Rundt om læsning
Læsning er mange ting. I skolen skal eleverne lære at læse, men de skal også læse for at lære.
- At lære at læse handler ikke bare om at lære at afkode bogstaver eller at kunne læse en tekst højt. Det handler i høj grad også om at kunne forstå det, man læser.
- At læse for at lære handler om at kunne læse sig til faglig læring i skolens fag. Der er forskel på at læse et forfatterportræt i dansk og en tekst i fysik om atomer.
- Og læsning er ikke kun at læse ord. Det er også at kunne læse multimodale, interaktive tekster.
Både i skolen og i livet skal eleverne kunne læse for at opleve, erkende og for at lære.
Vi tilbyder tematiserede oplæg hele vejen rundt om læsning
De tematiserede oplæg kan være for hele medarbejdergruppen eller for en gruppe af medarbejdere. Eksempler på formater kan være:
- Et kort oplæg på et personalemøde som inspiration forud for en fælles indsats omkring læsning.
- En pædagogisk dag, hvor der arbejdes mere i dybden
- Kortere eller længere kursusforløb, hvor der på temaer kobles konkrete værktøjer. Imellem undervisningsgangene arbejdes der med praksisnære indsatser, som tager afsæt i undervisningens indhold og i deltagernes egen lokale praksis. Der lægges op til, at der hele tiden reflekteres over læsning med implementering i skolehverdagen for øje.
Tematiserede oplæg
Mange skoler praktiserer læsebånd, og det sker på mange forskellige måder fx stillelæsning og makkerlæsning, men hvordan organiseres læsebånd, så det understøtter elevernes læsekompetencer?
Kvalificeret udnyttelse af læsebånd på alle klassetrin forudsætter, at læsebåndet praktiseres på et læsefagligt og læsedidaktisk grundlag.
Hvad siger forskningen?
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Lyst til Læsebånd - Episode 1
Hvad er læsebånd og læselyst? I denne podcast folder ph.d.-studerende Henriette Romme Lund begreberne ud. Hun har i 2019-2020 fulgt projektet Lyst til læsebånd i hele landet.
https://videnomlaesning.podbean.com/e/lyst-til-l%c3%a6seband-episode-1-1603095407/
Lystlæsning i læsebånd
En håndbog til skoler og folkebibliotekers samarbejde om læsebånd.
Udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker som en del af projektet Lyst til læsebånd i hele landet.
https://videnomlaesning.dk/media/3581/haandbog-samle_opslag.pdf
Læsebånd på dansk grund
v/ Simone Lysholt Geer og Lene Storgaard Brok, Nationalt Videncenter for Læsning, 2018
Hvorfor organiserer mange skoler sig med læsebånd på skoleskemaet? Hvor udspringer ideen om læsebånd
fra, og hvordan udmøntes læsning i læsebånd på forskellige skoler?
https://videnomlaesning.dk/media/2646/laesebaand-paa-dansk-grund_.pdf
“Danske børn og unges lyst til at læse falder med alderen, og på 7. og 8. klassetrin er det kun hver anden ung, der har lyst til at læse.”, sådan lyder det i rapporten Børn og unges læsning, 2021.
Men hvad er læselyst? Og hvad kan skolen og læreren gøre?
Hvad siger forskningen?
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Vidensunivers: Læselyst
Der er mange grunde til at sætte fokus på læselyst, ligesom der er mange definitioner af, hvad begrebet dækker over. I dette vidensunivers finder du definitioner af begrebet læselyst, viden om børns læsevaner og ikke mindst en række bud på succesfulde praksisser omkring forskellige facetter af læselyst.
https://videnomlaesning.dk/viden-og-vaerktoejer/vidensunivers/vidensunivers-laeselyst/
Lyst til Læsebånd - Episode 1
Hvad er læsebånd og læselyst? I denne podcast folder ph.d.-studerende Henriette Romme Lund begreberne ud. Hun har i 2019-2020 fulgt projektet Lyst til læsebånd i hele landet.
https://videnomlaesning.podbean.com/e/lyst-til-l%c3%a6seband-episode-1-1603095407/
Børn og unges læsning 2021
Når børn bliver teenagere, sker der markante ændringer i deres læse- og medievaner. Læselysten falder, især hos drengene, og både drenge og piger læser mindre i fritiden, i takt med at deres forbrug af digitale medier stiger.
https://www.ucl.dk/cas/projekter/boerns-laesning
Læsningens drivkræfter. Mellem læselyst og litteraturinteresse.
