Deltagerne får viden om grundlæggende perspektiver på inklusion og får muligheden for at fokusere på eget og kollegers børnesyn med henblik på at finde et fælles forståelses- og handleafsæt. Der tages afsæt i den enkelte skoles vedtagne værdisæt. Hvordan kan du møde eleveres forskellighed og udvikle differentierede, dynamiske læringsmiljøer, hvor alle elever oplever sig som ligeværdige deltagere. Her får du viden om, hvordan du kan arbejde systematisk, undersøgende til elevers deltagelse og forskellighed med henblik på at udvikle en inkluderende praksis.

Hvad er det særlige for dit fagområde, og hvile differentieringsmuligheder møder du i din hverdag. Her får du viden om, hvordan du kan arbejde systematisk, undersøgende til elevers deltagelse og forskellighed med henblik på at udvikle en inkluderende praksis. Didaktikken, Hvordan kan undervisningen løbende planlægges og udvikles, så den skaber deltagelsesbaner for alle elever. Deltagerne opnår en grundlæggende viden om forskellige former for undervisningsdifferentiering, som møder og udforer den enkelte elev optimalt og samtidig bidrager til gode klassefællesskaber

Konflikter er et grundvilkår. Ikke noget vi skal undgå, men vi kan lære og udvikle os gennem gode og konstruktive uenigheder. Her åbnes der for nye synsvinkler og forståelsesformer, som kan resultere i nye handlemuligheder. 

Mobning forstås i dag som sociale dynamikker, hvor social eksklusionsangst og “longing for belonging” er på spil i fællesskaber. Her er fokus på mennesker, der skaber betingelser for hinanden, og ikke på individernes egenskaber.

Deltagerne får viden og inspiration til, hvordan mobning kan håndteres i dette perspektiv, og hvordan skolers anti-mobbestrategier kan samstemmes med dette perspektiv på mobning.
 

Deltagerne får viden om typer af skolevægring, samt tilgange til at arbejde med at fremme skoletilhør. Der arbejdes med skolevægring i et kontekstuelt perspektiv, hvor mulighederne for forandring er et fællesskabsanliggende. 

Resilliens og robusthed handler om at kunne være i en kompleks verden og klare modgang og udfordringer på en hensigtsmæssig måde. Deltagerne får viden om resilliens og robusthed, og ikke mindst værktøjer og forståelser til at udvikle resilliens og robusthed hos børn og unge.

Samarbejdet på en skole muliggøres af konstruktive tilgange til arbejdsmøder på tværs af professioner, årgange og fag. Deltagerne opnår viden om, hvordan en vedtaget mødekultur kan etablere brugbare veje til bedre veje kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde.

Deltagerne får viden om, hvor stærkt definerende narrativer kan være. Grundlæggende viden om antagelser og narrativer i det pædagogiske arbejde skaber indsigt i tilgange, der bidrager til et kritisk blik på egne og andres narrativer om elever, forældre og kolleger.

Forældresamarbejdet står centralt i dagens folkeskole. Deltagerne opnår viden om, hvordan du som professionel kan organisere et ligeværdigt samarbejde, så både forældre og elever bliver centrale aktører i en inkluderende praksis.
Her bliver du opmærksom på, hvordan du sikrer, at kommunikation gennem eksempelvis meddelelsesbogen forbliver ressourceorienteret og fællesskabsorienteret. Du får viden og indsigt i, hvordan du kan kommunikere anerkendende og ligeværdigt med henblik på et godt og udviklende forældresamarbejde.

Opmærksomhed på at dannelse af relationer er pædagogikkens ilt. Deltagerne opnår indsigt i relationskompetencens betydning for elevernes trivsel og læring, og deltagernes egne tilgange udfordres.

Diagnoser som fænomen har en voksende indflydelse på skolelivet i Danmark. Deltagerne får viden om relationen mellem lovgivning og diagnoser på forskellige områder og deraf følgende betingelser for pædagogiske- og specialpædagogiske indsatser. Viden om relevante adfærdsdiagnoser i et tværfagligt samarbejdsperspektiv er omdrejningspunktet