Gå til hovedindhold

Status quo på pædagoguddannelsen i Tønder

21 personer har i at fået tilbudt en studieplads på pædagoguddannelsen i Tønder, og det er ganske tilfredsstillende.

Publiceret:

Natten til fredag fik 21 kommende studerende besked på, at de har fået tilbudt en studieplads på UC SYDs pædagoguddannelse i Tønder. Det er en lille tilbagegang på tre personer i forhold til sidste år, hvor 24 fik tilbudt en studieplads.

- Normalt oplever nye uddannelser stor interesse det første år mod stærkt vigende interesse det andet år, men i Tønder kan vi konstatere, at der stadig er en god stor interesse for vores pædagoguddannelse, siger Alexander von Oettingen, der er rektor på UC SYD.

Pædagoguddannelsen i Tønder optager primært personer, der allerede bor i Tønder Kommune, og derfor er der også tale om en vigtig kilde til fagligt stærke pædagoger til kommunen.

- Det er simpelthen med til at sikre, at kommunen fremover også har stærke tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, og vi er stolte af vores nære samarbejde med kommunen om denne uddannelse, roser Alexander von Oettingen.

Et lille fald her helt i orden
Overordnet set er det rigtig flot, at der er 21 personer, som får tilbudt en studieplads på pædagoguddannelsen i Tønder. Generelt for hele UC SYD er faldet på 11 procent, hvilket også er helt forventet.

- Vi kan se, at ungdomsårgangene er små, og der er en større fraflytning til de større byer, så i det lys er et lille fald på tre personer i Tønder på ingen måde særligt slemt, forklarer Alexander von Oettingen.

Plads til flere
Det siger sig selv, at når der er en tilbagegang på tre personer, så er der også plads til flere. Det er faktisk muligt at melde sig til pædagoguddannelsen i Tønder med start i september allerede nu.

- Nu begynder vi efteroptaget, hvor alle med de relevante uddannelser kan få en studieplads. Men da det langt hen ad vejen er først til mølle, vil jeg anbefale alle, der ønsker en hurtig studiestart, til at melde sig via vores hjemmeside, siger Alexander von Oettingen.

Læs mere om de ledige studiepladser her.

Læs alle data om dette års tilbudte pladser i denne PDF.