Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Studenterpolitisk arbejde og studenterinddragelse

01

Formål med studenterinddragelse –og politik

UC SYD har i 2021 vedtaget en politik for studenterpolitisk arbejde og studenterinddragelse.

Formålet er at vise, hvorfor studenterinddragelse er vigtig, og hvordan UC SYD har forpligtet sig til at arbejde med at styrke reel studenterinddragelse. 
Politikken tydeliggør infrastrukturen i de studiepolitiske organer, som UC SYD kan tage udgangspunkt i, når studerende skal inddrages.
Politikken tjener også til at beskrive, hvad studerende og ansatte forventer af hinanden, og hvad rollefordelingen er. Samtidig skal politikken også fungere som grundlag for dialog om status på studenterinddragelse i organisationen.

Ved at engagere dig i følgende informationer bliver du klogere på, hvordan du kan have indflydelse på dit studie og dit studiemiljø.

Vil du vide mere, så læs Håndbogen for studenterpolitisk arbejde i UC SYD 2023.
*Link til håndbog* - Tilføjes snarligt.


Organisatorisk opbygning af de studenterpolitiske arenaer

På UC SYD findes der en række forskellige studenterpolitiske råd. Meningen er at alle de forskellige råd arbejder sammen og at rådsarbejdet fungerer som en “trappe” opad. 

Uddannelsesrådene sender repræsentanter op til campusrådene, campusrådene sender repræsentanter op til Studenterrådet, og fra Studenterrådet sendes forpersonskabet (eller delegerede) op i bestyrelsen for OPS, som er på nationalt plan. Se diagram. 

studenterpolitisk_arbejde_og_studenterinddragelse_diagram
02

Uddannelsesråd

Uddannelsesråd  (også kaldt for Monofaglige råd / Studieråd)

For hver uddannelse er der et lokalt uddannelsesråd/monofagligt råd. Rådet indgår i dialog med ledelsen på uddannelsen og har fokus på faglige og uddannelsesspecifikke problemstillinger.

Nogle uddannelser har etableret alternative mødefora, såsom dialogmøder, i stedet for at danne et formelt råd. 
Hvert studieråd har tilknyttet en medarbejder fra UC SYD. Se hvilken medarbejder, der er tilknyttet uddannelsesrådet på din uddannelse, i kontaktlisten nederst i denne sektion. 

Kontakt: 

Kommer snart - men indtil da, kan du spørge på din uddannelse. 

03

Campusråd

UC SYD Campusråd Logo CampUS

CampUS

Hver campus har et campusråd, der indgår i dialog med campusudvalget.

Disse råd har fokus på campusnære problemstillinger såsom trivsel og studiemiljø på tværs af uddannelser på campus.

Hvert campusråd har egen opbygning og egne vedtægter. Nogle er åbne for alle studerende, hvor andre forudsætter, at man bliver stemt ind. I rådene kan man både sidde som almen studerende og som repræsentant for sin uddannelse eller andre foreninger fra campus. 

Kontakt: 

Esbjerg: Campusraad-esbjerg@ucsyd.dk

Kolding: Campusraad-kolding@ucsyd.dk 
           
Haderslev: Campusraad-haderslev@ucsyd.dk

Aabenraa: Campusraad-aabenraa@ucsyd.dk

04

Studenterrådet ved UC SYD

UC SYDs Studenterrådslogo

Studenterrådet ved UC SYD er de studerendes repræsentanter på tværs af UC SYDs campusser og uddannelser, og Studenterrådet indgår i dialog med UC SYDs rektor.
Studenterrådet har fokus på tværgående problemstillinger såsom trivsel, studiemiljø mm.

Studenterrådet er sammensat af tre repræsentanter fra hvert campusråd, samt de to studenterrepræsentanter, der sidder i UC SYDs bestyrelse.

Studenterrådet sidder med Organisation for Professionshøjskolestuderende (OPS), hvor landets seks professionshøjskoler er repræsenteret af de tilhørende studenterråd. 

Kontakt: 

Mail: studenterraadet@ucsyd.dk

Forpersoner:

Forperson

Kristin Birna Stefansdottir (KBST)

05

Uddannelsesudvalg

Alle videregående uddannelser på UC SYD har et uddannelsesudvalg. 

Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde.

Udvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser, samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Udvalget kan desuden rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet.
To medlemmer af udvalget vælges af og blandt de studerende ved UC SYD, der er optaget inden for udvalgets fagområde. 

Se uddannelsesudvalgenes forretningsordner, medlemmer og referater

Er du interesseret i at være en del af uddannelsesudvalget, kan du kontakte din lokale studieleder- eller koordinator for at høre nærmere.