Åbent hus i Aabenraa
Kom til Åbent hus den 20. februar 2025 kl. 17-20
Besøg os til Åbent Hus den 20. februar kl. 17-20
Kom til Åbent Hus og mød vores 4 uddannelser, der holder til på Campus Aabenraa.
I Aabenraa kan du besøge følgende uddannelser:
Pædagog Aabenraa
Kom og møde os, og bliv klogere på Pædagoguddannelsen ved UC SYD i Aabenraa!
Drømmer du om at arbejde med mennesker - og vil du gerne gøre en forskel? Så er pædagoguddannelsen måske vejen for dig!
Til Åben Hus kan du høre om pædagoguddannelsen generelt, og du vil også blive klogere på blandt andet;
- Hvad er en professionsbachelor?
- Pædagoguddannelsens opbygning
- Kobling mellem teori og praksis på uddannelsen
- Praktik på uddannelsen
- Studiemiljøet på campus
Du vil møde både Studieleder, studievejleder, en underviser samt studerende fra uddannelsen, som gerne vil besvare dine spørgsmål samt høre dine eventuelle overvejelser. Du er velkommen til at kigge rundt på vores flotte campus, ligesom du også kan blive vist rundt af vores studerende.
Program for dagen:
Kl. 17.00-17.10: Velkomst på Studietrappen
Kl. 17.15-18.00: Første runde af oplæg på pædagoguddannelsen
Kl. 18.15-19.00: Anden runde af oplæg på pædagoguddannelsen
Kl. 19.15-20.00: Tredje runde af oplæg på pædagoduddannelsen
Vi glæder os til at se dig!
Kom og hør om dine muligheder for at uddanne dig på Pædagogiskassistent uddannelsen ved UC SYD i Aabenraa!
Vil du Skabe en spændende hverdag for børn, unge og voksne? Så er pædagogisk assistentuddannelsen Uddannelsen for dig!
Til Åben Hus kan du høre om pædagogiskassistent uddannelsen, og du vil få indsigt i
- Hvad er en erhvervspædagogisk assistentuddannelse?
- Hvad skal der til for at optages på uddannelsen?
- Hvordan er uddannelsens omfang og indhold?
- Kobling mellem din erfaring fra pædagogisk arbejde og fagene på uddannelsen
- Det særlige ved Studiemiljøet på campus Åbenrå
Du vil møde koordinator og underviser fra uddannelsen, som gerne vil besvare dine spørgsmål og viden om dine muligheder.
Og så er du selvfølgelig velkommen til at kigge rundt på vores flotte campus, og besøge de andre uddannelsesmuligheder eller høre om de muligheder der er for støtte og økonomi undervejs i en uddannelse ved UC SYD.
Program:
Kl. 17.00-17.10: Velkomst på Studietrappen
Kl. 17.15-18.00: Første runde af oplæg om Pædagogisk assistentuddannelsen
Kl. 18.15-19.00: Kom og få indblik i Pædagogisk assistentuddannelsen og drøft din individuelle mulighed for optag
Kl. 19.15-20.00: Anden runde af oplæg om Pædagogisk assistentuddannelsen
Vi glæder os til at se dig!
Er DU klar til at gøre en forskel som socialrådgiver?
Er du klar til at tage en uddannelse, der gør en reel forskel i andre menneskers liv? Er du klar til 3½ års faglig og personlig udvikling? Er du klar til at træde ind i en arena, hvor du støtter mennesker i at skabe forandringer i eget liv?
Som socialrådgiver bliver du nøgleperson og bindeled mellem forskellige instanser. Du klædes på til at forstå sammenhænge mellem det sociale arbejdes teorier, metoder og praksis. Du lærer at handle i forhold til de økonomiske, politiske og juridiske rammer, som velfærdsstaten sætter, og som alt sammen er med til at gøre en stor forskel for mange mennesker!
Så kom og besøg socialrådgiveruddannelsen på UC SYD når vi holder Åbent Hus på Campus Aabenraa torsdag d. 20. februar kl. 17.00-20.00.
