Børneperspektiver, børnekultur og børnefællesskaber
I danske skoler, SFO’er og daginstitutioner har vi en solid tradition for at se børn som aktive medskabere af deres liv, af den kultur og de fællesskaber, de indgår i.
Det er stærke værdier, som også understøttes i den lovgivning og de læreplaner, som regulerer det pædagogiske arbejde med børn, hvad enten det foregår i daginstitutioner, skoler og fritidsklubber eller på bosteder.
Børn som meningssøgende og meningsskabende væsner
UC SYD bidrager med viden om børneliv og barndomspædagogik med afsæt i et særligt børnesyn: nemlig en forståelse af børn som aktører og subjekter i eget liv.
Vi arbejder med udgangspunkt i en interesse for børn som aktive, fortolkende, meningssøgende og meningsskabende væsener, der gør det bedste, de kan, for at tage del i vores fælles liv og deres egne sociale fællesskaber.
Vores videnstema om børneperspektiver, børnekultur og børnefællesskaber har rod i moderne barndomsforskning, i pædagogik og socialpsykologi, og det samler forskere og undervisere, der interesserer sig for at udvikle pædagogisk praksis med udgangspunkt i spørgsmål som:
- Hvordan kan vi forstå og inddrage børns perspektiver og optagetheder i forskning og i praksis?
- Hvordan giver et systematisk blik på praksis fra børneperspektivet afsæt for ny viden og andre handlemuligheder for pædagoger og lærere?
- Hvordan opleves og erfares institutionslivet og dets fællesskaber af de børn, vi pædagogisk vil noget med?
- Hvordan kan vi støtte og forstå - men også udforske og bevæge - børns egne engagementer, fællesskaber og kultur, kreativitet og skabertrang?
- Hvordan er børn medskabere af hinandens deltagelsesmuligheder?
UC SYDs eksperter
Har du spørgsmål, brug for mere viden eller information, så kontakt gerne vores eksperter.
Til dig, der arbejder med børneperspektiver i hverdagen
At arbejde med børns perspektiver, fællesskaber og kultur er ikke en tilgang, der er forbeholdt forskere. Det er en tilgang, der er relevant for alle, der arbejder med og blandt børn
Det gode børneliv med lærings- og udviklingsbetingelser
At søge indsigt i og arbejde med børneperspektiver, børnekultur og børnefællesskaber er særligt relevant for professioner, der er optaget af at skabe gode børneliv og tilrettelægge lærings- og udviklingsbetingelser for børn.
Når du interesserer dig for børns perspektiver, for børnefællesskaber og børnekultur kan du som professionel få indblik i, hvordan den pædagogiske praksis og de institutionelle organiseringer får konkret betydning i børnenes liv.
Du kan få indblik i, hvordan sociale dynamikker i børnefællesskaberne har betydning for det enkelte barns trivsel, deltagelses- og læringsmuligheder, og i hvordan børn skaber deltagelsesmuligheder for hinanden.
Og du kan få nye perspektiver på din praksis ved at se børn som kulturskabende og meningssøgende væsener, der i leg og liv afprøver, forhandler og nyfortolker indtryk fra hverdagslivet, fra fiktionen og fra sociale medier.
Børneperspektiver åbner for nye handlemuligheder i praksis
Når du interesserer dig for børns perspektiver, for børnekultur og børnefællesskaber kan du som professionel få indblik i, hvordan børnene oplever deres liv og fællesskaber i institutionen, og hvordan verden ser ud fra deres perspektiv.
Det gælder både i forhold til det almene børneliv, men også i forhold til børn i vanskeligheder. Et blik for, hvad der faktisk har betydning i barnets hverdagsliv vækker ofte eftertanke og åbner for nye handlemuligheder i den pædagogiske praksis
Det siger forskningen om at arbejde med et børneperspektiv
Ane Bjerre Odgaard forsker i børnenes muligheder for at være kulturproducerende
Som forsker er Ane optaget af børnenes muligheder for at være kulturproducerende - altså deres muligheder for at sætte tegn og spor, skabe mening og etablere sammenhænge gennem deres aktive og skabende deltagelse i institutionelle sammenhænge.
Anes forskning bidrager særligt indenfor området børns overgang fra dagtilbud til skole. Her har hun undersøgt, hvordan børn og pædagoger sammen kan producere digitale bøger om ting og steder, som børnene udpegede som vigtige, i overgangens institutionelle miljøer.
Undersøgelsen viste dels, hvordan den proces kan være med til skærpe pædagogernes opmærksomhed på børnenes orienteringer og engagementer i overgangen, og dels viste den, at overgangens skift er vigtige, fordi børnene her må orientere sig på ny.
Hun har desuden undersøgt legeværksteder i SFO’en, hvor kommende skolebørn fra lokalområdets dagtilbud deltager sammen med skolebørn. Den undersøgelse peger på, at muligheden for sammenhæng i overgangen uden udligning af institutionelle forskelle.
Udover overgangen, så undersøger Ane alt fra kunstprojekter i dagtilbud og til pædagogers og børns eksperimenter med robotter og programmering.
Et kulturelt deltagelsesdemokrati
Fællesnævneren for alle disse forskelligartede undersøgelser er, at der er fokus på, hvordan børn og pædagoger, gennem deltagelse og brug af kulturelle redskaber, forhandler meningen med det, der foregår.
Dermed skaber de i fællesskab det institutionelle hverdagsliv og bevæger det fremad. Det bliver således både muligt at få øje på flerstemmigheden, spændingsforholdene og modsætningerne mellem de forskellige deltageres bidrag.
