Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Åbent hus i Haderslev

Kom til Åbent hus den 22. februar 2025 kl. 10-13

Besøg os til Åbent Hus den 22. februar kl. 10-13

Kom og mød vores 8 spændende uddannelser, der holder til på UC SYD i Haderslev.

Program

Her finder du programmerne for de uddannelser du kan besøge til Åbent Hus i Haderslev

Ergoterapeut

Ergoterapeut Haderslev

På Ergoterapeutuddannelsen kan du gå på opdagelse i vores aktivitetslaboratorie, hvor man kan bruge sanserne og afprøve redskaber samt få et indblik i, hvad ergoterapeuter laver.

 Du kommer også til at møde ergoterapeutstuderende, som fortæller om hverdagen på studiet og studievejleder som kan give svar på dine spørgsmål.

 Kl. 11.00 vil der være en præsentation af studiet i vores aktivitetslaboratorie.

 Find os i kantinen i bygning C ved Åbent hus, så viser vi dig vej til uddannelsen som muliggør hverdagens aktiviteter for alle mennesker, store som små, uanset hvilke udfordringer de har.

 Vi glæder os til at møde dig. 

Læs mere om ergoterapeutuddannelsen her

Klinisk diætist / Ernæring og Sundhed

Klinisk diætist / Ernæring og Sundhed– gør en forskel for andres liv

Lyder det som noget for dig at have en arbejdsdag, hvor du bruger dine ernærings- og sundhedsfaglige kompetencer til at hjælpe andre med at leve et godt liv?

Som færdiguddannet åbner uddannelsen i Ernæring og Sundhed dørene til mange spændende karrieremuligheder – både i det offentlige og private:

  • Offentligt: Klinisk diætist på sygehuset eller sundhedskonsulent i et sundhedscenter.
  • Privat: Ernæringsvejleder i et træningscenter eller klinisk diætist i et privat firma.

Mød de studerende, der inviterer dig indenfor til en hyggelig dag med quiz og fortællinger om studiehverdagen. Studielederen vil tegne dit uddannelsesforløb op og give dig et klart billede af, hvad de næste 3,5 år kan byde på.

Har du spørgsmål? Tag en snak med studievejlederen over en kop kaffe og få svar på alt om uddannelsen, studiemiljøet og dine fremtidsmuligheder. 

Læs mere om uddannelsen i Klinisk diætist / Ernæring og Sundhed her

Program 

Bygning B, stuetagen, lokale B11

  • 10.15 - Mød studerende ved Ernæring og sundhedsuddannelsen. Hør dem fortælle om uddannelsen, hvordan det er at være studerende og hvorfor de valgte uddannelsen i Haderslev. Der vil også være en quiz med mulighed for at vinde en præmie
  • 11.30 - Oplæg om uddannelsen: Formelle informationer om optagelse, uddannelsens indhold, valg af studieretninger, skema m.m.
    Ved studieleder Pia Øxenberg Hansen

Kantinen

  • 10.00 - 13.00 - Her kan du møde Studievejlederen ved Ernæring og sundhed: Kom og få en kop kaffe og en snak om dine muligheder for at komme godt igennem studiet.

Her vil du også kunne møde studerende fra studiet og få en uformel snak og en rundvisning til de lokaler på campus som uddannelsen oftest bruger.

Vi ses til Åbent Hus! 

Fysioterapeut

Fysioterapeut Haderslev  
Tag uddannelsen til fysioterapeut – gør en forskel for krop og sind!  

Vil du hjælpe børn, unge, ældre eller sportsudøvere med at opnå deres fulde potentiale? Drømmer du om at arbejde med både det fysiske og psykiske velvære? Som fysioterapeut får du muligheden for det hele!  

Dine arbejdsopgaver kan omfatte:  

  • Genoptræning efter ulykker og operationer  
  • Forebyggelse af skader og sundhedsfremme og idræt
  • Behandling af smerter i muskler og led  

Dine muligheder er uendelige:  
Du kan arbejde på hospitaler, plejecentre, idrætsorganisationer, træningscentre, specialcentre for handicappede og børn, private klinikker – eller endda i større virksomheder.  
Tag første skridt mod en karriere, hvor du skaber bevægelse i menneskers liv!  

Åbent Hus og oplev fysioterapeutuddannelsen i praksis!  
Tag en snak med en underviser og en studerende på vores stand. De står klar til at fortælle om uddannelsen og besvare alle dine spørgsmål og vise dig elementer fra undervisning og behandling. 

