Få viden og færdigheder til at udvikle læringsmiljøer, der faciliterer dannelse gennem kreativ udfoldelse, æstetiske processer og fællesskaber
- Lær at tage ansvar for både praktisk og didaktisk udvikling af læringsmiljøer med udgangspunkt i kreative og æstetiske processer.
- Samarbejd med dine kolleger om at udvikle og gennemføre en pædagogik, der understøtter læring, nysgerrighed og kreativitet, samt eksperimenterende og æstetiske processer, der fremmer menneskers deltagelsesmuligheder.
Kreativ udfoldelse er ikke bare sjovt, det er lærerigt, og i kreative aktiviteter kan du skabe gode vilkår for dannelse, udvikling og deltagelse – men hvordan gør du det i praksis? Dette modul har fokus på, hvordan du skaber læringsmiljøer, hvor deltagelse, kreativ udfoldelse og fællesskaber understøtter menneskers udvikling. At være i stand til at se i øjenhøjde er vigtigt, for at du kan facilitere oprigtige aktiviteter. Det menneskesyn vil du udvikle på modulet, så du i samarbejde med kolleger kan udvikle og gennemføre en pædagogik, der understøtter menneskers læring og æstetiske processer.
Med din grundlæggende viden om kreativitet og æstetiske processer, samt indsigt i betydningen af disse i et dannelses- og læringsperspektiv, kan du udvikle en pædagogisk praksis med afsæt i et forskningsinformeret grundsyn på mennesker og deres kreative udfoldelse. Du kan iværksætte, håndtere og dele eksperimenterende og æstetiske processer, der fremmer menneskers nysgerrighed og fantasi med dine kolleger eller partnere i samspil med jeres institutionelle rammer, rum og betingelser.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Hvordan du tager ansvar for udvikling af læringsmiljøer, der understøtter legende, eksperimenterende kreative og æstetiske processer.
- Grundlæggende viden om kreativitet, menneskers kreative udfoldelse og kultur samt indsigt i betydningen af disse i et dannelses- og læringsperspektiv.
- Hvordan du udvikler en pædagogisk praksis, der understøtter menneskers deltagelsesmuligheder og styrker deres nysgerrighed og fantasi.
- Viden om rammer og materialiteters betydning for børn, unge og voksnes legene, kreative og æstetiske processer.
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Leg, kreativitet og æstetiske processer
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Slutdato: 23.01.2026
- Bedømmelse: Skriftlig + mundtlig prøve
- Pris: kr. 12.800
- Kursusnummer: EH05-25127
Undervisningsdatoer mm.
Der er undervisning 8 gange 4 timer (10 ECTS). Dertil kommer gruppevejledning. På undervisningsdage skal der beregnes fremmøde kl. 9.00 - 15.00, hvor der er undervisning og studieaktiviteter. Skriftlig opgave afleveres den 15. december 2025. Eksamen afholdes i uge 3, 2026. De konkrete datoer for undervisning og eksamen meldes ud efter tilmeldingsfristen 1. juni 2025.