Gå til hovedindhold

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Den sociale diplomuddannelse

Tilmelding til Den sociale diplomuddannelse, foregår via modultilmelding

Gå direkte til moduler

Styrk det sociale arbejde

  • Få nye teorier og metoder til at styrke dit arbejde i det socialfaglige felt.
  • Udvikl dine evner til at analysere og dokumentere sociale indsatsområder og social praksis. 

Som professionel på det socialfaglige område skal du forholde dig til hvilke sociale indsatser, der virker, hvilke udviklingsopgaver du skal sætte i værk, det tværfaglige samarbejde og ikke mindst, hvordan du dokumenterer det hele. 

På den sociale diplomuddannelse giver vi dig viden om og færdigheder til at kvalificere, udvikle og styrke det sociale arbejde. Her styrker vi dine kompetencer til at analysere og reflektere over dit daglige arbejde og dets udfordringer. Du lærer at analysere sociale indsatsområder og social praksis i lyset af viden om samfundsforhold og forandringsprocesser.

I uddannelsen arbejder du med at forbinde videnskabelig analyse med praktisk socialt arbejde, og du lærer at arbejde med dokumentation af sociale indsatser. Desuden lærer du at omsætte teoretisk viden til praktisk handling.

Uddannelsen er målrettet alle, der arbejder professionelt i det socialfaglige felt og den kvalificerer dig således også til at igangsætte udviklingsarbejde internt i organisationer og til tværfagligt samarbejde.

Foto af studerende

Tilskud til efteruddannelse

Gratis efteruddannelse på børne- og ungeområdet

Det er nu muligt at søge tilskud fra Socialstyrelsen til moduler med opstart i efteråret 2023, så skynd dig ind og tilmeld dig. Pladserne fordeles efter først til mølle.

Det kan du bruge en social diplomuddannelse til

Hør hvad Nouhal Rahman, sagsbehandler ved Sønderborg Kommune, har fået ud af at læse på den sociale diplomuddannelse:

Fakta om uddannelsen

  • Type :

    Diplomuddannelse

  • ECTS :

    60

  • Økonomi :

    Egenbetaling

  • Varighed :

    Typisk 3 år på deltid. Maksimalt 6 år.

     

  • Adgangskrav :

    Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring

  • Beliggenhed :

    Typisk på vores campusser  i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Esbjerg 

Praktiske informationer

Uddannelsens varighed

Den sociale diplomuddannelse er normeret til 1 år. Det betyder, at uddannelsen tager et år, hvis du studerer på fuld tid. De fleste vælger dog at læse på deltid i 3 år, så der er plads til familie- og arbejdsliv. Du kan vælge at læse over en endnu længere periode, så længe du afslutter uddannelsen inden for seks år fra den dag, du starter. 

Sådan tilmelder du dig

Som studerende på Den sociale diplomuddannelse tilmelder du dig ikke en hel diplomuddannelse på én gang. Du tilmelder dig derimod løbende modulerne i det tempo, der passer dig.

Er du ny studerende, skal du ved første tilmelding til et modul vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring.

Se oversigten over obligatoriske og valgfrie moduler på Diplom i socialt arbejde længere nede på denne side.

Vil du læse online hjemmefra? Så tilbyder vi, at du kan læse de enkelte moduler over nettet. Kontakt os for at høre mere om muligheden for netstudie på diplomuddannelsen i socialt arbejde.

Adgangskrav til Den sociale diplomuddannelse

For at komme ind på Den sociale diplomuddannelse på UC SYD skal du have afsluttet en videregående uddannelse  på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse. 

Derudover forudsætter Den sociale diplomuddannelse mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Økonomi

Diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside. 

Studievejledning

Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse. Vi har samlet de vigtigste oplysninger til dig, der har spørgsmål til dit studievalg. Du kan også kontakte vores studievejleder for personlig vejledning.

Placering af uddannelsen på din arbejdsplads

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Ton din uddannelse mod Børn & unge eller Voksne & ældre

Du kan orientere den sociale diplomuddannelse mod to uddannelsesområder; Børn og unge eller Voksne og ældre.

Børn og unge

Ton din uddannelse mod området Børn og unge

For at tone din uddannelse mod børn og unge, skal du blot tilmelde dig valgmodulerne, der retter sig mod børn og unge.

Valgmodulerne er grupperet i fagområder. Du kan anskue fagområder som uddannelsesretninger, der giver dig mulighed for at forme din sociale diplomuddannelse mod et særligt fagligt område inden for Børn og unge-området.

