Varetag specialiserede funktioner og udviklingsorienterede opgaver
- Udvid dit fagperspektiv og dine faglige kompetencer.
- Arbejd med forskningsbaserede teorier, metoder, relationer mv. inden for psykiatri.
Vil du udvikle dit psykiatriske arbejde og opnå kompetencer til at udvikle og ændre din nuværende eller kommende praksis inden for det psykiatriske område? Lær at håndtere komplekse og udviklingsorienterede arbejdssituationer i mødet med og om den psykiatriske borger samt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejder.
Med Diplom i psykiatri får du nyeste viden, så du selvstændigt kan varetage specialiserede funktioner og udviklingsorienterede opgaver af høj kompleksitet inden for psykiatrien. Uddannelsen Diplom i psykiatri er også den oplagte indgang til kompleks specialistforståelse, et bredere fagperspektiv eller udvikling af nye faglige kompetencer.
Diplomuddannelsen i psykiatri giver dig ret til at anvende betegnelsen ”DPS”, som på engelsk er Diploma of Psychiatry, men du kan også opnå titel som Klinisk vejleder.
Fakta om uddannelsen
-
Type
:
Diplomuddannelse
-
ECTS
:
60
-
Økonomi
:
Egenbetaling
-
Varighed
:
Typisk 3 år på deltid. Maksimalt 6 år.
-
Adgangskrav
:
Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
-
Beliggenhed
:
Typisk på vores campusser i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Esbjerg
Praktiske informationer
Uddannelsens varighed
Diplomuddannelsen i psykiatri er normeret til 1 år. Det betyder, at uddannelsen tager et år, hvis du studerer på fuld tid. De fleste vælger dog at læse på deltid i 3 år, så der er plads til familie- og arbejdsliv. Du kan vælge at læse over en endnu længere periode, så længe du afslutter uddannelsen inden for seks år fra den dag, du starter.
Sådan tilmelder du dig
Som studerende på Diplom i psykiatri tilmelder du dig ikke en hel diplomuddannelse på én gang. Du tilmelder dig derimod løbende modulerne i det tempo, der passer dig. Er du ny studerende, skal du ved første tilmelding til et modul vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring. Se oversigten over obligatoriske og valgfrie moduler på Diplom i psykiatri længere nede på denne side.
Adgangskrav til diplomuddannelsen i psykiatri
For at blive optaget på modulerne på uddannelsen skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau. Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.
For at gå til prøve i afgangsprojektet skal du have taget moduler svarende til 45 ECTS.
Økonomi
Diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver.
Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfrie moduler og et obligatorisk afgangsprojekt, som i alt udgør 60 ECTS-point. De valgfrie moduler og afgangsprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig i forhold til en bestemt funktion, profession eller branche.