Styrk dine kompetencer til at arbejde fagligt med seksuelle overgreb
- Lær om den store kompleksitet, som ligger under og efter seksuelle overgreb og krænkelser.
- Bliv klædt på til at håndtere tegn på eller effekten af seksuelle overgreb blandt udsatte borgere, samt hvordan du inddrager relevante aktører i sager, hvor der er bekymrende tegn.
Hvert år modtager politiet anmeldelser om voldtægt og seksuelle overgreb. Men udover anmeldelserne ligger et langt større mørketal af seksuelle overgreb, da man formoder, at mange episoder aldrig anmeldes. Derfor er der et stort behov for mennesker, som kan arbejde med både forebyggelse, identificering og håndtering af seksuelle overgreb. Med viden fra dette modul, kan du gøre en forskel for udsatte borgere, som har været udsat for overgreb eller er i risiko for det.
Når du arbejder med mennesker og seksuelle overgreb er der et stort behov for, at du agerer etisk forsvarligt, juridisk korrekt og menneskeligt. Det er en svær balancegang, hvor du samtidig skal bringe din faglighed i spil i forhold til den traumatiske oplevelse, som borgeren har oplevet. Det vil du lære og øve på modulet, hvor du får både teori, metoder og konkrete redskaber, som du kan bruge i dit daglige arbejde.
Seksuelle overgreb er ofte komplekse, og der er ofte behov for både fagligt, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Det vil du kunne indgå i og påtage dig ansvar for med din nye viden fra dette modul.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Få indsigt i seksuelle overgreb og krænkende adfærd samt kompleksiteten i overgreb og krænkelser.
- Hvordan seksuelle overgreb forebygges, identificeres og håndteres bedst ved hjælp af teori, metoder og redskaber.
- Lær om etiske perspektiver og juridiske retningslinjer i arbejdet med seksualitet og overgreb.
- Hvilke målgrupper der er særligt udsatte og har særegne kendetegn i forhold til seksuelle overgreb.
Modulet er et valgmodul på Den sociale diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.
Hvem henvender modulet sig til?
Finder du det spændende at arbejde med kompleksiteten i seksuelle overgreb, og vil du gøre en forskel for udsatte borgere? Så bør du overveje dette modul. Du vil både få teoretisk og praktisk forståelse for de ting, der sker i forbindelse med et overgreb af seksuel karakter samt få værktøjerne til at håndtere det.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.
Det står der i studieordningen
Formål:
Den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde forebyggende, identificerende og håndterende ift. seksuelle overgreb, og deres senfølger, mod eller af udsatte borgere
samt til at indgå i samarbejde med interne og eksterne aktører om målrettede indsatser ud fra etiske og juridiske overvejelser.
Indhold:
- Seksuelle overgreb og krænkende adfærd samt kompleksiteten i overgreb og krænkelser
- Teori, metoder og redskaber til forebyggelse, identificering og håndtering af seksuelle overgreb
- Etiske perspektiver og juridiske retningslinjer i arbejdet med seksualitet og overgreb
- Målgruppers særlige forhold og udsathed
Læringsmål:
Viden
Den studerende
- Skal have udviklingsbaseret viden om seksuelle overgreb, viden om målgruppernes øgede risiko for seksuelle overgreb, samt viden om det professionelle og tværprofessionelle ansvar ift. forebyggelse, identificering og håndtering af seksuelle overgreb
- Skal kunne forstå anvendelse af teorier og metoder i det professionelle forebyggende og håndterende arbejde, samt kunne reflektere over anvendelse af disse i praksis
Færdigheder
Den studerende
- Skal kunne anvende udvalgte metoder og redskaber til forebyggelse, identificering og håndtering af seksuelle overgreb, samt mestre de færdigheder, der knytter sig til det professionelle arbejde omkring udsatte borgeres seksualitet
- Skal kunne vurdere komplekse problemstillinger, begrunde disse ved hjælp af et teoretisk, etisk og juridisk grundlag samt vælge relevante løsningsmodeller på denne baggrund
- Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger relateret til seksuelle overgreb til borgere, kolleger, pårørende og øvrige samarbejdspartnere i det faglige og tværfaglige netværk
Kompetencer
Den studerende
- Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede tiltag afstemt med borgerens situation ud fra etiske og juridiske overvejelser
- Skal selvstændigt kunne indgå i et fagligt, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og på baggrund af etiske overvejelser påtage sig ansvar for indsatser i overensstemmelse med øvrige aktørers roller og egen professionelle position
- Skal kunne videreudvikle egen praksis i arbejdet med det forebyggende, identificerende og intervenerende ved seksuelle overgreb.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Seksuelle overgreb
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.