Fagområder rettet mod Børn og unge

Under hvert fagområde finder du de tilhørende valgmoduler.

Øvrige valgmoduler

Udover valgmodulerne, der tilhører forskellige fagområder rettet mod Børn og unge, så kan du også vælge valgmoduler, som ikke tilhører et fagområde.

Voksne og ældre

Ton din uddannelse mod området Voksne og ældre

For at tone din uddannelse mod voksne og ældre, skal du blot tilmelde dig valgmodulerne, der retter sig mod voksne og ældre.

Valgmodulerne er grupperet i fagområder. Du kan anskue fagområder som uddannelsesretninger, der giver dig mulighed for at forme din sociale diplomuddannelse mod et særligt fagligt område inden for Voksne og ældre-området.

Fagområder rettet mod Voksne og ældre

Under hvert fagområde finder du de tilhørende valgmoduler.

Øvrige valgmoduler

Udover valgmodulerne, der tilhører forskellige fagområder rettet mod Voksne og ældre, så kan du også vælge valgmoduler, som ikke tilhører et fagområde.

I tvivl? Sådan kan du tone din uddannelse

Sådan kan du eksempelvis sammensætte og tone din sociale diplomuddannelse

Den sociale diplomuddannelse består af 60 ECTS-point - det svarer til tre obligatoriske moduler og tre valgfrie moduler.

Hvis du eks. ønsker at tone din uddannelse mod Børn og unge og mere specifikt blive klogere på området børnehandicap, så kan du vælge de to valgfrie moduler inden for fagområdet Børnehandicap samt endnu et valgfrit modul - eks. et af de øvrige valgmoduler, som ikke tilhører et særligt fagområde.

Hvis du eks. ønsker at tone din uddannelse mod Voksne og ældre og mere specifikt blive klogere på området demens, så kan du vælge de to valgfrie moduler inden for fagområdet Demens samt endnu et valgfrit modul - eks. et valgmodul inden for fagområdet Psykosocialt arbejde.

Læs online - og få stor fleksibilitet

Online moduler
Vi udbyder flere moduler på den sociale diplom online. Vælg undervisningsform fra modul til modul - og tag evt. en hel social diplom online.

Online moduler med tre årlige udbud
Vi udbyder en lang række moduler online tre gange årligt. Så skal du ikke vente længe på studiestart, og du kan selv planlægge din undervisning bedst muligt ind i dit arbejds- og privatliv.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfrie moduler og et obligatorisk afgangsprojekt, som tilsammen i alt udgør 60 ECTS-point. De valgfrie moduler og afgangsprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig i forhold til en bestemt funktion, profession eller branche. 

Oversigt over uddannelsens opbygning

Obligatoriske moduler

Her kan du læse om og tilmelde dig de obligatoriske moduler på Den sociale diplomuddannelse.

Undersøgelses- og udviklingsarbejde

ECTS: 5

Læs mere

Videnskabsteori og socialt arbejde

ECTS: 10

Læs mere

Afgangsprojekt, Den sociale diplomuddannelse

ECTS: 15

Læs mere

Et udvalgt emne inden for det socialfaglige felt

ECTS: 5

Læs mere

En udvalgt målgruppe inden for det socialfaglige felt

ECTS: 5

Læs mere

Udvalgte teorier og metoder inden for et udvalgt socialfagligt felt

ECTS: 10

Læs mere

Valgfrie moduler

Sortér på fagområde - så finder du hurtigt valgmodulerne inden for den særlige faglige retning, der passer til dig. Du kan dog frit vælge blandt alle valgmoduler på tværs af fagområder og også blandt de valgmoduler, der ikke hører til et fagområde.

Fagområderne retter sig mod enten Børn & unge eller Voksne & ældre. Det giver dig mulighed for at tone din uddannelse mod et af disse områder.

Sortér på semester - så finder du hurtigt de moduler, der udbydes, når du vil starte.

 

Har du spørgsmål? Kontakt os

Betina Lykke Bergmann, medarbejderbillede UC SYD

Lektor

Betina Lykke Bergmann (BLBE)

Anne Maria Rønholt

Studievejleder

Anne Maria Rønholt (AMRO)

Er du i tvivl, om du skal vælge en akademi- eller en diplomuddannelse? Har du brug for en individuel kompetencevurdering? Eller har du spørgsmål til tilmeldingsfrister, optagelseskrav, dokumentation, SVU eller ECTS? Så kontakt vores studievejleder. Tager hun ikke telefonen, så send en mail. Så vender hun tilbage hurtigst muligt.