Lær at skabe de bedste forudsætninger for at afholde samtaler med børn, unge og de betydningsfulde personer i deres liv
- Få forskellige metodiske tilgange til den svære samtale med børn, unge og familier i udsatte positioner.
- Se din praksis og position fra nye perspektiver med både et metodisk og teoretisk fundament.
Den professionelle samtale er svær. Og den bliver ikke lettere, når den involverer børn, unge og deres familier. Derfor giver det god mening, at du styrker din faglighed med den nyeste forskningsbaserede viden fra dette modul. Modulet giver dig både mulighed for at udvikle din praksis og dit professionelle netværk.
Hvilken position indtager du i en samtale? Hvordan påvirker din position de øvrige deltagere? Og hvordan kan du ændre dynamikken i samtalen? Der er mange spørgsmål, som kan melde sig, før, under og efter en udviklingssamtale eller kompleks samtale. Efter dette modul vil du både have det teoretiske- og metodiske fundament til at svare på de spørgsmål og mange flere.
Din nye viden på modulet vil ikke bare være passiv men praktisk orienteret. Du vil både få lejlighed til at øve og reflektere over forskellige tilgange og deres anvendelighed i dit arbejde. Endelig vil modulet styrke din position og dine handlemuligheder i professionelt samarbejde om udsatte børn, unge og deres familier.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Hvordan du håndterer komplekse samtaler eller forløb med børn, unge og familier i udsatte positioner.
- Nye teoretiske perspektiver og metoder til den professionelle samtale med børn, unge og familier samt øvrige betydningsfulde aktører.
- Din professionelle position og det relationelle samspil i en samtale.
- Hvordan du kan inddrage andre professionelle i arbejdet med barnet, den unge eller familien.
- Hvordan du udvikler din egen praksis og forholder dig kritisk og udviklende til andres.
Modulet er et valgmodul på Den sociale diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.
Hvem henvender modulet sig til?
Arbejder du med børne- og ungeområdet, og vil du gerne styrke dine kompetencer og facilitere bedre samtaler? Med dette modul arbejder du fokuseret på samtaler med børn, unge og familier, og du kan dermed styrke dit arbejde som for eksempel børnerådgiver eller sagsbehandler.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.
Det står der i studieordningen
Formål:
Den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at gennemføre professionelle
samtaler og forløb med børn, unge og familier i udsatte positioner samt øvrige betydningsfulde aktører i barnets, den unges og familiens liv.
Indhold:
- Børn, unge og familier i udsatte positioner
- Teoretiske perspektiver og metoder til den professionelle samtale med børn, unge og familier samt øvrige betydningsfulde aktører
- Den professionelles position og det relationelle samspil
Læringsmål:
Viden
Den studerende
- Skal have udviklingsbaseret viden om teori og metodiske tilgange til den professionelle samtale med børn, unge og familier i udsatte positioner
- Skal kunne forstå anvendelse af teorier og metoder i den professionelle samtale, og kunne reflektere over anvendelsen i forhold til praksis med børn, unge og familier i udsatte positioner
Færdigheder
Den studerende
- Skal kunne anvende udvalgte metoder og redskaber til samtaler med børn, unge og familier i udsatte positioner
- Skal kunne vurdere komplekse problemstillinger omkring børn, unge og familier i udsatte positioner, samt begrunde og vælge relevante tilgange eller løsningsmodeller for samtaler
- Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger via relevant kommunikation med barnet, den unge, forældre, netværk og samarbejdspartnere
Kompetencer
Den studerende
- Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede samtaler eller forløb med børn, unge og familier i udsatte positioner
- Skal selvstændigt kunne indgå i samarbejde med andre professionelle omkring barnet, den unge og familien, kunne inddrage andre betydningsfulde aktører, og påtage sig ansvar inden for egen professionelle position og etik
- Skal kunne udvikle egen praksis i samtaler med børn, unge og familier i udsatte positioner
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Samtaler med børn, unge og familier
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.