Med afsæt i narrative interviews undersøger dette forskningsprojekt, hvordan de unge i FGU-skolen oplever mødet mellem deres egne narrativer og skolens kulturfortælling.

Gruppen af unge i FGU-regi er præget af mangfoldighed, og for en dels vedkommende er deres narrativ præget af negative oplevelser fra tidligere. Projektet fokuserer derfor på, hvordan FGU-skolens kulturfortælling, og dermed de værdier og normer der kendetegner skolen, giver mulighed for at en mangfoldig elevgruppes narrativer kan rummes, samtidig med at de unge får mulighed for at revidere og redigere deres narrativ for at få den til at passe med en fremtidig identitet?  

Forskningsprojektet forventes afsluttet ultimo 2023 og ledes af Doris Overgaard Larsen og Jonna Nøttrup.

Forskningsprojektet blev gennemført på en produktionsskole kort før FGU-institutionerne blev en realitet. I projektet har vi observeret og analyseret dagligdagens praksis, og vi argumenterer for, at langsomhed kan være legitim og have en positiv indflydelse på dannelse og læring for unge, når praksis er udformet med en pædagogisk mening.

Langsomheden bliver legitim, når skolens praksis forstås som et pædagogisk arrangement med tilstrækkelige opfordringsstrukturer. Det vil sige en struktur, der understøttes af lærernes gentagende opfordringer, tilbyder de unge mulighed for deltagelse og mulighed for at øve det, at overkomme vanskeligheder og at indgå i forpligtende og lærende processer med andre. 

Læs mere om projektet i artiklen 'Legitim langsomhed i Produktionsskolens pædagogiske praksis' i Tidsskrift for Socialpædagogik 22, 2, s. 71-81.

En baselineundersøgelse i regi af fem FGU-institutioner. Formålet med baselineundersøgelsen er at afdække status på, hvordan samspillet mellem AGU og lokalsamfund (virksomheder, lokalsamfundets foreninger og institutioner) er indarbejdet i AGU-sporet, hvordan samspillet er tilrettelagt og opleves af aktørerne, og hvad der opleves som at være fremmende eller hæmmende i forhold til at leve op til lovens intentioner.

Forskningsprojektet forventes afsluttet i august 2021 og ledes af Hans Christian Quvang Jørgensen og Ole Steen Nielsen.

Et 2-årigt praksisnært casestudie, der har haft til formål at tilvejebringe forskningsbaseret viden om lærernes udvikling af en pædagogisk-didaktisk praksis, udvikling af en FGU-professionsidentitet og ledelsens betydning for dette arbejde. Gennem projektet har vi analyseret, hvilke pædagogisk-didaktiske, strukturelle og kulturelle udfordringer lærere og ledere oplever i samarbejdet om kerneopgaven, og hvordan de håndterer disse. To FGU-institutioner med i alt fire skoler (28 informanter, lærere og ledere) har deltaget.

Forskningsprojektet blev afsluttet i 2021 og var ledet af Lisbet Baad Pedersen og Helle Bjerresgaard. Læs mere om projektet og dets resultater i følgende publikationer:

Bjerresgaard, H. og Baad Pedersen, L. (2022). Professionsdannelse – FGU er på vej. I: Kognition og pædagogik, 32. årg. Nr. 126. Dansk Psykologisk Forlag, s. 54-63 (forskningsartikel). 

Baad Pedersen, L. (2022). Om at lede ”tættere på” læreres professionelle praksisudvikling og læring – som grundlag for bæredygtig skoleudvikling. I: Liv i skolen, 24. årg. Nr. 2. Aarhus: VIA University College, s. 40-49 (faglig artikel). 

Forskningsprojekt: ”FGU -skolen skal være et fedt sted at være”
I forskningsprojektet undersøger vi, hvad de unge lægger vægt på i FGU-skolens sociale miljø, et miljø, der skal appellere til en bred sammensat elevgruppe.
Det undersøger vi ved at benytte deltagende observation og stedssensitive interviews. Derigennem viser de unge, hvilke aktiviteter og steder de tillægger betydning på skolen, og hvordan de selv er og ønsker at være aktive i at skabe et attraktivt ungemiljø i skolens hverdag. 

Vores hensigt med projektet er at udpege opmærksomhedspunkter, der kan hjælpe lærere og ledere til at skabe et godt socialt miljø, hvor de unge får mulighed for at trives, lære og udvikle sig, for derigennem at føle et identitetsmæssigt tilhør. 

