Demens
Med valgmodulerne under fagområdet Demens toner du din sociale diplomuddannelse mod Voksne og ældre.
Ifølge Videnscenter for Demens er der ca. 8.000 nye tilfælde af demens hvert år. Vil du være med til at gøre en forskel for demente og deres pårørende?
Med disse moduler får du både teoretisk og praktisk anvendelig viden, som vil styrke dit arbejde inden for demensområdet. Du vil både blive præsenteret for den seneste forskningsbaserede viden på området og få værktøjer til bedre at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde.
Fagområdets to valgmoduler samt det øvrige valgfag Omsætning og implementering af teori og metode i socialt arbejde giver dig mulighed for at erhverve dig titlen demenskonsulent og at blive medlem af DKDK – foreningen Danske demenskonsulenter.