Skab faglige forbindelser og styrk naturdannelsen i det fri
Underviser du i natur/teknologi – og måske også i andre fag i samme klasse?
Dette kursus giver dig inspiration og konkrete redskaber til, hvordan du kan skabe meningsfulde og tværfaglige undervisningsforløb med natur/teknologi som omdrejningspunkt – både i klasselokalet og ude i naturen.
Kursets fokus:
- Hvordan natur/teknologi kan spille sammen med skolens øvrige fag
- Hvordan udeskole og undervisning i det fri kan styrke elevernes læring, trivsel og naturdannelse
- Hvordan du kan planlægge og gennemføre tværfaglige forløb i uderummet
Udeskole åbner for sanselige og virkelighedsnære oplevelser, der styrker elevernes naturdannelse – deres forståelse for og relation til naturen. Gennem oplevelser i det fri får eleverne mulighed for at udvikle nysgerrighed, ansvarlighed og respekt for naturen, samtidig med at deres opmærksomhed og kreativitet stimuleres.
Når fagene mødes i naturen, opstår nye muligheder for at engagere eleverne og gøre undervisningen levende og relevant.
Søg tilskud ved Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden ønsker at fremme naturvidenskabelig almendannelse og styrke interesse, viden og kompetencer inden for naturvidenskab, teknologi og bæredygtighed blandt børn og unge i Danmark.
Du kan søge støtte til dette kursus fra NOVO Nordisk Fonden til fuld dækning af kursusafgiften, vikardækning og udviklingsdage på skolen. Du kan søge tilskud til ét kursus.
Ansøgningsfrist for at søge tilskud til kurserne ved Fonden, er den 23. oktober, 2025 kl. 14.00
Tilmeld dig her
Natur og teknologi, udeskole og naturdannelse i samspil med andre fag
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Slutdato: 23.11.2026
- Pris: kr. 10.800
- Kursusnummer: EH32-26108 L
Undervisningsdatoer mm.
Mandag: 17.08.2026 + Tirsdag: 08.09.2026 + Onsdag: 30.09.2026 + Torsdag: 29.10.2026 + Mandag: 23.11.2026, alle dage kl. 9-16. Der kan søges midler til finansiering gennem NOVO nordisk fonden.