Forskningsprojektet blev afsluttet december 2021 og gennemført af lektorerne Jonna Nøttrup og Doris Overgaard Larsen. 

Læs mere om forskningsprojektet og resultaterne her: 
Nøttrup, J. & Larsen, D. O. (2022): FGU Skolen skal være et fedt sted at være. Tidsskrift for Socialpædagogik. 25.årg., nr.1,2022. S. 95-103.

Udvikling af fælles FGU-Professionsidentitet med fælles sprog er et vigtigt sigtepunkt for udvikling af FGU-praksis, og for den kompetenceudvikling, der finder sted i FGU-institutionerne. 

FGU Danmark, FGU-institutionerne og professionshøjskolesektoren har etableret et samarbejde om at undersøge og udvikle det særlige ved en fælles FGU professionsidentitet.

Samarbejdet skal iværksætte og gennemføre et forløb, hvor ansatte og medarbejdere på tværs af FGU-institutionerne bliver inddraget for at indkredse og drøfte fokuspunkter, sprog, begreber m.m. i relation til en fælles FGU professionsidentitet. 

Målet med initiativet og samarbejdet er, i samarbejde med landets FGU-institutioner, dels at skabe viden om FGU Professionsidentitet, og dels at pege på fremtidige behov for kompetenceudvikling, samt behov for efteruddannelse, hvor professionshøjskolerne spiller en stor rolle.

I udviklingsgruppen deltager Efter- og videreuddannelseschef Jens Juulsgaard Larsen fra UC SYD, som repræsentant for EVU-cheferne i UC-sektoren og lektor Jonna Nøttrup som repræsentant for konsulenter og undervisere i professionshøjskolesektoren. 

Som et led i kompetenceudvikling for lærere i FGU Lolland-Falster indgik et Fremtidsværksted for FGU-eleverne med henblik på at udvikle ungemiljøet og give eleverne anderledes og positive erfaringer med at bliver inddraget med deres ideer til at gøre FGU-LF til et fedt sted at være.

UC Syd konsulenterne Jonna Nøttrup og Doris Overgaard Larsenfaciliterede både fremtidsværkstedet og efterfølgende opsamling og videreudvikling med lærerne således at ungemiljøet og læringsmiljøet både blev et fælles opmærksomhedspunkt og en fælles opgave for alle på skolen.

At skabe et godt ungemiljø og et godt læringsmiljø kræver både handlinger og invitationer til samspil med de unge om at facilitere og realisere et fedt ungemiljø. Det fordrer også et undersøgende blik på hvordan skolens rum ”byder sig til” som et pædagogisk rum, og kan forandre sig for at leve op til idealet for læringsmiljøet i FGU: at være et positivt modsvar til stemninger og oplevelser af nederlag med skolegang. 

Læs mere om udviklingsprojektet her: 
Nøttrup, J. (2023) At skabe rum for et fedt ungemiljø på FGU. Kronik i Uddannelsesbladet, 16. januar 2023.  https://www.uddannelsesbladet.dk/debat/2023/at-skabe-rum-for-et-fedt-un…;

Kompetenceudvikling på institutionelt plan er skræddersyede forløb på den enkelte institution/skole, med henblik på udvikling af lederskab, vejledning og undervisning.

Forløbene kan tilrettelægges med deltagere, der har forskellig faglig baggrund og funktion, og kan rette sig mod ledere, lærere og/eller vejledere og kan tilrettelægges som tværfaglige forløb.

Institutionel kompetenceudvikling skaber udvikling og implementering i samme proces og kan tilrettelægges med afsæt i de lokale vilkår og rette sig mod praksisnære og faglige problemstillinger, som er relevante og aktuelle for jer. 

UCSYD tilbyder formel kompetenceudvikling på akademi- og diplomniveau til ledere, lærere og vejledere.

Individuel kompetenceudvikling giver mulighed for at uddanne og udvikle kompetencer for enkelte eller mindre grupper af medarbejdere. Det kan være særlig relevant for nye medarbejdere, eller hvis I har behov for at én medarbejder eller en mindre gruppe medarbejdere besidder specifikke kompetencer. 

De individuelle kompetenceforløb kombinerer udvikling af faglige kompetencer i uddannelsesforløb med inddragelse af praksisnære erfaringer og problemstillinger. 

Klik herunder for at se vores uddannelser under:

• Undervisning og pædagogik
• Ungdoms- voksen og erhvervspædagogik
• Vejledning og beskæftigelse
• Ledelse og projektledelse