Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Træning og sportsernæring

Få viden og kompetencer til at planlægge, formidle og forestå træningsaktiviteter til individer og grupper med fokus på ernæringens betydning for den fysiske præstation

Dette valgmodul har fokus på at give viden om og redskaber til at arbejde med træning og kost med fokus på såvel individer som grupper


Det får du indsigt i på dette modul:

  • Hvordan du sammensætter en kost- og træningsplan med udgangspunkt i viden om:
  • Træningsformer og træningsdosering til individer og grupper
  • Anbefalinger for kostens sammensætning i relation til fysisk aktivitet
  • Restitution og sportsskader
  • Hvordan formidler du til individer og grupper


Modulet er et valgmodul på akademiuddannelsen i sundhedspraksis, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til

Modulet er primært for dig der enten arbejde med eller ønsker at arbejde med træning og sportsernæring. Du ønsker specialiseret viden, færdigheder og kompetencer til at kunne udforme og gennemføre træningsprogrammer med hensyn til ernæringsmæssige behov

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du have gennemført en studie- eller erhvervsforberedende uddannelse, som for eksempel en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse (EUD).

Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.

Læs mere om individuel kompetencevurdering

Det står der i studieordningen

Modulet har fokus på planlægning af træningsforløb.

Den studerende opnår kompetencer til at planlægge, formidle og forestå træningsaktiviteter til individer og grupper med fokus på ernæringens betydning for den fysiske præstation

Indhold

Teori og metode der knytter sig til følgende temaer:

  • Træningsformer og træningsdosering til individer og grupper
  • Anbefalinger for kostens sammensætning i relation til fysisk aktivitet
  • Didaktiske og formidlingsmæssige overvejelser i relation til træning til individer og grupper
  • Restitution og sportsskader


Læringsmål

Viden:

Den studerende skal have

  • viden om centrale teorier, metoder og anbefalinger inden for træningslære og sportsernæring samt grundlæggende anatomi og fysiologi i relation til træning, restitution og skader
  • forståelse for didaktiske teorier og modeller relateret til planlægning af træning
  • forståelse for hvordan teorier og metoder inden for træning og ernæring anvendes i praksis, herunder sammenhængen mellem kost, træning og fysisk præstation


Færdigheder:

Den studerende skal kunne

  • anvende centrale teori og metoder til at planlægge og udføre træningsaktiviteter med hensyntagen til individer og grupper
  • vurdere praksisnære problemstillinger vedrørende træning, ernæring og restitution og vælge relevante løsninger
  • formidle anbefalinger for ernæring og træning til individer og grupper på en anvendelsesorienteret måde


Kompetencer:

Den studerende skal kunne

  • håndtere og tilpasse trænings- og ernæringsindsatser i praksis i forhold til såvel individer som grupper
  • indgå i et tværfagligt samarbejde om forløb med fokus på træning og forebyggelse af skader
  • forholde sig til egen faglige rolle i arbejdet med at planlægge og udføre træning med udgangspunkt i ernæringsmæssige behov
Hvordan bliver jeg vurderet på modulet?

Vurdering med intern censur efter 7-trins-skalaen.

Formen er en mundtlig prøve på baggrund af et produkt

Der orienteres ved opstart af modulet i forhold til krav til produktet, som enten kan være en synopsis eller et praktisk produkt.

Har du brug for vejledning?

EVU-studievejledning

Telefon: 7266 4587

Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? 
Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?  

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse. 

Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.

Team EVU

Telefon: 7266 3387

Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage. 

Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Træning og sportsernæring

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information

Har du spørgsmål? Kontakt os

Pia Øxenberg Hansen (POHA), medarbejderbillede

Studieleder

Pia Øxenberg Hansen (POHA)