Gå til hovedindhold

CFU

Center for Undervisningsmidler

Dansk som andetsprog

- inspiration til dig og din undervisning

01

I fokus

Lette bøger for unge

Lette bøger for unge

'Ungletlæst' er en serie bøger på lix 5 til 11, som er velegnet til tosprogede elever eller elever med læseudfordringer.

Materialesættet indeholder 14 titler, som foreligger i to eksemplarer. Det gør det muligt at læse i makkerpar.

De spændende fortællinger behandler aldersrelaterede temaer og fremmer med deres enkelte sprog elevernes læselyst.

Teksterne lægger op til diskussioner på klassen og til at arbejde videre med sproglige aktiviteter, der sætter fokus på sprog- og tekstforståelse.

02

Indsigt i fagområdet

Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever – en vejledning (2022)

Hvis du har brug for at danne dig et overblik over, hvordan faget Dansk som andetsprog er organiseret i folkeskolen, eller vil nærlæse enkelte regler for DSA-undervisningen, så er UVM’s vejledning et godt redskab til at sætte sig ind i hele fagområdet.   

Vejledningen blev opdateret i september 2022 og indeholder nu hovedpunkterne i de midlertidige særlige regler om pasning og grundskoleundervisning til fordrevne børn og unge fra Ukraine, der har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (den såkaldte særlov).

CFU-DSABasis

Dansk som andetsprog

Basisundervisning

Børn og unge, der ved deres optagelse i folkeskolen ikke har tilstrækkelige sprogfærdigheder i dansk, for at kunne deltage i den almindelige undervisning, får tilbudt basisundervisning.
CFU-DSASupplerende

Dansk som andetsprog

Supplerende undervisning

Er tilsigtet elever, der ved optagelsen har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning, men som alligevel har behov for undervisning i dansk som andetsprog.
CFU-DSASprogligUdvikling

Dansk som andetsprog

Sproglig udvikling

Undervisningen skal være tilrettelagt på en måde, som understøtter eleverne i at tilegne sig et specifik fagsprog for at kunne udtrykke sig om og formidle fagligt indhold.
03

Udvalgte læremidler du kan låne på CFU

Herunder finder du nogle særligt udvalgte læremidler fra CFUs udlånssamling, som du kan låne på mitCFU. Du kan logge på mitCFU med Unilogin/MitID eller WAYF (Where Are You From).

Jeg har angivet om læremidlet kan bruges til DSA - baisundervisning eller til DSA - supplerende undervisning og om det understøtter det tværgående emne og fokusområde sproglig udvikling.

Ordforrådstræning i dansk som andetsprog

DSA-basis

Ordforrådstræning i dansk som andetsprog

Dette materialesæt består af en ord-billedbog, forskellige spil, terninger og bogstavbrikker. Materialet har til formål at understøtte ordforrådsindlæringen på en legende måde.
Letlæst skønlitteratur til de ældste

DSA-supplerende

Letlæst skønlitteratur til de ældste

Letlæst skønlitteratur som berører alderssvarende temaer og problemstillinger og afspejler den danske ungdomskultur. Kassen er tænkt som inspiration til selvstændig læsning, og har til formål at vække de unges læselyst.
Sidste dag i niende

DSA-supplerende | Sproglig udvikling

Sidste dag i niende

Sidste dag i niende er en letlæst serie (lixtal 9-11) af Marie Duedahl, der henvender sig til elever i udskolingen. Serien består af 17 titler og kan bruges til enkelte elever eller anvendes i hele klassen.
Første dag i sjette

DSA-supplerende | Sproglig udvikling

Første dag i sjette

Første dag i sjette er en letlæst serie med lixtal, der svinger mellem 9 og 11. Indholdet er alderssvarende for mellemtrinnet, og bøgerne er velegnede til et forløb i klassen eller som frilæsningskasse.
mitCFU90027869QR-boeger

DSA-basis

QR-bøger

10 forskellige QR-bøger med forskellige LIX-tal. Kassen er velegnet til inklusion i læseprocessen. Ved hjælp af QR-koden kan eleverne få læst bogen højt, følge med i læseteksten og derefter selv prøve at læse bogen.
120 ords-tæppe - på sporet af ordet

DSA-basis

120 ords-tæppe

Med dette materiale kan dine elever på en legende måde træne deres stave- og læsekompetencer og derigennem tilegne sig vigtige bogstov-lyd forbindelser.
04

Læremidler til din undervisning

Der findes en række gode læremidler på internettet. Herunder finder du et udvalg med link, som peger på nogle af disse læremidler.