Og i denne forståelse bliver aktiviteterne ikke blot et spørgsmål om digitale bøger, skrotkunst eller robotleg, men et mere grundlæggende spørgsmål om, hvordan pædagogerne kan skabe rammerne for et kulturelt deltagelsesdemokrati og om, hvad der kan ses, gøres og forstås som meningsfuldt i et institutionelt rammesat hverdagsliv.
Benedicte Bernstorff Jakobsen forsker i børns deltagelse i fællesskaber i institutionelle rammer
Som forsker arbejder Benedicte med børns deltagelse i fællesskaber i institutionelle rammer. I dagtilbuddets pædagogiske praksis er børnefællesskabet for en stor del tilrettelagt af pædagogerne, og børn er sikret deltagelse. Lige ved siden af skaber børn deres egne fællesskaber, hvor deltagelse ikke er en selvfølge.
Benedicte er optaget af, hvordan børn afstemmer indhold og samværsformer i deres egne fællesskaber i sammenhæng med institutionens hverdagsliv. For at få indblik i børns perspektiver foregår hendes forskning der, hvor børns hverdagsliv foregår. Her er hun lige så optaget af det, børn gør, som af det de siger.
Benedictes forskning bidrager med viden om børns deltagelsesforståelser med afsæt i deres leg og samspil. Heri viser børn, hvordan de forstår muligheder for deltagelse i modspil eller samspil med de voksenskabte rammer. Med børns modstand fortæller de, hvis de ikke er enige i de pædagogiske hensigter.
Når Sidse protesterer over pædagogens afbrydelse med ”Åh nej, ikke nu igen”, fordi hun skal spise, og Kalle fortæller, ”Hans er min ven. Jeg deler med ham” inviterer de os, forskeren og de fagprofessionelle, til at få indsigt i deres perspektiver på hverdagslivet.
Benedictes forskning giver indsigt i, at børn har en fleksibel deltagelseslyst, der afstemmes efter børnefællesskabet, børns egne fællesskaber og den pædagogiske praksis.
At følge børns perspektiver er interessant for at forstå og forandre pædagogisk praksis. Vi får ikke kun viden om børns perspektiver. Vi får også indsigt i, hvordan lovgivning, indretninger, tidsstrukturer mv. har betydning for, hvordan pædagogisk praksis tilrettelægges, og hvorvidt den inviterer børn til deltagelse i fællesskaber.
Christina Holm Poulsen forsker i udsathed og vanskelige skolesituationer fra et børneperspektiv
Som forsker arbejder Christina med at forstå udsathed og vanskelige skolesituationer fra et børneperspektiv. Hun følger de børn, der har det svært i skolen med afsæt i en forståelse af, at et barns vanskeligheder må forstås i sammenhæng med dets hverdagsliv i skolen og de relationer og samspil, barnet indgår i. På den baggrund retter hun i sin forskning fokus på skolens hverdagsliv, dens fællesskaber, sociale dynamikker og organiseringer.
Christinas forskning bidrager med viden om, at det, der kan ligne individuelle vanskeligheder i form af en diagnose eller et vanskeligt og voldsomt temperament også knytter sig til sociale processer i skolen.
Ved at udforske skolelivet fra børns perspektiver giver forskningen indsigt i, hvordan ulighed og udsathed skabes i skolens hverdagsliv. Dermed åbnes for handlemuligheder og handlerum for de fagprofessionelle i den pædagogiske praksis.
At anlægge et børneperspektiv forstår Christina som et perspektiv på praksis fra børns ståsteder. Ved at kigge med et barn ud i det sociale liv kan hun – og dermed også de fagprofessionelle - få blik for de betingelser, som barnet handler begrundet i forhold til.
Forskningen giver indsigt i, hvad skolevanskeligheder og inklusionsmuligheder ser ud til at handle om for børnene, og hvad der i den forbindelse bliver vigtigt at samarbejde om i det tværprofessionelle og inkluderende arbejde.
For Christina som forsker, men også for de fagprofessionelle i dagtilbud og skole, gør børneperspektiver det muligt at komme til forståelse af det enkelte barn og samtidig få indsigt i og mod på at udvikle den praksis, som vanskelighederne er en del af.
Relateret viden
Små børns perspektiver på inklusion. Bendix-Olsen, K. (2018). Ph.d.-afhandling indleveret ved Instituttet Mennesker og Teknolog, Roskilde Universitet.
Lærerfaglighed, inklusion og differentiering: pædagogiske lektionsstudier i praksis. Hedegaard-Sørensen, L. & Grumløse, S. (2016a). Viborg: Samfundslitteratur.
Handicap som vanskeliggjort deltagelse. Holm Poulsen, C. (2018). I: Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, Årg. 2, nr. 1, s. 6-17.
Afmagtsprocesser i skolens fællesskaber. Holm Poulsen, C. (2018). I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, Årg. 55, nr. 4, s. 56-68.
Inklusion – muligheder og begrænsninger for deltagelse belyst gennem et børneperspektiv. Holm Poulsen, C. (2017). Ph.d.-afhandling indleveret ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet
Præsentation af praksisforskning. Højholt, C. (2005). I: C. Højholt (red.). Forældresamarbejde - Forskning i fællesskaber. (s. 23-46). Dansk Psykologisk Forlag.
Konflikter om børns skoleliv. Højholt, C. & Kousholt, D. (red.) (2018). Dansk Psykologisk Forlag.På sporet af det gode børneliv. Juhl, P. (2014). Ph.d.-handling indleveret ved Roskilde Universitet.
Små børns fællesskabelse i en flertydig vuggestuepraksis. Munck, C. (2017). Ph.d.-afhandling fra Ph.d.-programmet Hverdagslivets Socialpsykologi, Roskilde Universitet.
Børneperspektiver: Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. Warming, H. (2011). København, Akademisk Forlag.
Kontakt
Har du brug for viden, information eller svar på spørgsmål. så kontakt os gerne.