Lær at hjælpe mennesker med synsnedsættelse eller blindhed til at klare aktiviteter i dagligdagen bedst muligt
- Få værktøjer og viden, så du kan hjælpe mennesker med synsnedsættelse eller blindhed til at kunne klare dagligdagsaktiviteter bedst muligt.
- Du bliver klædt på til at stå for synspædagogiske undervisningsforløb i Almindelig Daglig Levevis (ADL) med baggrund i teoretisk viden og specialpædagogiske metoder og teknikker.
At brygge en kop kaffe. Tage strømper på. At deltage i aktiviteter sammen med andre.
Det at være i stand til at klare almindelige daglige gøremål betyder meget for det enkelte menneskes livskvalitet. På modulet ADL - Almindelig Daglig Levevis får du viden og værktøjer, som kan ruste dig til at hjælpe mennesker med blindhed eller synsnedsættelse til at klare dagligdags aktiviteter bedst muligt.
Det gælder lige fra udredningen af personers eller gruppers behov for aktiviteter i dagligdagen over at indgå i et samarbejde med de mennesker, som er udfordrede på grund af blindhed eller synsnedsættelse, og til at tilrettelægge og udføre synspædagogiske undervisningsforløb. Du får teoretisk viden og specialpædagogiske metoder og teknikker. Desuden vil din teoretiske viden komme i spil, så du kan reflektere over, hvordan den menneskelige perception og socialpsykologiske aspekter spiller ind på evnen til og muligheden for at udføre dagligdags aktiviteter. Det giver dig et godt grundlag for at vurdere og begrunde metode og didaktik i synspædagogiske undervisningsforløb for ADL.
Det får du indsigt i på dette modul:
- At udrede, analysere og vurdere aktivitetsbehov i hverdagslivet for grupper og/eller personer med synsnedsættelse eller blindhed.
- At indgå i et samarbejde om behov for dagligdags aktiviteter med mennesker med synsnedsættelse eller blindhed.
- Læringsteori og specialpædagogiske metoder, teknikker og om kompenserende hjælpemidler i ADL for mennesker med synsnedsættelse eller blindhed.
- At reflektere over perceptuelle og socialpsykologiske aspekter.
- At vurdere, reflektere over og begrunde metode og didaktik i synspædagogiske undervisningsforløb inden for ADL.
Vær opmærksom på:
Som studerende er det din og din arbejdsplads' opgave at finde en uddannet praksismentor, som kan hjælpe med de obligatoriske hjemmeøvelser undervejs i modulet.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
ADL - Almindelig Daglig Levevis
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Slutdato: 15.12.2025
- Bedømmelse: Skriftlig + mundtlig prøve
- Pris: kr. 24.500
- Kursusnummer: EH19-25102
Undervisningsdatoer mm.
Afholdes i IBOS Hellerup, mandag til torsdag/fredag, kl. 9-15; Uge 34: 18/8-25 22/8-25 Uge 39: 22/9-25 - 25/9-25 Uge 44: 27/10-25 - 31/10-25 Aflevering af skriftlig opgave den 21.11.25. Mundtlig eksamen uge 49, 2025.