Få forståelse for arbejdsmarkedets udvikling
- Forstå grundlaget for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitikken, og beskæftigelses strategier
Hvis du til daglig sidder som myndighed på beskæftigelsesområdet, så er der behov for, at du ikke bare kender regler og politik – du skal også kunne argumentere for dem. Det kræver, at du ser dem i et tværfagligt perspektiv i forhold til samfundsudviklingen. Modulet Beskæftigelse og samfund skaber den tværfaglige kobling, så du bedre kan begrunde og formidle problemstillinger og løsninger på beskæftigelsesområdet.
Det er særligt i mødet med borgere og fagfæller, at de komplekse udviklingsopgaver kræver mere end bare en teoretisk forståelse. Med modulet Beskæftigelse og samfund vil du få den tværfaglige og professionelle ballast, som vil give dine argumenter ekstra vægt i praksis og diskussion om beskæftigelsesområdet.
Dette lærer du på modulet:
- Arbejdsmarkedets udvikling, dynamik og funktionsmåde
- Relationen mellem beskæftigelsespolitik og øvrige politikområder
- Teorier og viden om arbejdsmarkedet og beskæftigelse
- Understøttende redskaber til kvalificering af indsatsen i det professionelle arbejde
Modulet er et obligatorisk modul på Diplom i beskæftigelse, men kan også tages selvstændigt.
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet er for dig, der ønsker at arbejde med eller allerede arbejder med beskæftigelsesindsatsen på jobcentre, a-kasser, hos anden aktør eller lignende.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.
Det står der i studieordningen
Formål
Formålet med modulet er, at den studerende erhverver sig indsigt i arbejdsmarkedsområdet, arbejdsmarkedets og beskæftigelsespolitikkens udvikling samt beskæftigelses- og erhvervspolitiske hovedstrategier.
Læringsmål
Den studerende skal:
Viden
- kunne forstå og reflektere over teori, praksis og metodiske tilgange af relevans for beskæftigelsesområdet
- have viden om problemstillinger og handlemuligheder indenfor beskæftigelsesområdet med henblik på at videreudvikle praksis
- have viden om beskæftigelsespolitikkens økonomiske og juridiske rammer
Færdigheder
- kunne vurdere problemstillinger i beskæftigelsesindsatsen og begrunde og træffe relevante beslutninger i forbindelse med myndighedsudøvelse i samarbejdet med borgere og virksomheder
- kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller indenfor beskæftigelsesområdet til borgere, fagfæller og samarbejdspartnere
- kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger i samarbejdet med virksomheder og borgere
Kompetencer
- kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver i kvalificeringen af beskæftigelsesindsatsen
- selvstændigt kunne indgå i faglige drøftelser og foretage begrundede afgørelser
- selvstændigt kunne indgå i en professionel rolle i mødet med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere
Indhold
- Arbejdsmarkedets udvikling, dynamik og funktionsmåde
- Relationen mellem beskæftigelsespolitik og øvrige politikområder
- Teorier og viden om arbejdsmarkedet og beskæftigelse
- Understøttende redskaber til kvalificering af indsatsen i det professionelle arbejde
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Beskæftigelse og samfund
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.