Arbejder du i krydsfeltet mellem pædagogik og socialpædagogik?
Så er denne uddannelsesretning for dig. Uddannelsesretningen kvalificerer dit pædagogiske og socialpædagogiske arbejde med børn, unge og voksne i forskellige positioner.
Du bliver klædt på til at udvikle den pædagogiske og socialpædagogiske praksis, samt at inddrage etiske overvejelser i dit professionelle arbejde.
Modulerne på dette fagområde styrker dine kompetencer i din egen faglighed og i dit tværfaglige samarbejde. Du kan dermed varetage særlige pædagogiske funktioner som f.eks. faglig ressourceperson, projektleder eller leder af pædagogiske processer og udviklingsopgaver.
Området er bredt, og du kan specialisere dig i for eksempel inklusion, deltagelsesmuligheder og relationsarbejde eller i leg, kreativitet og æstetiske processer.
Uddannelsesretningen forudsætter, at du vælger to af fagområdets moduler, samt at du skriver afgangsprojekt inden for området.
Moduler
Følgende nye moduler under retningen er gældende per 30. juni 2024
Modul 1: Omsorgs- og relationsarbejde i pædagogisk praksis
Modul 2: Organisering og ledelse af pædagogiske processer
Modul 3: Deltagelsesmuligheder i en inkluderende pædagogisk praksis
Modul 4: Mennesker i udsatte positioner
Modul 5: Nedsat funktionsevne, udvikling og deltagelsesmuligheder
Modul 6: Brugerperspektiver, selvbestemmelse og ressourceorienterede tilgange
Modul 7: Leg, kreativitet og æstetiske processer
Modul 8: Udvikling af det pædagogiske miljø og evalueringskulturen.
Modul 9: Tidlig og forebyggende pædagogisk arbejde med udsathed
Formål
Retningens formål, er at den studerende på baggrund af gældende lovgivning og konventioner, egne erfaringer, forskningsinformeret og professionsrettet viden, udvikler kompetencer til at understøtte forskellige målgruppers trivsel, udvikling og dannelse inden for det almene og social/specialpædagogiske praksisfelt, samt kan bidrage til udvikling af den pædagogiske praksis på arbejdspladsen, på et individ, gruppe og organisatorisk niveau.
Mål for læringsudbytte
Kompetencemål
Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at
- bidrage til udvikling af pædagogisk og social- og specialpædagogisk praksis.
- varetage pædagogiske funktioner som f.eks. faglig ressourceperson, ledelse af pædagogiske processer og udviklingsopgaver.
- indgå i samarbejde med relevante aktører om komplekse pædagogiske problemstillinger, der angår udvikling, trivsel og dannelse i relation til individ, gruppe eller organisationsniveau.
For at opnå disse kompetencer skal den studerende
Viden:
- have indsigt i forskellige vidensformer, pædagogiske teorier og metoder.
- have viden om og kunne reflektere over anvendelsen af pædagogisk viden og metoder i en professionel praksis i relation til udvikling, trivsel og dannelse.
- have viden om og kunne reflektere over pædagogisk viden og metoder i et samfundsmæssigt og organisatorisk perspektiv.
Færdigheder:
- kunne anvende pædagogisk teori og metode i pædagogisk praksis.
- kunne anvende viden og metoder til at undersøge, tilrettelægge og analysere pædagogisk og social/specialpædagogisk praksis for at fremme udvikling, trivsel og dannelse.
- kunne udvikle pædagogisk og social- og specialpædagogisk praksis på baggrund af gældende lovgivning i samarbejde med relevante aktører.