Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

CFU-fagkursus

Aktiv læring i dansk mellemtrin/udskoling: Teknologiforståelse i samspil med danskfaget

Tilbage til oversigten

⚠️Kurset er tilskudsberettiget

Dette kursus er tilskudsberettiget fra Den Kommunale Kompetencefond

BEMÆRK

Tilmeldingen er bindende, når vi har modtaget den. Det er derfor nødvendigt, at du har din betalers accept, inden du tilmelder dig.

Bliver du forhindret, skal vi bede dig melde afbud. Vi refunderer ikke kursusudgiften ved afbud/fravær, men skolen har mulighed for at give pladsen til en anden.

I det gode fagmøde tilbyder teknologiforståelse et nyt fortolknings- og udtryksrepertoire til danskfaget, samtidig med at danskfaget giver en særlig ramme at forstå og sætte teknologier i spil indenfor. Fagmødet kan blandt andet udfoldes gennem spekulative, undersøgende og kreative arbejdsformer, hvor teknologier og teknologibrug analyseres, genfortolkes, iscenesættes og udfordres. 

Du vil i løbet af de to kursusdage blive præsenteret for konkrete aktiviteter, læremidler og forløb, som på forskellig vis retter sig mod dansk og teknologiforståelse i samspil. Vi skal blandt andet eksperimentere med danskfaglige produktioner ved hjælp af let kodning og kunstig intelligens, og så skal vi undersøge, hvordan digitale fænomener fra elevernes livsverdener kan indgå meningsfuldt i forskellige danskfaglige kontekster. 

Tilsammen giver det faglige indhold dig en bred vifte af idéer til, hvordan du kan inddrage teknologiforståelse i din danskfaglige praksis, uanset om du er mellemtrins- eller udskolingslærer, og du vil undervejs reflektere over, hvordan de hver især udvider din eksisterende praksis og måske dit fagsyn i dansk. 

Samtidig vil kurset desuden give dig nye redskaber i forhold til de tendenser, der ses i de nye prøveformer i dansk, hvor eleverne i højere grad er producerende.

Mål/udbytte

Dette kursus retter sig mod forskellige måder at lade danskfaget og teknologiforståelsesfagligheden mødes på, så de gensidigt beriger hinanden. Gennem kurset får du indblik i særlige begreber, metoder og indholdsområder, som knytter an til teknologiforståelse, og du opbygger viden om, hvilke kroge i din danskfaglige praksis du kan hænge teknologiforståelsesfagligheden op på. 

Målgruppe: Dansklærere i grundskolen, der underviser på mellemtrinnet eller i udskolingen. Kurset er introducerende og relevant for dig, der gerne vil være på forkant med fagfornyelsens krav om teknologiforståelse som del af fremtidens danskfag og nye prøveformer i dansk. 

Pris: 4.800 kr.

Sted: Campus Haderslev
Dato: Kursusdag 1: Onsdag d. 13. januar 2027 kl. 9:00-15:00
Dato: Kursusdag 2: Onsdag d. 10. februar 2027 kl. 9:00-15:00
Tilmeldingsfrist: 13-12-2026
[ TILMELD / ANSØG ]

 

Tilmelding

Vi håndterer tilmeldinger via nemStudie.dk, hvor du skal logge ind og "ansøge" om optagelse på kurset. I PDF-dokumentet herunder kan du se hvordan du tilmelder dig:

BEMÆRK:

  • Du får svar på din ansøgning i nemStudie. Hvornår du får svar, afhænger af tilmeldingsfristen.
  • Du får en advisering pr. mail, når der er en ny besked i nemStudie. Log ind på nemStudie for at læse beskeden.
Søg støtte hos Novo Nordisk Fonden

Læs om forudsætninger for at søge og følg vejledning til ansøgere på novonordiskfonden.dk

BEMÆRK
En bevilling fra Novo Nordisk Fonden betyder ikke, at du er tilmeldt kurset.
Når du har fået svar fra fonden, skal du huske at tilmelde dig til kurset hos CFU og få din uddannelsesinstitution til at lægge ud for kursusafgift.

  • Tilmelding og betaling for kurset er en sag mellem din uddannelsesinstitution og CFU.
  • Støtten til kursusdeltagelsen udbetales til din uddannelsesinstitution, når du har deltaget på kurset og meldt tilbage til fonden om efteruddannelsesaktiviteterne.
Søg støtte hos Den Kommunale Kompetencefond
  • Find et kursus, der er relevant for dig, og som lever op til kriterierne for ansøgning i Den Kommunale Kompetencefond.
  • Opret en ansøgning via www.denkommunalekompetencefond.dk.  Ansøgningen underskrives fysisk eller digitalt af ansøger, tillidsrepræsentant og leder.
  • Ansøgningen behandles af parterne (i dette tilfælde KL og Lærernes Centralorganisation), hvorefter ansøger, tillidsrepræsentant og leder modtager svar via de e-mailadresser, der er indtastet i ansøgningen. Der modtages normalt svar på ansøgningen indenfor 14 dage til en måned.
  • Når du har fået bevilliget tilskuddet, kan du tilmelde dig dit kursus.

Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen, regler og tilskud, skal du rette henvendelse direkte til Den Kommunale Kompetencefond: kontakt@denkommunalekompetencefond.dk

Spørgsmål?

Kontakt kursussekretariatet

Kursussekretær
Pernille Viuff

psvi@ucsyd.dk I 7266 3312