Gratis undervisningsmaterialer

Her finder du gratis undervisningsmaterialer. Vi vil dog gøre opmærksom på, at kopiering fra de enkelte hjemmesider kun må finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst og Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen. 

Malene Larsens hjemmeside ligger der mange gratis materialer til basisordforrådet, som fx vendespil, fashcards, bankoplader og dominospil. Malene Larsen har mange års erfaring som underviser af flersprogede elever og som Fagpilot for DSA ved Børn og Unge, Aalborg Kommune.  
https://malenelarsen.nu/inspiration-og-downloads

ABC leg’s hjemmeside kan man finde gratis flashcarts til nære emner som fx dyr, grøntsager, tal, måneder og vejret. 
https://blog.abcleg.dk/2007/04/29/gratis-flashcards/

Printland.dk er en hjemmeside, som tilbyder et stort udvalg af konsonanthistorier, opgaver på bogstav-, ord- og sætningsniveau, opgaver med fokus på tallenes værdi, små matematikopgaver og meget mere.
https://www.printland.dk/

På hjemmesiden skolelærerlife.dk finder du mange flotte og spændende kopiark til Dansk som andetsprog. Med også Dansk indskoling og Dansk mellemtrinnet gemmer der sig mange brugbare materialer.
http://skolelærerlife.dk/?page_id=13

Huskesedler. Læremidler til DSA du kan låne i mitCFU

Jeg har søgt læremidler til DSA frem i mitCFU og gemt dem på huskesedler. Brug dem til at få overblik over hvad du kan låne.

05

CFU konsulenten

Susanne Ries (srie)

Susanne Ries

Pædagogisk konsulent

06

Kontakt CFU

CFU's åbningstider

Alle skoledage:

  • Mandag - Torsdag: 8:00-16:00
  • Fredag: 8:00-13:00

Besøg os i informationssamlingen, hvor vi har et eksemplar af næsten alle de boglige læremidler, du kan købe fra forlagene. Hvis du vil, kan du låne et eksemplar med hjem. Du kan også se et eksemplar af mange af de læremider, du kan låne i klassesæt.

Informationssamlingen er åben alle skoledage og du er meget velkommen til at besøge os i vores åbningstid.

Du finder os i både Esbjerg og Haderslev på følgende adresser:

  • Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø
  • Lembckesvej 7, 6100 Haderslev

 

Udlånssamlingen

Langagervej 5B, Jels
6630 Rødding

Få hjælp til dit lån

Lån læremidler til din undervisning i mitCFU og få dem bragt ud til dig på skolen. I vores udlånssamling har vi mange forskellige typer læremider, som spænder over fysiske læremidler i klassesæt til e-bøger og tv-udsendelser fra CFU Film & TV.

Vi hjælper dig med alt omkring dit lån af læremidler på CFU: Har du ikke fået leveret, det du har bestilt, eller har du brug for hjælp til at forlænge et lån, så kontakt os. Vi kan også hjælpe, hvis du ønsker at tegne abonnement på CFU Film& TV, hvis du har problemer med dit lån af e-bøger eller streaming af tv-udsendelser.

07

Nyhedsbrev

Tilmeld dig CFU nyhedsbrev og marker Dansk som andetsprog (DSA) som fag/interesseområde. 

Vi sender opdateringer fra CFU 3-4 gange årligt, samt løbende nyheder og tilbud om kurser og arrangementer, målrettet de fag og interesseområder du har valgt, når det er relevant.

Du kan naturligvis altid framelde dig nyhedsbrevet.