Med sin mor i hånden gik Julie på gaden for at samle ind til andre børn. Danske og udenlandske børn, som levede et helt andet liv end dét, hun selv var blevet givet. De skulle hjælpes væk fra kulde. Væk fra krig. Og væk fra konflikt.

I gymnasiet meldte hun sig som frivillig studenterambassadør til Ungdommens Røde Kors. Sammen med et engageret team stod hun bag gymnasieindsamlingerne, som sikrede penge til alt fra katastrofeberedskab til børnefamilier, som stod uden for fællesskabet. 

I dag er Julie 22 år, og hun kæmper stadig samme kamp. Men hun vil hjælpe mere end med engangsbeløb og håndsrækninger. Hun vil sørge for, at udsatte børn og deres familier kommer på ret kurs, og derfor læser hun til socialrådgiver på UC SYD i Aabenraa.

Kompetencer til at tale med udsatte børn

Og lige om lidt får Julie mulighed for at prøve kræfter med netop dét. På socialrådgiveruddannelsen skal hun i praktik i Aabenraa Kommunes Børn og Familie-afdeling i Tinglev. Hér skal hun som en del af modtagelsesteamet vurdere underretninger fra borgere, der er bekymrede for børn, og hvordan de bliver behandlet i hjemmet.

- I praktikken i Børn og Familien-afdelingen skal jeg være med til at tage det første kig på underretningerne og vurdere, om vi skal undersøge barnets forhold nærmere, og hvor akut reaktionen skal være. Underretningen kan føre til en familiesamtale – eller i værste tilfælde en tvangsfjernelse – hvor jeg får mulighed for at afholde samtaler med barnet og med forældrene, fortæller Julie og fortsætter:

Selvom Julie stadig mangler et par semestre på socialrådgiveruddannelsen, og arbejdsopgaverne i praktikken langt fra er af den nemme slags, er hun ikke så bekymret. For der bliver taget højde for, at ikke alle studerende udvikler sig i samme tempo.

- Praktikvejlederne har forklaret os, at vi hver især har stor indflydelse på vores egen udvikling. Vi skal kun gøre ting, som vi føler os klar til, så jeg kan i realiteten takke nej til at tage de svære samtaler med børnene. Jeg har dog en stor interesse i at få afprøvet nogle af de greb, jeg har lært på uddannelsen.

Og uddannelsen har klædt Julie godt på, mener hun. Både med værdifuld viden og kraftfulde kompetencer, som hun kan gøre brug af.

- Og ligesom kommunikation fylder en del, gør jura det også. Men det er på ingen måde et krav, at jeg skal kunne alle paragraffer udenad. Faktisk er det nærmere 6-7 paragraffer, som jeg kommer til at arbejde med i min hverdag – afhængig af, hvilken stilling jeg sidder i – og de bliver nemmere at huske, fordi de bliver koblet til konkrete problemstillinger, tilføjer hun.

Forventninger, der blev til virkelighed

I dag er Julie taknemmelig for, at hun fandt vej til socialrådgiveruddannelsen. Det var et Åbent hus-arrangement på campus i Aabenraa, som blev hendes åbenbaring. 

- Jeg blev så inspireret af underviserne, der holdt oplæg om socialrådgiveruddannelsen. De talte om faget, som var det deres lille guldklump, og det smittede helt vildt af på mig. Bagefter snakkede jeg med nogle venner, som selv studerende på UC SYD i Aabenraa, og som var glade for både studielivet, -miljøet og -formen. Og så tænkte jeg: ’Det er bare dét, jeg skal være – og det er bare dér, jeg skal læse’.

Julie var derfor fuld af forhåbning, inden hun skulle starte på uddannelsen. I en sådan grad, at hun næsten kun følte, hun kunne blive skuffet. Men heldigvis blev forventningerne til virkelighed.

- Og studiemiljøet er også fedt. Det er tydeligt, at alle os på campus er ved at uddanne os til en profession, der har med mennesker at gøre. Uanset om du møder folk i kantinen eller ved bordtennisbordet, er alle åbne og smilende. Det kan virkelig mærkes på stemningen herude, fortsætter hun.

Når du møder mennesker med et åbent sind, kan det også kaste venskaber af sig. Og sådan nogle har Julie fået – virkelig gode venskaber endda, understreger hun.

-Jeg har fundet nogle vildt gode venner i studiegruppen, som jeg også ses med privat. Vi blev sat sammen af vores underviser i starten af uddannelsen, og det var jeg lidt skeptisk omkring. Men selvom vi er meget forskellige, har vi fået et megafedt sammenhold. Vi har udviklet os rigtig meget sammen og kan slet ikke undvære hinanden i dag. Det er sådan nogle, jeg både kan grine og græde med.

Nye nuancer – mange muligheder

Julies skepsis omkring studiegruppen blev gjort til skamme. Oplevelsen af at blive sat sammen med folk, der var et andet sted i livet end hende selv, gjorde hende i stand til at se klarere. Til at se flere nuancer. Og det er en generel erfaring, som hun tager med sig fra uddannelsen.

Med tiden har Julie også fået øjnene op hvor, hvor bred socialrådgiveruddannelsen egentlig er. Og at den kan kombineres med – på papiret – både oplagte og mindre oplagte uddannelser. 

- For nogle uger siden havde vi på uddannelsen besøg af en sexolog, som er uddannet socialrådgiver. Efter 30 år valgte hun at læse sexologi, fordi det som socialrådgiver kan være svært at læse tegnene på blandt andet seksuelle overgreb – specielt ved børnesamtaler. Efteruddannelsen gav hende udvidede kompetencer, forklarer Julie og tilføjer: