Gå til hovedindhold

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Andetsprogspædagogik

Lær hvordan du arbejder med sproglig udvikling og kommunikative færdigheder hos tosprogede børn, unge og voksne

  • Lær at understøtte den sproglige udvikling hos elever med dansk som andetsprog.

Arbejder du med tosprogede børn og elever, og vil du gerne tilbyde dem de bedste forudsætninger for at lære dansk? Med modulet Andetsprogspædagogik får du ny viden om tilgange, didaktik og pædagogik inden for andetsprogsudvikling og -tilegnelse.

Først og fremmest lærer du at træffe begrundede pædagogiske og didaktiske valg med udgangspunkt i omfattende teori og metode, som du erhverver på modulet. Det indebærer blandt andet sprogstimulering og sprogudviklende undervisning samt hvordan du inddrager børns, unges og voksnes samlede sproglige repertoire og ressourcer i planlægning og gennemførelse af læringsaktiviteter. Det giver dig en dybere fagprofessionel tilgang til at varetage undervisningen i dansk som andetsprog.

Der er dog også fordele ved at inddrage samarbejdspartnere og andre emner og fag for at gøre din undervisning ekstra relevant. Du vil derfor lære at integrere andre fag og emner i din undervisning samt at formidle sproglige udfordringer og tiltag til samarbejdspartnere og elever.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Lær hvordan du kan varetage dansk som andetsprog som et selvstændigt fagområde og som en integreret del af emner og fag. 
  • Hvordan du planlægger, gennemfører og evaluerer læringsaktiviteter på baggrund af indsigt i andetsprogsdidaktiske og -pædagogiske tilgange og metoder. 
  • Hvordan du inddrager børns, unges og voksnes samlede sproglige repertoire og ressourcer samt eventuelle samarbejdspartnere i planlægning og gennemførelse af læringsaktiviteter.

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet er for dig, der, i din rolle som lærer, pædagog eller konsulent, arbejder med dansk som andetsprog eller sproglig tilegnelse i dansk, og som gerne vil have ny viden om andetsprogstilegnelse, sproglig udvikling og pædagogikken bag. 

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Læringsmål

Den studerende

  • kan reflektere over, træffe og begrunde pædagogiske valg på baggrund af viden om andetsprogsdidaktik og -pædagogik. 
  • kan planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter på baggrund af indsigt i andetsprogsdidaktiske og -pædagogiske tilgange og metoder. 
  • kan varetage sprogstimulering og sprogudviklende undervisning i andetsprogspædagogiske sammenhænge. 
  • kan understøtte udvikling af børns, unges og voksnes kommunikative færdigheder; lytte, tale, læse og skrive på baggrund af viden om andetsprogsdidaktiske og -pædagogiske tilgange og metoder. 
  • kan inddrage børns, unges og voksnes samlede sproglige repertoire og ressourcer i planlægning og gennemførelse af læringsaktiviteter. 
  • kan varetage dansk som andetsprog som et selvstændigt fagområde og som en integreret del af emner og fag. 

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Andetsprogspædagogik

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information