Rådgiv forskellige målgrupper om sundhed og ernæring
- Lær hvordan du rådgiver om kost og ernæring ved at anvende anerkendte værktøjer og metoder.
- Udregn individers næringsbehov og brug dem til at vurdere og formidle kostvaner, der passer til deres socioøkonomiske og kulturelle forhold.
- Forstå de udfordringer, som socioøkonomiske og kulturelle forhold giver i forhold til kost og ernæring.
Alle ved, at mad og drikke er benzin til hjerne og muskler. Og den benzin kan være afgørende for, hvor godt vi klarer vores hverdag. Men hvad de fleste ikke ved er, hvordan de sammensætter en kost, der passer til det liv og den hverdag, som de har. Det er her, at du kommer ind i billedet.
Med udgangspunkt i teorier og metoder fra modulet i human ernæring og sundhedsfremme er du ikke bare ekspert i at sammensætte en god og sund kost. Du kan også udregne de specifikke og personlige behov, som enkelte individer har. Med denne viden kan du rådgive dem bedst muligt om deres daglige ernæring.
Det er sjældent alle metoder, der fungerer på alle mennesker. Derfor bliver du på modulet introduceret for en række metoder, som du kan anvende i dit daglige arbejde. Det kan for eksempel være kostanamnese eller mere klinisk kontrollerede undersøgelser.
At rådgive om kost og ernæring kræver ikke bare viden om næringsstoffer og vitaminer. Du skal også vide, hvordan du formidler den viden til forskellige målgrupper. Derfor vil du på modulet også lære at tage højde for socioøkonomiske og kulturelle forhold i din rådgivning og dine anbefalinger.
Modulet er et obligatorisk modul på Den Ernæringsfaglige Diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Hvordan du bruger fødevaredatabaser og kostberegning til at give kostråd til forskellige målgrupper.
- Bliv introduceret for kostundersøgelsesmetodik; blandt andet kostanamnese og randomiserede klinisk kontrollerede undersøgelser.
- Hvordan du kan komme med anbefalinger til mennesker med viden om makronæringsstoffers omsætning og udregning af menneskers energibehov.
- Få forståelse for kostvaner og fødevareforbrug relateret til forskellige målgrupper og deres socioøkonomiske og kulturelle forhold.
- Hvordan du anbefaler indtagelse af udvalgte vitaminer, mineraler og antioxidanters med viden om deres omsætning og behov.
- Udvalgte teorier og metoder om, hvordan kostvaner påvirkes af individuelle socioøkonomiske og kulturelle forhold
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Human ernæring og sundhedsfremme
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Slutdato: 01.06.2026
- Bedømmelse: Skriftlig prøve
- Pris: kr. 15.000
- Kursusnummer: EH17-26002
Undervisning
Husk at have dokumentation samt CVR-, EAN- og P-nummer til betalende arbejdsgiver klar, inden du påbegynder din ansøgning. Studiestart omkring 1. marts 2026 og 10 ugers varighed. Deadline for tilmelding er senest 15. januar 2026. Vigtig information til de studerende: Undervisningsformen afhænger af antal deltagere, så der kan forekomme såvel fysisk undervisning som et mere virtuelt tilrettelagt forløb. Det er derfor vigtigt, at der er både lyst og interesse for at kunne arbejde selvstændigt. Et modul på 10 ECTS indebærer i alt 270 arbejdstimer. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7266 3387 eller på mail evu-sikkerpost@ucsyd.dk Vi tager forbehold for prisændringer.