På dagen vil du kunne møde uddannelsens studieleder, studievejleder eller studiekoordinator samt studerende, der allerede er i gang med uddannelsen. Her hjælper vi dig med at få et indblik i socialrådgiverfaget, undervisningen, uddannelsens opbygning, jobmuligheder, videreuddannelse etc.
Program:
Kl. 17.00-17.10: Velkomst på Studietrappen
Kl. 17.15-18.00: Første runde af oplæg. Her kan du møde studievejleder og studerende, der fortæller om hverdagen på uddannelsen, indhold, beskæftigelsesmuligheder i faget mv.
Kl. 18.15-19.00: Anden runde af oplæg. Her kan du møde studievejleder og studerende, der fortæller om hverdagen på uddannelsen, indhold, beskæftigelsesmuligheder i faget mv.
Kl. 19.15-20.00: Tredje runde af oplæg. Her kan du møde studievejleder og studerende, der fortæller om hverdagen på uddannelsen, indhold, beskæftigelsesmuligheder i faget mv.
Kom til et af vores oplæg og få indblik i socialrådgiverfaget og uddannelsen. Der bliver god mulighed for at få svar på de spørgsmål, du måtte have.
Vi glæder os til at se dig!
Bliv sygeplejerske på UC SYD
Vil du gøre en forskel i menneskers liv? På sygeplejerskeuddannelsen på UC SYD lærer du at skabe omsorg, tryghed og støtte patienter og pårørende gennem både sygdom og bedring.
Uddannelsen varer 3,5 år og kombinerer teori og praksis for at sikre, at du bliver en kompetent og professionel sundhedsfaglig. Teorien undervises i klasselokalerne, mens den praktiske del foregår både i klinisk praksis og i vores moderne simulationslokaler, hvor realistiske scenarier giver dig værdifuld erfaring.
Som uddannet sygeplejerske åbner der sig et væld af jobmuligheder. Du kan arbejde på hospitaler, plejehjem, private klinikker og mange andre steder. Der er også rig mulighed for at specialisere dig inden for områder som psykiatri, kræftbehandling, akutbehandling og meget mere.
Vil du endnu længere? Du kan videreuddanne dig til fx leder, underviser eller forsker og være med til at præge fremtidens sundhedsvæsen. Start din rejse på UC SYD og vær med til at gøre en forskel!
Hør mere om vores uddannelse til Åbent Hus, hvor du også kan opleve oplæg og vores simulationsrum.
Program
Kl. 17.00 - Velkomst på studietrappen
Kl. 17.15 – 17.45 Oplæg om uddannelsen, udveksling, karrieremuligheder og fortælling om studietiden fra sygeplejerskestuderende og i lokale E.015
Kl. 17.45 - 18:00 Åbne simulationsrum
kl. 18.00 Oplæg om uddannelsen, udveksling, karrieremuligheder og fortælling om studietiden fra sygeplejerskestuderende og i lokale E.015
Læs mere om sygeplejerskeuddannelsen her
Program
Du kan finde de individuelle programmer under hver uddannelse ovenfor. Når der ikke er oplæg, er der rig mulighed for at snakke med både studerende og undervisere.
Hvorfor Aabenraa?
Som studerende på UC SYD i Aabenraa kommer du hurtigt på fornavn med mange af dine medstuderende og undervisere, og du vil få adgang til topmoderne faciliteter i et hus, som er indrettet på samme måde som Aabenraa by. Læs mere om, hvorfor det er fedt at tage sin uddannelse på vores campus i Aabenraa her.
Det giver meget at komme herud og møde nogle af de studerende, høre om deres hverdag her - og så selvfølgelig også at få en masse information om uddannelsen.
Amanda
Besøgende til Åbent hus i Aabenraa
Find os
Du finder os på Campusalle 20, 6200 Aabenraa
Kontakt os
Har du spørgsmål? Så kontakt os lige her.