Fup eller fakta: Pædagogiske assistenter uddannes til arbejdsløshed?

Hvis man skal tro tidligere avisoverskrifter, tyder det på, at påstanden er sand. Men verden er sjældent så sort/hvid som en overskrift. Heldigvis. 

Desværre er sejlivede skrøner svære at slå ud. Særligt, når selv de studerende har troet på dem.

I dag er Kim ét stort smil. Han er færdig med uddannelsen til pædagogisk assistent, som han har taget på UC SYD i Esbjerg. Sammen med hans seks medstuderende er hans blevet klappet ud af familie og undervisere. 

Men i dag skyldes smilet ikke kun dét. I dag smiler Kim også, fordi han har et job.

Syv ud af otte har job

Til trods for tidligere negativt klingende overskrifter har syv ud af de i alt otte dimittender på pædagogisk assistentuddannelsen i Esbjerg et job. Nogle havde det allerede på forhånd, hvor arbejdsgiveren har bakket op om uddannelsen, mens andre netop er blevet et job rigere.

For Ida Jager gælder det sidste. Hun går direkte fra uddannelsen og videre på sit nye job på Lykkesgårdskolen i Varde, hvor hun skal arbejde med børn i alderen syv-tolv år, der kæmper med autisme. 

-Jeg sagde mit gamle job som køkkenmedarbejder op, og så søgte jeg simpelthen uopfordret på Lykkesgårdskolen og fik heldigvis jobbet. Det var ikke sket uden uddannelsen, siger Ida.

For Kim gælder det første. For to år siden startede han som vikar på et bosted for fysisk og psykisk udviklingshæmmede i Vejen. Få timer blev til flere og blev sidenhen til en fastansættelse. 

-Jeg er rigtig glad for mit arbejde og vil fortsætte med at være der. Men selvom jeg har følt, at jeg har været en del af arbejdspladsen som fastansat, var der alligevel ting, som jeg ikke kunne være en del af, fordi jeg ikke havde en pædagogisk uddannelse, forklarer Kim.

Ansvar og andre arbejdsopgaver

For Kim har uddannelsen givet ham andre arbejdsopgaver og mere ansvar. Når han vender tilbage til bostedet, skal han være kontaktperson for to af de ti borgere, som bor der. Og så kan han også komme med til personalemøder, komme på kurser og blive efteruddannet.   

På samme måde har uddannelsen åbnet døre for Ida:

-Jeg er egentlig uddannet slagter, men da jeg var færdig med den uddannelse, søgte jeg et køkkenarbejde på et bosted for hjemløse og misbrugere. Det vakte min interesse for mennesker. Sidenhen har jeg arbejdet i køkkener, hvor vi har haft misbrugere og hjemløse i ressourceforløb. Jeg har skullet guide dem ind i, om de kunne tænke sig at arbejde i et køkken, siger Ida og fortsætter:

-Så jeg har arbejdet meget med mennesker – men det var ikke min primære funktion. Og jeg fandt ud af, at det egentlig var netop kontakten med de her mennesker, som gav mig arbejdsglæden. Derfor måtte jeg have uddannelsen.

Modenhed og dedikation skaber jobs

Der er ingen tvivl om, at en rygsæk fyldt med erfaring har gjort det lettere for Ida og Kim at få et job. Både erfaring med livet og inden for pædagogikkens verden. For at tage uddannelsen på UC SYD kræver det to års erhvervserfaring, og så tager uddannelsen til gengæld kun 42 uger. 

Når man som Ida og Kim har været væk fra skolebænken i mange år, kræver det dedikation. Og motivation. Men fordi de på egen krop har mærket, hvordan de brænder for at arbejde med mennesker, er de gået all in på uddannelsen.

-I min alder kræver det et aktivt valg at tage en uddannelse. Der må man ikke være i tvivl, om det nu også er det rigtige. For jeg har også en familie, og det går ud over dem, når jeg vælger et år på SU. Og så vil jeg også bare have mest muligt ud af det, forklarer Ida og bliver suppleret af Kim:

Dedikationen og motivationen fra de studerende er blevet bemærket. Specielt af Tove Nedergaard, som er censor på pædagogisk assistentuddannelsen i Esbjerg og dagplejeleder i Billund Kommune.

Bedre ballast til dagplejere

Selvom Ida og Kim begge har fået job inden for specialområdet, er det særligt dagplejere, som tager en pædagogisk assistentuddannelse. Og ligesom Ida og Kim føler, at uddannelsen hjælper dem med at sætte teori på deres praksis, bliver dagplejerne med uddannelsen også mere bevidste om, hvad de gør og hvorfor.

-Dagplejerne skal stå på mål over for forældrene og kunne forklare, hvorfor man gør dit, og hvorfor man gør dat. Med uddannelsen smelter teori og praksis sammen på en helt anden måde, og det gør dem i stand til at sætte teori på alle de gode ting, som de gør, forklarer Tove Nedergaard.