Synspædagogik og syns(re)habilitering
Vil du hjælpe børn, unge, voksne og ældre borgere med synsnedsættelse eller blindhed?
På denne uddannelsesretning får du den nyeste viden og teoretiske indsigt i problemstillinger og specialpædagogiske behov og muligheder for specialiserede indsatser inden for den synspædagogisk praksis og syns(re)habilitering.
Du får kompetencerne til at udrede og analysere synspædagogiske behov, og bliver i stand til både at planlægge, gennemføre og evaluere synspædagogiske indsatser, så aktivitet, kommunikation, leg og læring kan fremmes og styrkes.
Du vil lære at skabe virkningsfulde og sammenhængende forløb for de borgere, du arbejder med, og du vil blive bedre til at indgå i det tværprofessionelle og koordinerede samarbejde på området.
Vi anbefaler, at du har viden og kompetencer med udredning og tilrettelæggelse af synspædagogiske forløb og (re)habiliteringsforløb for borgere med nedsat syn eller blindhed – eller tager modulerne 1 & 2 – inden du specialiserer dig med modul 3 til 5.
Moduler
Modul 1: Synsnedsættelse eller blindhed – udredning
Modul 2: Synsnedsættelse eller blindhed – læring, rehabilitering og udvikling
Modul 3: ADL – Almindelig Daglig Levevis. At kunne klare sig i hverdagslivet med synsnedsættelse eller blindhed
Modul 4: O&M – Orientering og Mobility. At kunne færdes i det fysiske miljø med synsnedsættelse eller blindhed
Modul 5: Erhvervet hjerneskade og synsnedsættelse, unge og voksne