Læs mere om fysioterapeutuddannelsen her

Lærer

Vil du være en af verdens bedste undervisere?
Drømmer du om at gøre en forskel som underviser? På læreruddannelsen i Haderslev klæder vi dig på til en verden af muligheder.

Hos os kan du vælge mellem:

  • Traditionelt dagstudie med fysisk fremmøde til de fleste fag
  • Digitale studier med fleksible rammer
  • International læreruddannelse med det første år på engelsk i et globalt studiemiljø

Uanset formen inkluderer uddannelsen hele 24 ugers praktik fordelt over 4 år – så du får masser af hands-on erfaring. 
Du vælger selv dine undervisningsfag og specialiserer dig i at undervise de yngste eller ældste elever i folkeskolen.

Vores dimittender er eftertragtede og arbejder blandt andet som:

  • Lærere i grundskoler
  • Højskole- eller efterskolelærere
  • Konsulenter eller ungemedarbejdere
  • Undervisere i specialskoler eller internationale skoler

Vil du videreuddanne dig? Med læreruddannelsen har du også mulighed for at tage en masteruddannelse.  

Kom til åbent hus og oplev læreruddannelsen i Haderslev!

Mød vores engagerede studerende og undervisere, og få et indblik i, hvordan vi gør læring til en passion.
Program:

  • Kl. 10-13: Åben bod i kantinen med vejledning, samtaler og rundvisninger
  • Kl. 10.15 og 12.15: Generelt oplæg om læreruddannelsen – lokale B28
  • Kl. 11.15: Introduction to the International Teacher Education – lokale B21
  • Kl. 11.15: Oplæg om de digitale læreruddannelser – lokale B28 (vi anbefaler at deltage i oplægget kl. 10.15 først)

Kom og mærk stemningen på Haderslev Campus, hvor historien, fællesskabet og fremtidens lærere mødes! 

Sundhedsadministrativ koordinator

Bliv sundhedsadministrativ koordinator – gør en forskel i sundhedsvæsenet!

Som sundhedsadministrativ koordinator bliver du en central del af det danske sundhedsvæsen. Du arbejder tæt med patienter, borgere og sundhedspersonale som læger og sygeplejersker. Dine opgaver spænder fra journalbehandling og registrering til koordinering på tværs af sektorer – alt sammen for at sikre høj kvalitet i patientforløb. I løbet af uddannelsen kommer du i praktik 2 gange, så du får erfaring direkte fra arbejdsmarkedet.  

Uddannelsen giver dig et stærkt teoretisk og praktisk fundament med fokus på:

  • Sundhedsadministration og koordinering
  • Jura
  • Sundhed og sygdom
  • Kommunikation
  • Teknologi og data

Du kan arbejde i både offentlige og private sundhedsenheder, fx:

  • Sygehuse
  • Kommunale sundhedshuse
  • Privat praksis som læger, fysioterapeuter og kiropraktorer
  • Psykiatrien

Kom til Åbent hus!

  • Mød en studerende, en repræsentant fra praksis og medarbejdere fra UC SYD, og få svar på dine spørgsmål ved vores stand.  

Læs mere om uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator her

Hvorfor Haderslev?

Som studerende på UC SYD i Haderslev bliver du hurtigt en del af et godt studiemiljø, og du har samtidig adgang til de mange, lækre faciliteter såsom gymnastiksal, bibliotek og fodboldbane. Læs mere om, hvorfor det er fedt at tage sin uddannelse på vores campus i Haderslev her.

Alle de studerende, jeg har snakket med, virker vildt begejstrede for deres uddannelse, og jeg synes rigtig godt om stemningen her. Det betyder meget lige at se stedet, inden man vælger uddannelse. Nu krydser jeg bare fingre for, at jeg kommer ind.

Maiken

Besøgende til Åbent hus

Find os

Du finder os på Lembckesvej 3-7, 6100 Haderslev

Her ser du overblik over Campus Haderslev.

Kontakt os

Har du spørgsmål? Så kontakt os her.

Besøg vores andre campusser

Campus Tønder

25. januar 2025

Åbent hus i Tønder

Hør om vores uddannelser til Pædagog og Pædagogisk assistent i Tønder.
Campus Kolding 2

1. februar 2025

Åbent hus i Kolding

Hør om en eller flere af vores 3 uddannelser på campus i Kolding, og bliv klogere på, om du finder din helt rette uddannelse her.

aabenraa

24. februar

Åbent hus i Aabenraa

Hør om en eller flere af vores fire uddannelser i Aabenraa, og bliv klogere på, om du finder din helt rette uddannelse her.
Esbjerg

24. februar

Åbent hus i Esbjerg

Hør om en eller flere af vores 12 uddannelser i Esbjerg.