Gå til hovedindhold

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Afdækning af skriftsprogsvanskeligheder på baggrund af viden om læsning og skrivning

Lær at analysere og vurdere de skriftlige forudsætninger og vanskeligheder hos unge og voksne

  • Bliv bedre til at vurdere og foreslå tilbud og undervisning i skriftsproglige vanskeligheder på baggrund af formål og kriterier.

Med modulet Afdækning af skriftsprogsvanskeligheder på baggrund af viden om læsning og skrivning får du ikke kun undervisning i at se de mange forskellige måder, at skriftsproglige udfordringer kan komme til udtryk på. Du får også teori og metoder til at kunne vurdere, hvor de skriftsproglige vanskeligheder er størst, for eksempel inden for fonetik, fonologi, syntaks eller semantik.

Ved modulets afslutning, vil du have en grundig forståelse for årsager og fremtrædelsesformer for skriftsprogsvanskeligheder, og du kan, med udgangspunkt i nuværende lovgrundlag, foreslå eksisterende tilbud om afdækning, undervisning og vejledning til unge og voksne med skriftsproglige vanskeligheder.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Hvordan du afdækker, analyser og vurderer relevante skriftsproglige forudsætninger og færdigheder hos unge og voksne. 
  • Hvordan du vurderer materialer og vejledning til afdækning af skriftsprogsvanskeligheder i praksis. 
  • Formidling af afdækningsresultater og konklusioner til unge og voksne samt til relevante samarbejdspartnere eller nøglepersoner. 
  • Viden om dansk tale- og skriftsprog, herunder områderne fonetik og fonologi, morfologi, ortografi, syntaks, semantik, pragmatik samt tekstopbygning og -sammenhæng. 
  • Opdateret forskningsbaseret viden om delfærdigheder i læsning, stavning og skrivning, samt om læse-, stave- og skriveudvikling. 
  • Brug af kompenserende undervisningsmaterialer. 
  • Hvordan du foretager egne undersøgelser af forskellige testtyper. 
  • Viden om lovgrundlaget for eksisterende tilbud om afdækning, undervisning og vejledning af unge og voksne med utilstrækkelige færdigheder i læsning, stavning og skrivning. 

Modulet er et valgmodul på Pædagogiske diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Målgruppen for modulet er dig, der ønsker at arbejde med afdækning af skriftsprogsvanskeligheder hos unge eller voksne. Det kan også være som supplement til din nuværende viden og undervisning på for eksempel en erhvervsskole eller VUC.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Læringsmål

Den studerende

  • kan afdække, herunder analysere og vurdere, relevante skriftsproglige forudsætninger og færdigheder hos unge og voksne.
  • kan vurdere materialer og vejledning til afdækning af skriftsprogsvanskeligheder i praksis på baggrund af forskellige formål og kvalitetskriterier.
  • kan formidle afdækningsresultater og -konklusioner til unge og voksne samt til relevante samarbejdspartnere eller nøglepersoner.
  • har relevant viden om dansk tale- og skriftsprog, herunder områderne fonetik og fonologi, morfologi, ortografi, syntaks, semantik, pragmatik samt tekstopbygning og -sammenhæng.
  • har opdateret forskningsbaseret viden om delfærdigheder i læsning, stavning og skrivning, samt om læse-, stave- og skriveudvikling.
  • har opdateret forskningsbaseret viden om skriftsprogsvanskeligheder, herunder om årsager og forskellige fremtrædelsesformer.
  • har viden om lovgrundlaget for eksisterende tilbud om afdækning, undervisning og vejledning af unge og voksne med utilstrækkelige færdigheder i læsning, stavning og skrivning

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Afdækning af skriftsprogsvanskeligheder på baggrund af viden om læsning og skrivning

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information