Læse- og litteraturforsker Thomas Illum Hansen kortlægger de drivkræfter, der henholdsvis hæmmer og fremmer læsning. Han kombinerer litterære, filosofiske, psykologiske, sociologiske og sociokulturelle studier af læsning og præsenterer en model for, hvordan vi kan tale om det, der engagerer eller bevæger os, når vi læser.
https://unipress.dk/udgivelser/l/l%C3%A6sningens-drivkr%C3%A6fter/
Læselyst NR. 31
I dette temanummer af Viden om Literacy møder du 14 perspektiver på begrebet 'Læselyst'. Forskere, lærere og biblioteksformidlere indkredser begrebet og giver bud på, hvordan læselyst kan sættes i spil blandt børn og unge.
https://videnomlaesning.dk/tidsskrift/tidsskrift-nr-31-laeselyst/
Læseforståelse afhænger af mere og andet end ordafkodning og udvikling af ordforrådet. Når eleven skal læse med forståelse bliver elevens læseforståelsesstrategier før, under og efter læsningen helt afgørende.
Men hvilke strategier er der tale om og hvordan kan man arbejde med dem i undervisningen?
Hvad siger forskningen?
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Viden Om - effektive redskaber til at styrke elevers sprog og læseforståelse
Denne Viden Om-udgivelse samler og formidler forskningsbaseret viden om, hvordan ledere, lærere og pædagoger kan arbejde med at støtte elever med svage kompetencer i sprog og læseforståelse.
https://www.emu.dk/grundskole/forskning-og-viden/viden-om-udgivelser/viden-om-effektive-redskaber-til-styrke-elevers
Leseforståelse—om betydningen av forkunnskaper, forståelsesstrategier og lesemotivasjon
Af Ivar Bråten. Ivar Bråten er professor i pædagiogik og psykologi ved Oslio Universitet.
https://videnomlaesning.dk/media/1547/ivar_braaten.pdf
Ny film om faglige læsestrategier
Fagtekster kan være en hård nød at knække, og som lærer kan man fristes til at minimere brug af fagtekster i undervisningen, mens eleverne kan have svært ved at se relevansen af at læse sig til ny viden.
https://www.videnomlaesning.dk/aktuelt/nyheder/2022/ny-film-om-faglige-laesestrategier/
God læseundervisning spiller i de første skoleår en langt større rolle for børns læseudvikling end forældrene og den sociale baggrund.
Den gode læseundervisning står og falder med en læsefagligt velfunderet lærer, der kan indtænke børnenes meget forskellige læseforudsætninger.
Hvad siger forskningen?
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Viden Om - Forebyggelse af afkodningsvanskeligheder
Afkodningsvanskeligheder i de første skoleår er et tidligt risikotegn på ordblindhed. Fagprofessionelle i skolen kan forebygge og reducere senere afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed, gennem tidlige indsatser allerede i børnehaveklasse og 1. klasse. Få inspiration til arbejdet her.
https://emu.dk/grundskole/forskning-og-viden/viden-om-udgivelser/viden-om-forebyggelse-af-afkodningsvanskeligheder
Nasjonalt lesesenter, Universitetet i Stavanger
Artikelsøgning: "leseopplæring" og "Begynneropplæring (1.-2. trinn)"
https://www.uis.no/nb/taxonomy/term/242/sok?tags%5b0%5d=sub_age%3A7881&search=leseoppl%C3%A6ring&page=1
Læringsmiljøet
Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder.
https://nvol.dk/grundskole-bhkl-2-klasse/elever-i-risiko-for-afkodnings-og-stavevanskeligheder-herunder-ordblindhed/laeringsmiljoeet/
Projekt (Selv)sikker læsestart
Projekt (Selv)sikker læsestart skal udvikle balanceret læsedidaktik på skoler i Horsens og Norddjurs kommuner. Projektet sigter mod at etablere nye praksisser på skolerne – både i klasserne og i forældresamarbejde.
https://videnomlaesning.dk/projekter/selv-sikker-laesestart/
Mange elever har så svært ved fagtekster, at selv små læseaktiviteter i fagene volder problemer. Det hæmmer elevernes faglige udvikling og udvikling af et sprog i fagene.
