Gå til hovedindhold

Vejledning og samfund

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Forstå vejledningens rolle og funktion i samfundet og i en globaliseret verden

  • Tilpas din praksis og forståelse i forhold til empiriske undersøgelser. 
  • Lær om vejledningens samfundsmæssige funktion også set i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemets organisering.  

Vejledning foregår ikke i et vakuum - derfor skal du have en udvidet forståelse for den erhvervsmæssige og samfundsmæssige virkelighed, som du vejleder i og til.

Med både en sociologisk og uddannelsesteoretisk forståelse for samfund og arbejdsmarked får du på dette modul et nyt perspektiv på vejledningens funktion, lovgrundlag og organisering. Det indebærer også et blik på din egen rolle og praksis som aktør i en politisk styret organisation - som vejledning foregår i. 

Modulet giver dig et indblik i globale udviklingstendensers betydning for individer, organisationer og samfundet som helhed.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Hvordan du anvender og vurderer empiriske undersøgelser samt sætter dem i relation til vejledningens praksis.
  • Hvordan du vælger og begrunder din vejledningsfaglige tilgang med udgangspunkt i globale tendensers påvirkning af samfund og individ. 
  • Din rolle og ageren i en politisk styret organisation, hvor du skal arbejde på tværs af professioner og sektorer.

Modulet er et de obligatoriske moduler i Diplom i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning men kan også tages selvstændigt. 

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet er for dig, der arbejder professionelt med eller er interesseret i vejledning af børn, unge og voksne. 

Adgangskrav

For at følge dette modul skal du mindst have en relevant uddannelse på niveau med en akademiuddannelse (KVU) eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført uddannelse.

Det står der i studieordningen

Læringsmål: 
Viden 

  • Skal have viden om uddannelsessystemet og arbejdsmarkedsforhold. 
  • Skal have viden om og kunne reflektere over vejledningspolitiske målsætninger og indsatsområdet. 
  • Skal have viden om og kunne reflektere over sociologiske forhold i relation til uddannelse og arbejdsmarked. 
  • Skal kunne forstå og reflektere over etiske problemstillinger i forbindelse med globale udviklingstendensers betydning på individ-, organisations- og samfundsniveau. 
     

Færdigheder 

  • Skal kunne anvende og vurdere empiriske undersøgelser og sætte dem i relation til vejledningens praksis. 
  • Skal kunne analysere, vurdere og formidle vejledningens samfundsmæssige funktion. 
  • Skal kunne vurdere og begrunde vejledningsorganisationens praksis i relation til lovgrundlag. 

Kompetencer 

  • Skal kunne udvikle og implementere beslutninger om vejledningsfaglige indsatser inden for lovgrundlag og professionens etik. 
  • Skal kunne identificere egne læringsbehov i relation til uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, sociologiske forhold og globalisering. 
  • Skal kunne bidrage til udvikling af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.

Indhold

  • Teorier som belyser sociologiske og uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske forhold, herunder globalisering
  • Metoder for og videnskabsteoretiske perspektiver på empiriske undersøgelser af relevans for vejledning
  • Arbejdsmarkedsforhold og uddannelsessystemets organisering
  • Vejledningens samfundsmæssige funktion, lovgrundlag og organiseringsformer
  • Vejlederens rolle og etik i en politisk styret organisation
  • Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Vejledning og samfund

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information