På UC SYD arbejder vi med professionelle læringsfælleskaber i skoler og dagtilbud på flere måder. Her får du fire eksempler på hvordan vi griber det an:

1. For det første arbejder vi på i lærer- og pædagoguddannelserne med en undersøgende tilgang til pædagogisk praksis, hvor de studerende lærer at forholde sig professionelt til empiriske data, som de selv eller andre har indsamlet.
    
2. For det andet er vi optaget af, hvordan man som professionel på tværs af fag, uddannelse, institutioner og sektorer kan samarbejde og lære af hinanden for at styrke velfærden hos samfundsborgerne.
    
3. For det tredje forsker vi i professionelle læringsfællesskabers roller og arbejdsopgaver, som særlige ressourcepersoner og vejledere har i dagtilbud og skoler.
    
4. For det fjerde arbejder vi med professionelle læringsfællesskaber ud fra et organisationspædagogisk perspektiv, hvor vi også ser på, hvordan ledere kan være med til at fremme et læringscentreret samarbejde i dagtilbud og skoler.  

Vi underviser i, holder oplæg om og forsker i professionelle læringsfællesskaber og er på denne måde med til at understøtte de dagtilbud og skoler, som ønsker at arbejde i denne retning.

Der er forskellige tilgange til, hvad et professionelt læringsfællesskab er. På UC SYD fokuserer vi på fem centrale dele af et professionelt læringsfællesskab:

1. At der er en fælles vision og værdier
2. At der er fokus på børn og unges læring
3. At der sker en deling eller deprivatisering af pædagogisk praksis
4. At der forekommer reflekterende dialoger mellem professionelle
5. At der opbygges en samarbejdskultur

Professionelle læringsfællesskaber opbygger I over længere tid. Det er hverken et koncept eller en metode, men en måde I kan organisere jer på som dagtilbud eller skole, der vægter udvikling af den pædagogiske praksis højt.

Et professionelt læringsfællesskab består af nogle centrale dele, som hænger sammen med hinanden. Det vil derfor være en god idé, at både jeres ledelse og jeres pædagogisk personale sætter ord på hvad I allerede gør og har succes med. Det er en løbende proces, og I tager altid udgangspunkt i den kapacitet, I allerede har. I begynder aldrig fra et nulpunkt.

I kan tage fat på flere ting, når I opbygger professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud eller skoler. Her er tre gode råd, der kan hjælpe jer i den indledende proces:

1. Begynd småt. I har mange opgaver, der skal løses i den pædagogiske dagligdag. I et professionelt læringsfællesskab må I prioritere og begrænse jer til at undersøge bestemte kerneproblemstillinger for at få en dybere faglig viden eller færdigheder inden for netop den problemstilling. Vores første gode råd er, at I afgrænser og definerer jeres problemstilling. Det er også afgørende, at I tidligt bliver enige om, hvilken vision, hvilke værdier og hvilke mål, der skal være drivende for samarbejdet over en bestemt periode.
    
2. Begynd med det, I kan lykkes med. Arbejdet i et professionelt læringsfællesskab handler om, at I eksperimenterer med nye pædagogiske fremgangsmåder og undersøger, hvordan det virker i jeres egen praksis. Vores andet gode råd er, at I begynder samarbejdet med at opleve jeres tidlige successer. Det er med til at skabe en kollektiv mestringsforventning. Desuden er det vigtigt at, I får snakket om tidligere erfaringer, der har relevans for det nye mål, I sætter for jeres professionelle læringsfællesskab. Det er med til at opbygge en gensidig tillid i gruppen.
    
3. Begynd med at tale om, hvordan I kan fortsætte. Arbejdet i professionelle læringsfællesskaber er en løbende proces, hvor det handler om at lære. Vores tredje gode råd er, at I fra begyndelsen taler om, hvad det næste skridt kan være, så I skaber progression. Her er det også en god idé, at I fra begyndelsen er opmærksomme på, hvilke forhindringer der kan være i samarbejdet - f.eks. potentielle konflikter. Her kan I være proaktive, og opsætte forventninger til, hvordan I kan håndtere konflikter. Når konflikterne opstår, er det vigtigt, at I er reaktive ved at konfrontere og forsøge at løse konflikterne frem for at ignorere dem.

I forhold til at formulere fælles værdier og visioner i et professionelt læringsfællesskab så ved vi, at et samarbejde er mere effektivt, når det er tydeligt, i hvilken retningen det bevæger sig, end hvis formålet og målene for samarbejdet er uklare.

I den sammenhæng skelner vi også mellem forskellige typer af målsætning - f.eks. om det er præstationsmål eller mestringsmål der er styrende for samarbejdet. Som hovedregel vil det være en orientering mod mestringsmål, som er styrende for samarbejdet i professionelle læringsfællesskaber.

I forhold til et fokus på elevers læring, så ser vi også her, hvordan deltagere i professionelle læringsfællesskaber netop får indsigt i, hvordan og hvad eleverne lærer, når det faktisk er det, som samtalerne drejer sig om.

Forskellige læringsteorier vil her være med til at fremhæve forskellige aspekter ved elevernes læring, herunder hvordan du bemærker tegn på læring og vurderer fremskridt i elevernes læring, så du kan tilpasse undervisningen herefter.

De reflekterende dialoger i professionelle læringsfællesskaber er undersøgende dialoger. Det betyder, at de pædagogisk professionelle med fokus på elevernes læring på den ene side benytter sig af tilgængelig forskningsviden og på den anden side af relevante data og erfaring til at træffe beslutninger ud fra. 

Der er forskellige modeller for, hvordan du kan gribe sådanne undersøgelser an - f.eks. med  aktionslæring og lektionsstudier, hvor praksis bliver undersøgt sammen med andre med henblik på at forbedre den.

Et fjerde område for forskningen i professionelle læringsfællesskaber er deprivatiseringen af praksis og herunder hvordan vidensdeling mellem kolleger kan foregå, og hvordan implicit viden bliver eksplicit.

En stærk kollegial vejledningspraksis hjælper vidensdelingen og er med til at få viden til at cirkulere i den pædagogiske institution.

Det femte kendetegn ved professionelle læringsfællesskaber er selve samarbejdet. Her byder forskningen også på forskellige samarbejdsmodeller, som du kan bringe i spil i den pædagogiske praksis.

Det gælder f.eks. den empiriske forskning i teamsamarbejde i organisationer, som viser hvad der har særlig indflydelse på effektiviteten og trivslen i team.

Denne forskning har også relevans for forståelsen af professionelle læringsfællesskaber – f.eks. i forhold til betydningen af koordination og ledelse, klar kommunikation, tydelige mål, rolle og opgavefordeling, gensidig tillid og støtte.