Og det gør dem afhængige faglærerens mundtlige formidling. God mundtlig formidling er imidlertid som at give eleverne en fisk, mens strategier til at udnytte fagets tekster som en ressource til læring er den fiskestang, de mangler.
Hvad siger forskningen?
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Sproglig udvikling i matematik og naturfag
Naturfag og matematik er eksempler på fag med store fagsproglige udfordringer. Derfor sætter vi i dette temanummer fokus på fagspecifik literacy i matematik og i skolens naturfaglige fag.
https://videnomlaesning.dk/tidsskrift/tidsskrift-nr-30-sproglig-udvikling-i-matematik-og-naturfag/
Fagbøker på nye felt
ANNE LØVLAND, FØRSTEAMANUENSIS, UNIVERSITETET I AGDER
I denne artikkelen vil jeg vise hvordan særtrekk ved samfunnsvitenskapene kommer til uttrykk i nyere multimodale fagbøker for barn og unge.
https://videnomlaesning.dk/media/2115/21_anne-loevland.pdf
Lese for å lære
Af Gerd Fredheim, læringsstrategikonsulent, Haugesund, Norge.
HVEM har ansvar for å undervise slik at eleven forstår det han leser i de enkelte fag, og HVORDAN bør det undervises for at mest mulig kunnskap skal blive i elevens hjerne?
https://videnomlaesning.dk/media/1535/gerd_fredheim_lese_for_a_laere.pdf
Hvad er genre i genrepædagogikken?
Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning – Professionshøjskolerne.
Genre er kommet på dagsordenen i den pædagogiske verden, og det skyldes ikke mindst den interesse for den såkaldte ’australske genrepædagogik’, som er gået igennem læreruddannelse og grundskole siden starten af 2000.
https://videnomlaesning.dk/media/1698/ruth_mulvad2.pdf
Læsning er helt grundlæggende for at kunne deltage i skole, uddannelse og samfundsliv. Desværre forlader mellem 15% og 18% af eleverne i flere sydjyske kommuner folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik.
For at kunne blive god til folkeskolens afgangsprøve i læsning, må man i gang i god tid! Bliv klogere på hvad folkeskolens afgangsprøve i læsning tester og hvordan man kan blive god til læsning.
Elever har i skolen og i livet brug for at kunne søge efter relevant og troværdig information på internettet. Det kræver kritiske læsekompetencer. ”Søgning er læsning” handler både om at anvende relevante og effektive søgestrategier for at finde tekster og informationer samt om kritisk at kunne vurdere de tekster og informationer som de finder frem til.
Hvad siger forskningen?
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Vidensunivers: Læsning på digitale enheder
I klasseværelser landet over er lærebøger blevet suppleret eller skiftet ud med skærme og tablets, lærere bruger digitale tavler, og elever laver opgaver på tablets eller bærbare computere. Men hvad betyder det for læsningen, når den foregår på et digitalt medie?
https://videnomlaesning.dk/viden-og-vaerktoejer/vidensunivers/vidensunivers-laesning-paa-digitale-enheder/
Laboratorium for digital læsedidaktik
Et kompetenceudviklingsprojekt om udvikling af et didaktisk laboratorium for digital læsning. Målet med projektet er at give skoler mulighed for at ruste eleverne til deres fremtidige liv som læsere i et digitaliseret samfund. Projektet retter sig mod mellemtrinnet, fordi det er af afgørende betydning, at eleverne her får tilegnet sig gode læsestrategier.
https://videnomlaesning.dk/projekter/laboratorium-for-digital-laesedidaktik/
At læse handler ikke kun om at kunne læse bogstaver og ord, men også om at kunne afkode og forstå tekster, der er både komplekse og multimodale. Multimodale tekster er kendetegnet ved at kombinere fx ord, billeder og diagrammer. Mange både analoge og digitale læremidler i skolen er i høj grad multimodale. Hvordan støtter vi eleverne i at bruge de multimodale ressourcer i deres læsning bedst muligt?
