Gå til hovedindhold

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Eksperimenterende billedfremstilling

Giv børn og unge mulighed for at eksperimentere med udtryk og skabe sammenhænge med billedsproget  

  • Lær faglige teorier om visuelle udtryk og relevante kunstteorier og brug dem i din daglige praksis. 
  • Få færdigheder i praktisk eksperimenterende billedfremstilling inden for flere visuelle formsprog. 

At lære i billedkunst kan være en leg - særligt når børnenes evne og motivation til at skabe kommer i spil. Med dette modul lærer du at arbejde med eksperimenterende billedkunst, og du får det teoretiske forståelsesgrundlag til at bruge eksperimenter og billedsprog i faget. 

Du lærer at arbejde med indhold, form, genre og funktion gennem analyser og vurderinger af betydningsdannelsen i billedkunst. Med udgangspunkt i kunstteorier og det visuelle formsprog kommer du til at arbejde med dine færdigheder i praktisk eksperimenterende billedfremstilling. Den erfaring og metoderne vil du kunne bruge med børn og unge i billedkunst. 

Selv om en stor del af modulet består af praktisk arbejde, vil formsproget også reflekteres som middel til billedsprogligt erkendelsesarbejde og kommunikation, og dermed opnår du en dybere refleksion over den eksperimenterende billedkunst. 

Det får du indsigt i på dette modul:  

  • Lær hvordan formsproglige problemstillinger undersøges gennem en eksperimentel billedfremstillende praksis.  
  • Med udgangspunkt i praktisk værkarbejde lærer du om tematiseringer og begrebsudvikling.  
  • Lær at arbejde med sammenhænge og interaktion mellem visuelle kulturformer.  
  • Reflektér over formsproget som middel til billedsprogligt erkendelsesarbejde og kommunikation.  
  • Lær om forskellige billedsproglige vurderingsstrategier. 

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt. 

Hvem henvender modulet sig til?  

Du arbejder eller ønsker at arbejde med billedkunst og æstetik, og du vil gerne udvikle din metodiske og teoretiske billedpædagogiske værktøjskasse. Det kan du gøre med dette modul og få ny inspiration til din undervisning og praksis. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen 

Læringsmål  

Den studerende  

  • har indsigt i faglige teorier om visuelle udtryk og relevante kunstteorier.  
  • har færdigheder i praktisk eksperimenterende billedfremstilling inden for flere visuelle formsprog.  
  • kan analysere og vurdere betydningsdannelse i samspillet mellem valg af indhold, form, genre og funktion. 
  • kan kommunikere billedsproglige problemstillinger med relevante faglige terminologier til udvalgte målgrupper.  

Indhold  

  • Formsproglige problemstillinger undersøges og reflekteres gennem en eksperimentel billedfremstillende praksis.  
  • Tematisering og begrebsudvikling udvikles i samspil med praktisk værkarbejde.  
  • Der arbejdes med sammenhænge og interaktion mellem visuelle kulturformer og den studerendes praktiske billedarbejde.  
  • Formsprog reflekteres som middel til billedsprogligt erkendelsesarbejde og kommunikation.  
  • Forskellige billedsproglige vurderingsstrategier reflekteres.
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet?

På modulet bliver du bedømt ved en prøve med ekstern censor. 

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Eksperimenterende billedfremstilling

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information