Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau
  • Korte forløb og konsulentydelser For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere eller konsulentydelser

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Datterens fødsel åbnede Signes øjne: Folks meninger om jobbet som sygeplejerske ryger ind ad det ene øre og ud af det andet

Signe Lemming Lindberg fik uvurderlig hjælp fra sygeplejerskerne, efter hun fødte sin datter. Det gjorde hende sikker på, at det også var sådan, hun skulle hjælpe andre i fremtiden. 

Publiceret:

Tanken havde rumsteret længe hos Signe Lemming Lindberg. Hun var en omsorgsfuld person, der gerne ville være noget for andre. Men i første omgang valgte hun sygeplejerskestudiet fra på grund af de skæve arbejdstider.

Dén tanke ændrede sig, da hun fik sin datter i 2021.

For efter fødslen havde datteren brug for hjælp, og derfor blev den nybagte familie indlagt på neonatalafdelingen på sygehuset.

- Der var sygeplejerskerne bare fantastiske. De var så forstående, og da min datter havde slanger i næsen, og jeg tænkte: ”Kan hun ikke trække vejret?”, så var de lynhurtige til at berolige og sige, at hun godt kunne få vejret selv. Det gjorde mig tryg, at de tog sig tid til at se os og hjælpe, siger Signe Lemming Lindberg fra Hoptrup.

Den oplevelse ændrede noget hos Signe. For inden havde det praktiske med arbejdstiderne holdt hende tilbage fra uddannelsen – indtil hun selv oplevede, hvilken betydning man kan have for andre mennesker med den hvide kittel på.

Det forstærkede min tanke om, at jeg skulle være sygeplejerske. For nu kunne jeg se mig selv arbejde på en neonatalafdeling eller en børneafdeling og være den, der gjorde en forskel for familierne. Så vil jeg hellere en uddannelse, der er lidt bøvlet med arbejdstider, men hvor jeg så brænder for mit arbejde.

Signe Lemming Lindberg

Kommende sygeplejerskestuderende

Ikke alle forstår valget

Den 28. juli åbnede Signe brevet fra UC SYD: Hun var kommet ind på sygeplejerskeuddannelsen i Aabenraa.

Men ansøgningen til uddannelsen har ikke været uden, at andre har stillet spørgsmål til hendes valg.

For med et stort fokus på sygeplejestrejken og et dalende ansøgningstal på landsplan til uddannelsen, har hun af og til følt, at hun skulle forsvare sit fremtidsvalg.

Jeg har ikke været i tvivl om, at det var det rigtige for mig, selvom andre siger, at de ikke forstår, jeg gider være sygeplejerske i de her tider. Men det er ærgerligt, at der er så mange, der ikke kender faget, og så vurderer uddannelsen ud fra det, man hører i medierne, for der er så mange muligheder som sygeplejerske. Så det ryger ind ad det ene øre og ud af det andet.

Signe Lemming Lindberg

Kommende sygeplejerskestuderende

Derfor var hun også inde og bekræfte studiepladsen med det samme, da brevet var landet.

Nu er der kun forventningsglæde frem til studiestarten den 1. september.

- Jeg glæder mig virkelig meget, for jeg glæder mig til at skulle ud og hjælpe andre mennesker. Så jeg har en rigtig god mavefornemmelse, siger Signe.

Læs mere om sygeplejerskeuddannelsen

Drømmer du om at hjælpe andre, når det virkelig gælder? Så er sygeplejerskestudiet måske det rette for dig.