Hvad siger forskningen?
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Viden om Literacy 21: Multimodale tekster
At vi sætter fokus på dem nu, skyldes altså ikke, at nye kommunikationsformer er opstået. Snarere skyldes det vores øgede adgang til internettet, hvor vi i høj grad møder multimodale tekster, og vores brug af digitale devices, der giver alle, lige fra helt små børn til gamle mennesker over 30 år, adgang til et hav af programmer, der gør det let at ytre sig multimodalt.
https://www.videnomlaesning.dk/tidsskrift/tidsskrift-nr-21-multimodale-tekster/
It og multimodalitet i litteraturundervisningen
Af Thomas Illum Hansen
Denne artikel har tre indgange til emnet multimodalitet og it i litteraturundervisningen. Den første skitserer, hvor bredt it kan anvendes i litteraturundervisningen, den anden opdeler fænomenet multimodalitet i seks forskellige repræsentationsformer for at tydeliggøre, hvor omfattende multimodalitet kan betragtes, og den tredje præsenterer en læsning af billedromanen Grotten som et eksempel på en multimodal tekst, der kan bruges i litteraturundervisningen med inddragelse af it. De tre indgange fører afslutningsvis frem til en generel refleksion over it i litteraturdidaktikken.
https://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2015/03/It-og-multimodalitet-i-litteraturundervisningen-.pdf
Vi ved hvordan vi skal håndtere en bog: vi kan bladre, vi ved hvor vi finder stikordsregisteret, og vi ved cirka hvor langt vi er kommet i teksten. Når vi læser digitale tekster, kan vi ikke altid se, hvor lang teksten er. Vi scroller, klikker og trækker. Og pludselig ved vi ikke, hvordan vi havnede på netop denne side. At læse digitale tekster og digitale læremidler kræver, at vi kan navigere i nye tekstlandskaber og at vi kan læse det, man kalder multiple tekster. Eleven må lære at læsning også handler om at kunne navigere i teksten og imellem tekster ligesom eleven må lære at udnytte de digitale funktioner som kan støtte elevens forståelse.
Hvad siger forskningen?
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Nye medier – nye krav til læseren?
Carsten Elbro, professor, Center for læseforskning, Københavns Universitet.
Nye digitale teknologier giver nye muligheder for kommunikation. Denne artikel undersøger, om nye medier stiller krav om nye læsefærdigheder, eller om de sætter allerede eksisterende færdigheder under pres. Undersøgelsen tager afsæt i kommunikationsfunktioner. En konklusion er, at der er et voldsomt, voksende brug for færdigheder i at vurdere teksters relevans og pålidelighed.
https://www.videnomlaesning.dk/media/2116/21_carsten-elbro.pdf
At læse for at lære: I skolen møder eleverne verden gennem undervisningen i fagene, og når eleverne læser, skriver og taler i fagene, tilegner de sig også fagenes sprog, tænkemåder og metoder. Ofte sker mødet med fagene gennem forskellige læremidler og læremiddeltekster. Men der er forskel på at læse en novelle i danskundervisningen og en fagtekst om atomer i fysik! Vi taler i dag om fagdisciplinær læsning – at lære at læse fagenes forskellige tekster.
Hvad siger forskningen?
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Faglig læsning og læsefærdighed med historiefagets briller – hvordan?
Af Heidi Eskelund Knudsen og Lone Guldbrandt Tønnesen. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
I artiklen giver vi et bud på, hvad faglig læsning og læsefærdighed med historiefagets briller vil sige, når der er tale om andet end læsning i generisk forstand. Og vi kommer med forslag til fire forskellige faglige læsebriller.
https://historielab.dk/wp-content/uploads/2022/08/Radar_Faglig-laesning-med-historiebriller_HistorieLab_print2022.pdf
Sproglig udvikling i matematik og naturfag
Naturfag og matematik er eksempler på fag med store fagsproglige udfordringer. Derfor sætter vi i dette temanummer fokus på fagspecifik literacy i matematik og i skolens naturfaglige fag.
https://videnomlaesning.dk/tidsskrift/tidsskrift-nr-30-sproglig-udvikling-i-matematik-og-naturfag/
UC SYDs eksperter
