til evaluering og dokumentation af sproglig praksis. 

Sprog er en vigtig forudsætning for børns trivsel. Med denne specialisering kan du ikke kun dokumentere og evaluere sproglig praksis, du kan også, med indsigt og forståelse for børns sproglige udvikling og vejledningsteorier, tage ansvar for udvikling af nye sprogindsatser og inddrage de relevante samarbejdspartnere i processen. 

Du får ny teoretisk indsigt, og der vil også være cases, som kan relateres direkte til din daglige praksis med udvikling af både specifik og generel sproglig praksis. Du vil også lære at reflektere over din videnskabsteoretiske position og betydningen af denne, når du udarbejder dokumentation og udvikler praksis. 

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Lær hvordan du bedst udvikler sprogindsatser, som tager højde for nuværende praksis, behovet for dokumentation og viden om børns sproglige udvikling.  
  • Få ny viden om teorier om vejledning, voksenlæring og pædagogiske forandringsprocesser for at indgå bedst i samarbejdet om at udvikle nye sproglige praksis. 
  • Hvordan du reflekterer over og kvalificerer evaluering og dokumentation af sproglig praksis og den efterfølgende udvikling. 

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?  

Du arbejder eller ønsker at arbejde med børns sproglige udvikling og tilegnelse. Med dette modul får du den teoretiske og metodiske værktøjskasse til at styrke dit nuværende arbejde eller komme i gang med at arbejde med planlægning og udvikling af sprogindsatser. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen 

Læringsmål  

Den studerende  

  • kan indgå i samarbejde med kolleger, forældre, ledelse og øvrige relevante samarbejdspartnere om specifikke og generelle sprogindsatser. 
  • kan forestå vejledning af kolleger og forældre ift. sprogindsatser på individ- og gruppeniveau.  
  • har indsigt i teorier om vejledning, voksenlæring og pædagogiske forandringsprocesser.  
  • kan reflektere over videnskabsteoretiske positioner og deres betydning for dokumentationen af børns sproglige udvikling og pædagogisk praksis.  
  • har viden om forskellige typer af data og metoder til evaluering samt dokumentation af sproglig praksis.  
  • kan reflektere over og kvalificere evaluering og dokumentation af sproglig praksis.  
  • kan påtage sig ansvar for at kvalificere og udvikle sprogindsatser på baggrund af eksisterende praksis, dokumentation og data om børns sproglige udvikling.
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet? 

På modulet bliver du bedømt ved en prøve med intern censor. 

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information