-Hvad er det lige, vi kan bruge billedkunst til i vores eget liv? spørger drengen og kigger skeptisk på sin lærer, Silke.

Selv er Silke tavs. Blikket flakker – ligesom tankerne. Hun er taget med bukserne nede. 'For billedkunst er da så spændende', tænker hun.

I dag er det to år siden, at spørgsmålet blev stillet. Og i dag forstår Silke, hvorfor eleverne havde svært ved at se meningen med billedkunst.

-Eleverne mukkede over, at det var nogle gamle – døde – mennesker, jeg tog udgangspunkt i, når de skulle lære om kunst. Dét kunne de ikke forholde sig til, siger hun.

Old school versus moderne

Silke underviser ikke længere sine 7. og 8. klasses-elever fra Humlehøj-Skolen i Sønderborg i old school kunst. Selvom man kunne fristes til at tro noget andet. Det mest markante møbel i Silkes bolig er et mørkegrønt monstrum af ældre dato.

-Det er min trykpresse, du kan se i baggrunden, siger hun, mens hun peger bagud.

Med dén kan hun lave grafiske tryk – på gammeldags manér. Men efter være startet på Diplomuddannelsen i Formidling af kunst og kultur for børn og unge på UC SYD forstår hun nu, at hun må skifte old school ud med moderne. I hvert fald når det kommer til undervisningen.

Den uforudsigelige ungdomskultur

-Da jeg hørte, at første modul handlede om børne- og ungdomskultur, tænkte jeg: 'Hvad snakker de om? Jeg har altid undervist dén alder – jeg kender dem'. Men jeg blev meget klogere, siger Silke og fortsætter:

Hvor Silke før ville tage udgangspunkt i en skulptur i det virkelige rum, dykker hun nu ned i den virtuelle verden – og på de sociale medier. Hvor Silke før ville få eleverne til at opfinde noget fra bunden, lader hun dem nu bygge videre på det, som allerede er. Ud fra en figur, som eleverne har set i et computerspil, eller ud fra billeder af graffiti kan de skabe deres eget kunst. Et remix, som hun kalder det. 

Usikkerhedens tidsalder

Men de unges usikkerhed er en udfordring for undervisningen. Mens bumserne spirer frem i ansigtet, bliver de kun mere og mere bevidste om deres udseende og adfærd, og de føler, at de bliver målt og vejet af de andre elever. 

-Puberteten er en meget usikker periode. Langt de fleste af mine unge elever siger: "Jeg kan ikke tegne". Men det handler i virkeligheden om, at de helst ikke vil gøre det og ikke vil have, at andre skal se det. De vil ikke dumme sig, siger Silke.

Men diplomuddannelsen har også lært Silke, hvordan hun bedst tackler de unges usikkerhed. Blandt andet ved at opbygge en team-gejst, som hun kalder det. Hvor hun før har været for hurtig og brokket sig over de unges tempo eller manglende udholdenhed, fokuserer hun nu på konstruktiv feedback og at lade dem arbejde tæt sammen.

Samarbejde og selvbevidsthed

Mest stolt er Silke af et kunstprojekt, hvor grupper af tre elever skulle skabe et fælles maleri. Med fokus på både baggrund, fremtoning og skygger. Først skulle den enkelte elev lave sin egen avatar – i stil med de figurer, man kan vælge at optræde som, i et computerspil. Hvor man kan tillægge sig en helt anden identitet. Med en anden krop og med andre kendetegn.

-Det fungerede som en god øvelse i udholdenhed, fordi de først skulle lave fem til seks versioner af deres avatar. Men også som en god samarbejdsøvelse, fordi de skulle hjælpe hinanden med at finde et fælles fodslag og lade de tre udvalgte avatarer smelte sammen i ét billede, siger Silke og fortsætter:

-Samtidig skulle de tage stilling til, hvordan de gerne selv ville portrætteres gennem deres avatar. På de sociale medier er de også meget ømme over for de portrætter, de lægger op ad sig selv. De manipulerer med virkeligheden, ligesom de også kan ændre de ting, som de er utilfredse med ved dem selv, gennem en avatar. På den måde bliver de bevidste om, hvordan billederne påvirker dem.

Billedkunstens betydning

I dag er det to år siden, at en af Silkes elever satte spørgsmålstegn ved billedkunstens betydning. Selvom hun endnu ikke er færdig med uddannelsen, kan hun se en fremgang. Eleverne trives bedre. De møder opgaverne med mod, og de er blevet bedre til at give feedback. Og hun er sikker på, at billedkunst og de unge er et godt match.

-I gamle dage ville man måske skrive sine følelser ned i en dagbog. Men det skrevne ord er ikke alle unges medium. Musik og billedkunst har bedre fat om de unge – hér kan de udtrykke sig, forklarer Silke.

Selv føler Silke, at hun er blevet en bedre lærer. Værktøjskassen har hele tiden været der, men den er nu blevet noget tungere:

-I den gamle værktøjskasse lå der en hammer, en skruetrækker og en sav. Det basale. Og jeg følte egentlig, at jeg kunne ordne det hele med de tre redskaber. Men med uddannelsen er jeg blevet opmærksom på, at skruetrækkeren også findes med kryds og stjerne og i forskellige størrelser.