Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Børn, unge og familier i udsatte positioner

Lær at tilrettelægge den socialpædagogiske indsats i forhold til udsatte børn, unge og familier  

  • Opnå kernekompetencer i forhold til det tværfaglige samarbejde om udvikling af nye socialpædagogiske indsatser for udsatte børn, unge og familier. 

Udsatte børn, unge og familier står ofte i en skrøbelig situation og kan reagere vidt forskelligt. Det kræver selvfølgelig specialiserede faglige kompetencer af dig, men også en forståelse for de etiske perspektiver og den magtrelation, som opstår i mødet med repræsentanter fra det offentlige. På dette modul lærer du at arbejde systematisk, analytisk og menneskeligt med børn, unge og familier i udsatte positioner. 

På modulet får du nye kompetencer, som gør dig i stand til at formidle og diskutere de overvejelser, som ofte opstår i forhold til valg af socialpædagogiske indsatsformer. Det omhandler blandt andet, at du får viden om levevilkår, muligheder og udvikling af udsatte børn, unge og familier, og at du kan tage ansvar for kommunikation og samarbejde med de involverede parter. Ikke mindst for at få indsigt i hvordan de oplever deres situation. 

Du vil også få indsigt i de konventioner og den lovgivning, som du skal tilpasse din indsats efter, samt de etiske og moralske perspektiver, som du også må tage hensyn til i dit socialpædagogiske arbejde. 

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Hvilken lovgivning og konventioner du skal tage højde for, når du udvikler og tilrettelægger en socialpædagogisk indsats. 
  • Lær centrale teorier og begreber, som gør dig i stand til bedre at forstå levevilkår, muligheder og udvikling hos børn, unge og familier i udsatte situationer. 
  • Hvordan du vælger, argumenterer, arbejder og samarbejder om metoder i det socialpædagogiske arbejde med udsatte børn, unge og familier. 

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?  

Modulet er for dig, der arbejder eller ønsker at arbejde med udsatte børn, unge og familier. Du skal søge ind på modulet, hvis du gerne vil have en solid faglig ballast, som kan styrke dig i mødet med de involverede parter, i dit samarbejde med fagfæller og i tværfagligt samarbejde. 

Adgangskrav 

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen 

Den studerende 

  • kan formulere, diskutere og formidle centrale overvejelser i relation til valg af forskellige socialpædagogiske indsatsformer. 
  • kan indgå i tværfagligt samarbejde om udvikling af nye socialpædagogiske indsatser for børn, unge og familier i udsatte positioner. 
  • kan påtage sig ansvar for kommunikation og samarbejde med børn, unge og familier.  
  • har viden om centrale teorier og begreber i forhold til levevilkår, muligheder og udvikling for børn, unge og familier i udsatte positioner. 
  • kender konventioner og lovgivning og har indsigt i socialpædagogiske indsatser i forhold til udsatte grupper. 
  • har viden om etiske perspektiver og magtrelationer i den professionelle indsats. 
  • kan indhente viden om og analysere udsatte børns, unges og familiers egen oplevelse af deres situation. 
  • kan anvende og begrunde metodevalg i socialpædagogisk arbejde med børn og unge i udsatte positioner. 
  • kan inddrage viden om magt og etik i planlægning og gennemførelse af professionelle indsatser.  

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Børn, unge og familier i udsatte positioner

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information