Gå til hovedindhold

Diplomuddannelse i ledelse

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Styrk dit lederskab

  • Få kompetencer til at løse dine opgave som leder i forskellige typer virksomheder.
  • Styrk dine kompetencer inden for det personlige lederskab, strategi- og strukturledelse. 

Som leder er det din rolle at gå forrest og sikre, at din virksomhed har en stærk og inspirerende virksomhedskultur. På diplomuddannelsen i ledelse arbejder vi med viden, metoder og færdigheder til at gøre netop dette. Her styrker vi dine kompetencer inden for det personlige lederskab, strategi- og strukturledelse, hvad enten du er øverste leder eller har en ledelsesfunktion i forbindelse med projekter og opgaver et andet sted i virksomheden, privat som offentlig. 

Du lærer desuden at indgå ledelsesmæssigt i tværfaglige og tværgående samarbejder samt selvstændigt udvikle egen ledelsespraksis. Uddannelsen henvender sig til alle slags ledere, også dig, der er ny i lederjobbet eller snart skal være det. På uddannelsen vil du derfor møde andre ledere fra forskellige brancher og organisationer, som du kan sparre og arbejde sammen med.

Her kan du også møde dine kommende undervisere.

Fakta om uddannelsen

  • Type :

    Diplomuddannelse

  • ECTS :

    60

  • Økonomi :

    Egenbetaling

  • Varighed :

    Typisk 3 år på deltid. Maksimalt 6 år.

  • Adgangskrav :

    Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring


     

  • Beliggenhed :

    Typisk på vores campusser i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Esbjerg 

En diplomstuderende fortæller

Eva har taget en Diplom i ledelse: Jeg har fået mange værktøjer

Med en Diplom i ledelse har Eva Lillelund fået en stor forståelse for relationel koordinering samt en masse værktøjer, hun kan bruge i sit daglige arbejde som stabsofficer.

Læs online - ét enkelt modul eller hele uddannelsen

Vi udbyder alle moduler på Diplom i ledelse online. Læs hele uddannelsen online, eller vælg online moduler i de perioder, hvor du har brug for større fleksibilitet.

Praktiske informationer

Uddannelsens varighed

Diplomuddannelsen i ledelse er normeret til 1 år. Det betyder, at uddannelsen tager et år, hvis du studerer på fuld tid. De fleste vælger dog at læse på deltid i 3 år, så der er plads til familie- og arbejdsliv. Du kan vælge at læse over en endnu længere periode, så længe du afslutter uddannelsen inden for seks år fra den dag, du starter. 

Sådan tilmelder du dig

Som studerende på Diplomuddannelsen i ledelse tilmelder du dig ikke en hel diplomuddannelse på én gang. Du tilmelder dig derimod løbende modulerne i det tempo, der passer dig. Er du ny studerende, skal du ved første tilmelding til et modul vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring. Se oversigten over obligatoriske og valgfrie moduler på diplom i ledelse længere nede på siden.

Adgangskrav på diplomuddannelsen i ledelse

For at blive optaget på modulerne på uddannelsen skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau. Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.
 
For at gå til prøve i afgangsprojektet skal du have taget moduler svarende til 45 ECTS.

Økonomi

Diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside. 

Studievejledning

Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse. Vi har samlet de vigtigste oplysninger til dig, der har spørgsmål til dit studievalg. Du kan også kontakte vores studievejleder for personlig vejledning.

Placering af uddannelsen på din arbejdsplads

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.
 

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfrie moduler og et obligatorisk afgangsprojekt, som tilsammen udgør 60 ECTS-point. De valgfrie moduler og afgangsprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig i forhold til en bestemt funktion, profession eller branche.

Uddannelsesoversigt

Vær opmærksom på

Anbefalet rækkefølge af modulerne

Vi anbefaler, at du tager modulerne i nedenstående rækkefølge: 

  1. Det personlige lederskab og forandring
  2. Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling
  3. Organisation, udvikling og samskabelse
  4. Valgmoduler (du har brug for i alt 15 ECTS-point)
  5. Afgangsprojekt

Du er også velkommen til at tage modulerne i en anden rækkefølge, såfremt det passer dig bedre.

 

Obligatoriske moduler

Her kan du vælge mellem de obligatoriske moduler på Diplom i ledelse. De tre moduler på 10 ECTS henfører til gældende studieordning siden august 2018.

Det personlige lederskab og forandring

ECTS: 10

Læs mere

Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling

ECTS: 10

Læs mere

Organisation, udvikling og samskabelse

ECTS: 10

Læs mere

Afgangsprojekt, Diplom i ledelse

ECTS: 15

Læs mere

Valgfrie moduler

Sortér valgmodulerne på fagområde eller semester, og få vist lige de moduler, der er relevante for dig.

 

 

Har du spørgsmål? Kontakt os

Hans-Henrik Jessen

Områdeleder

Hans-Henrik Jessen (HHJE)

Hans-Henrik er kandidatuddannet i pædagogisk psykologi og konsulentuddannet i systemisk ledelse og organisationsudvikling. Han har stor praksiserfaring i arbejdet med ledelse- og organisations psykologi inden for børn og ungeområdet i den offentlige sektor.  

Anne Maria Rønholt

Studievejleder

Anne Maria Rønholt (AMRO)

Er du i tvivl, om du skal vælge en akademi- eller en diplomuddannelse? Har du brug for en individuel kompetencevurdering? Eller har du spørgsmål til tilmeldingsfrister, optagelseskrav, dokumentation, SVU eller ECTS? Så kontakt vores studievejleder. Tager hun ikke telefonen, så send en mail. Så vender hun tilbage hurtigst muligt.